Kategoriarkiv: Graviditet

En dejlig stor dreng

Udgivet den af

Så skete det, fredag den 6. april kl. 12.56 blev vi forældre til en dejlig stor velskabt dreng på 4060 g og 54 cm.

Torsdag aften kunne jeg mærke at jeg begyndte at få tiltagende plukveer, de mærkede anderledes end de plejede og jeg havde lidt ondt i lænden. Jeg sagde til Christian at han skulle ringe til sine forældre for at forberede dem på at det kunne ske at blive i nat, så de var parate til at hente Anna. Vi sov længe fredag, Anna vågnede ved 9 tiden og vi sad og hyggede os i sengen med at se Barbapapa på Ipad. Ved en 9.30 tiden begyndte jeg at få noget der lignede veer, ikke kraftige, mere ligesom når man har menstruationssmerter. Jeg tænkte at der nok ville gå lang tid inden veerne rigtig tog til i styrke, sidst jeg fødte blev jeg jo sat i gang, så jeg viste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente. Ved en 10 tiden sagde jeg til Christian at han godt kunne ringe efter sine forældre, ikke noget panik og de behøvede ikke skynde sig, der var helt ro på. Kl. 10.30 skulle jeg på toilettet, og der gik der huld på fosterhinden og jeg fik tegnblødninger, så var jeg klar over at fødslen nærmede sig. Jeg bad derfor Christian ringe igen, for at fortælle at vandet var gået. Kl. 11 ringede jeg til fødegangen, de ville gerne se mig inden for en halv time til en time. Ella kom ca. 11.15, vi fik sagt godt farvel til Anna og fik forklaret hvad der skulle ske. Hvorefter vi stille og roligt kørte mod sygehuset.

På vej i bilen, lige over jernbanen, gik vandet for alvor. Hold da op alt det vand. Jeg flåede et tæppe frem fra bagsædet for at skåne bilen, men der var vand over alt og jeg var helt gennemblødt. Helt ned i skoen. Vi parkerede ved Azzura og gik over på sygehuset, jeg havde et par veer på vej derover men ikke noget jeg ikke kunne holde ud. Det værste var at gå med helt våde bukser og sko, det var meget koldt – og ja lidt flovt. Vi var på sygehuset ca. 11.50.

Vi kom ind i modtagelsen, hvor jeg fik taget temperatur, blev undersøgt, vejet og jordmoderen mærkede på maven og undersøgte hvor meget jeg var åben. Igen kom der en ordentlig skylde fostervand, og som jordmoderen sagde, der er vist ingen tvivl om at vandet er gået. De skød Aksel til at veje 3600, han kunne godt være større og jeg var ca. 4 cm åben. Da jeg havde ønske om at føde i vand gjorde de stue 7 klar og begyndte at fylde det store kar. Kl. 12.15 er jeg noteret som indlagt.

Og så går det ellers stærkt, vi kommer ind på fødestuen, personalet tager det stadig roligt. Jeg får en vee, hvor jeg bliver nødt til at læne mig ind over sengen. Spørger om det er ok jeg kravler op i sengen, hvilket det selvfølgelig er. Sundhedsplejersken siger at jordemoderen kommer lige om lidt, hvorefter jeg siger – du skal hente hende nu. Og så tager veerne ellers til og der går ikke lang tid før jeg føler pressetrang. Personalet har meget travlt med at gøre klar til babyen kommer ud, så jeg får ikke den store rådgivning i vejrtrækning. Jeg får dog iltmasken påsat et par gange, da det hele går meget stærkt og de er bange for at Aksel ikke får ilt nok. Jeg kan næsten ikke holde ud at trække vejret igennem iltmasken og veerne kommer næsten uden mellemrum. Der er noteret at jeg får kraftige veer kl. 12. 30, pressetrang 12.45, 12.50 kan jordemoderen skimte hovedet, 12,56 er Aksel født.

Han er fin og stor og græder med det samme. De tager prøver fra navlestrengen for at se om han har fået ilt nok under fødslen og tallene ligger fint i den gode ende. Alligevel er han lidt blå om munden og skal lige have lidt ilt og gnuppes lidt for at blive helt frisk. Han retter sig efter 5 min hvorefter alt er helt normalt, jordemoderen siger det var fordi han kom så hurtigt ud. Han havde begge hænder oppe på kinderne, noget de aldrig havde set før, det gjorde også at det var vanskeligt at presse hovedet ud og de små fingre har lavet nogle gevaldige blå mærker på de tykke kinder. Christian klipper navlesnoren og efter at jeg er blevet lappet lidt osv. får vi tid og ro for os selv. Lykken strømmer ind over en, det er et fantastisk øjeblik. Vi får lidt at spise og en masse saftevand, personalet vil nemlig have at jeg skal tisse inden vi må komme hjem. Vi drikker saft og får ringet til mine og Christians forældre.

Kl. ca. 16.30 er vi hjemme, Anna sover hos Ella og Ole, vi slapper af henter pizza og nyder vores nye medlem af familien.

Natten er næsten uden søvn, adrenalinen holder mig vågen sammen med de uregelmæssige vejrtrækninger fra Aksel. Det skal man lige vænne sig til igen. Også lille Sallie er på overarbejde pga. de mange nye lyde.

Ole kommer forbi med Anna ved 10.30 tiden næste formiddag. Hun tager det så fint, og stryger Aksel blidt over kinden. Hun siger til mig ”nu er du blevet lille mor, Aksel er kommet ud af din mave.” Det har hun sagt op til flere gange siden, og det virker som om at hun har accepteret at lillebror nu er en del af familien. Vi gør alt hvad vi kan for at bakke hende op og for at hun ikke skal føle at hun bliver tilsidesat.

Senere på formiddagen kom Ella, Ole og Christoffer forbi for at se det nye familiemedlem. Og om eftermiddagen kom mine forældre og Oldemor Anna, med boller, kage og aftensmad. Vi er alle glade og stolte. I går tog jeg mig selv i at tænke, da jeg sad i sofaen med hele familien, tænk de to dejlige velskabte unger, dem har Christian og jeg skabt og de har vokset sig store i min mave, det er da helt fantastisk.

39+3

Udgivet den af

Og jeg har ikke født endnu. Det er helt vildt underligt, jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle komme til at være gravid så længe. Jeg tror også Anna er ved at glæde sig til Aksel kommer ud. Hun siger: ”Kan far tage Aksel ud?”, ”når Aksel bliver født så bliver du tynd igen mor.” For tiden holder jeg mig ellers ikke tilbage med aktiviteter, for der sker jo ikke noget hvis fødslen går i gang, naturligvis sætter kroppens form og formåen sine begrænsninger, men vi har da både været en tur i Zoo, på Hovedbiblioteket og i morgen skal vi en tur i Jumboland.

Anna elsker at lægge sit hoved på min tykke mave, når hun ser Ipad, det er så hyggeligt og jeg nyder hvert minut.

Om natten har jeg både hyggelige og mindre hyggelige stunder med Aksel. Jeg tror så småt han er ved at finde ind i en rytme. Han er vågen når jeg skal til at i seng og vågner så igen ved 4-5 tiden, hvor jeg også gerne vågner ved det, enten fordi han mosler rundt eller fordi jeg IGEN skal ud at tisse. Jeg har altid lidt svært ved at falde i søvn igen når jeg vågner der ved 4-5 tiden, måske er det kroppen der er ved at forberede sig på ”ammeperioden”. Så ligger jeg og forestiller mig hvordan det bliver når lillemanden kommer ud, det bliver sikkert både hårdt og rigtig hyggeligt. Men vi glæder os og er ved at være parate til at hilse ham velkommen.

38+5

Udgivet den af

Hvem havde troet det. Jeg er så småt ved at være klar rent mentalt til at føde, og tror ikke jeg vil komme til at savne min tykke mave på samme måde som sidst. Det hele er ved at være lidt mere besværligt nu, specielt det med strømper og sko, og så gør huden midt på maven ondt, men den er også godt spændt ud efterhånden. Men jeg skal ikke klage, denne graviditet har vist været hvad man kalder ”lige efter bogen” ind til videre. Og de mange plukveer har heldigvis ikke gjort at jeg igen skulle føde før tid, om rigelig med afslapning og minimum af stress også har haft sin indvirkning vides ikke. Men vi har gjort alt for at fødslen ikke skulle gå i gang før tid. Nu er jeg ikke så påpasselig mere, og skulle det ske nu er det også helt ok med mig. Fødderne er begyndt at hæve lidt om aftenen og jeg sover mildest talt elendigt, men bort set fra det nyder jeg stadig at være gravid, men glæder mig også til at møde lille Aksel. Det jeg frygter mest i forbindelse med fødslen er om det kommer til at gå så stærkt at det bliver vanskeligt at få afleveret Anna til pasning inden veerne for alvor sætter ind. Og tænk nu hvis det er om natten – kan vi så ringe svigerforældrene op. Skal vi vække Anna og sige at vi tager af sted og snart kommer hjem med lillebror eller…  Håber det kommer til at gå gnidningsfrit når den tid kommer. Tasken er pakket og står i bilen sammen med babyautostolen.

Vi har stornydt dagene med det dejlige vejr og Anna er ikke til at drive ind. I weekenden var vi en tur i Østreanlæg, ænderne var ikke sultne, så Anna spiste det brød vi havde medbragt til dem. De har altså nogle underlige madvaner de 2årige unger 🙂

Intet nyt

Udgivet den af

Der er stadig ikke sket noget, lillemanden lader vente på sig. Vi nåede til uge 37 + og jeg er så lykkelig for det. Her de sidste par dage har jeg haft rigtig mange plukveer og haft meget svært ved at sove om natten. Vi var til jordemoder i mandags, de skød ham til at veje ca. 3 kg. så det er meget fint. Det er spændende hvornår han melder sin ankomst.

36+6

Udgivet den af

I morgen når vi vores sidste mål uge 37. Jeg er så lykkelig over at have fået lov til at være gravid så længe, men samtidig vil jeg gerne at lillemanden bliver inde i maven en uges tid eller 2 endnu. Jeg vil gerne prøve at opleve følelsen af at længes efter at slippe af med maven, der er jeg ikke endnu. Jeg glæder mig dog til at få et større tøjudvalg, hvilket pt. Er meget begrænset, jeg glæder mig til ikke at skulle op og tisse 2-3 gange hver nat, og til at kunne tage sko og strømper på uden at få 100 plukveer.

Jeg har bekymringer om hvordan Anna skal/ vil klare det at blive storesøster. Hun er inde i en selvstændighedsperiode af dimensioner og har stort behov for vores nærværd og forståelse. Hun har sin egen mening om alting, men den skifter også. Her den anden dag sagde hun, da vi spurgte om hun glædede sig til at blive storesøster: ”Nej det bliver kedeligt, jeg vil hellere være lillebror”. Det er nok ikke det sidste vi kommer til at se til det, for hun vil allerede nu også gerne lege baby, sidde i skråstolen, med babylegetøj osv. Andre dage kan hun ikke vente til lille Aksel kommer ud. Hun er omsorgsfuld, henter mine klipklapper med beskeden ”Her lille mor”, eller siger ”du har en tyk mave mor, fordi du har lille Aksel inde i maven”. Vi må bare sørge for at være der og støtte hende, når lillebror kommer, og inddrage hende i det hele så meget som muligt. Jeg bliver helt trist over at tænke på det hun skal igennem, det at lære at dele sine forældre, hun kommer jo sikkert til at føle sig svigtet på et eller andet plan. Men tror aldrig der er et perfekt tidspunkt for et barn at skulle lære at dele sine forældre. Jeg læste engang i en artikel at man kunne sammenligne det lidt med, hvis ens mand kom hjem med en ny kone og sagde: ”jeg har fået en ny kone, men jeg elsker stadig dig lige så højt som før. Nu skal vi alle 3 bo under samme tag og have det rigtig hyggeligt og rart”… Så forstår man pludselig, hvor svært det kan være for et barn at dele.

Men ingen tvivl om at vi glæder os meget til at blive forældre igen. Glæder os til nærværet med en nyfødt baby, de stille stunder hvor han putter ved ens bryst. Glæder os til at alt hvad det indebærer af søvnløse nætter, gråd, smil, glæde, tårer osv. Og vi glæder os til at Anna skal dele den store oplevelse med os på godt og ondt. Hun bliver en fantastisk storesøster er jeg sikker på.

Ps. Christian har tippet på jeg føder i morgen, så nu må vi se 🙂

December kom bare an…

Udgivet den af

Det blæser og regner i dag, en rigtig efterårsstorm raser udenfor. Mine forældre er lige kørt hjem, Christian og jeg var til julefrokost i går, så de passede lille Anna. Det gik rigtig godt og jeg tror de nød det alle 3, også selvom lillepigen ikke har været på toppen de sidste par dage. Hun fik igen en omgang feber 🙁

Nu sover Anna og Christian. Jeg er ok frisk, da der jo af gode grunde ikke blev noget alkohol til mig i går. I deres stille søvn, har jeg fået oprettet et par annoncer på trendsales og fået lavet husets første og eneste juledekoration – så nu kan december godt komme an. I skrivende stund kan jeg mærke lille Aksel mosle rundt – det er en fantastisk følelse. På mandag skal vi til jordemoder, så må vi se om hun også er tilfreds 🙂

Hvor blev maven af…

Udgivet den af

Det er nu lidt en underlig fornemmelse, når man har båret rundt på en tyk mave længe og har kunnet mærke liv og så pludselig er den væk. Allerede da jeg kom hjem fra sygehuset kunne jeg hoppe i mine normale cowboybukser, men en lille vægtstigning på 2 kg i forhold til normalvægten vidner om at maven har været der. Og når jeg kigger i vuggen hvor vores dejlige datter ligger, så er savnet af maven ikke så stort – man kan jo ikke få det hele.

Jeg nåede aldrig til det punkt, hvor jeg tænkte… hvornår får jeg min gamle krop igen? Jeg nåede aldrig rigtig at blive besværet af min graviditet, hvilket nok også er årsagen til at jeg savner maven en smule. Men nok også fordi det hele pludselig gik så stærkt, vi nåede ikke rigtig at vænne os til tanken om fødslen, nåede ikke at frygte, nåede ikke få læst op litteraturen omhandlende fødslen, smertelindring mv. pludselig blev vi bare kastet ud i det med beskeden.. ”når I kommer hjem næste gang er det med et lille barn i jeres arme.” En dejlig følelse, men også meget overvældende.

anna_mave-copy.jpg

Vores baby Anna

Udgivet den af

Hvad vi troede skulle være en helt almindelig onsdag, blev en af de bedste dage i vores liv. Vores baby Anna kom til verdenen onsdag den 30. december kl. 21.47 ca. 5 uger før termin.

anna.jpg

Onsdag morgen kl. 05.30 vågnede jeg op med våde natbukser. Jeg var dybt forvirret, men tænkte at det måske var baby Anna der var sunket ned og derved presset på blæren. Heldigvis skulle vi til jordemoderkonsultation samme dag kl. 10.20. Derefter gik det slag i slag.

Vi fortalte jordemoderen om vores oplevelse og hun sagde at det lød til at det var fostervandet der var gået. Efter at have undersøgt mig blev vi sendt direkte på fødegangen, med beskeden om at det sandsynligvis var fostervandet der var gået og at jeg skulle føde indenfor de næste 24 timer. Både Christian og jeg var i chok, det var en meget overvælgende nyhed, og der var mange tanker der fløj igennem vores hoveder. Specielt den lilles velbefindende bekymrede os, og spøgsmålet… kan man få en helt almindelig baby, 5 uger før termin uden det giver babyen varige mén…?

Vi ankom til fødegangen omkring kl. 12.00 hvor jeg blev undersøgt og jordemoderen bekræftede at det var forstervandet der var gået, hvorefter hun sagde ”så vi skal lige have lavet en indlæggelse”, dvs. når vi igen kommer hjem er det med en lille baby i armene. Beskeden var meget overvældende. Jeg havde ingen veer og havde kun åbnet mig 2 cm, så jordemoderen spurgte om vi skulle sætte fødslen i gang med det samme, eller om vi ville afvente veer, hun informerede også at hvis vi valgte at afvente veerne skulle jeg have antibiotika når der var gået 24 timer. Christian og jeg blev enige om at fødslen lige så godt kunne blive sat i gang. På en eller anden måde synes jeg nu, det var heldigt at det pludselig væltede ind med fødende kvinder på afdelingen, det gjorde nemlig at vi lige fik tid til at fordøje beskeden og Christian fik tid til at køre hjem efter diverse ting. Efter ca. 7 timer blev det vores tur, jordemoderen havde problemer med at ligge det vestimulerende drop, og måtte efter 2 forsøg tilkalde en narkosesygeplejeske. Kl. 19.30 var droppet lagt og veerne begyndte ”langsomt” at tiltage. Kl. 20.00 begyndte jeg for alvor at få veer, og de var ekstremt kraftige. Allerede efter en time begyndte jeg at få presveer, og jordmoderen var meget overrasket over at jeg allerede havde åbnet mig 8 cm i løbet af en time. Presveerne var voldsomme og jeg skulle lige vænne mig til hvordan det var jordemoderen ville have jeg skulle presse. Det var en underlig fornemmelse, først føles det som om jeg skulle vildt på toilettet og pressetrangen var så stor at jeg slet ikke kunne holde igen. Jeg fik ikke noget smertestillende, kun en kold kuld som jeg knugede på min pande, for det var så varmt. I løbet af udvidelsesfasen havde jordemoderen sat en elektrode på lille Annas hoved, så hun hele tiden kunne følge med i Annas hjerterytme. Efter at jeg havde haft en ve var det vigtigt at jeg trak vejret dybt så lille Anna kunne få ilt. Også Christian pressede med :o) han var til stor støtte under hele forløbet. Det varede ikke længe inden jeg skulle til at presse hovedet ud, phu en omgang. Lige som jeg troede at hovedet var ude, gled det ind igen og min kommentar var ”åh nej, hun må ikke glide ind igen”, men jordemoderen forsikrede mig om at allerede i næste persve ville jeg få til samme punkt og da presveen kom, tænkte jeg bare ”nu skal det hoved ikke glide ind igen, så jeg pressede indtil jeg var helt gasblå i hovedet og det gav pote. Kroppen var ikke så slem at føde, jeg mener det tog en eller to presveer. Og efter kort tid kom det længeventede skrig – og jeg husker jeg udbrød ”hvor er det godt hun siger noget”. Jordemoderen spurgte ”ved i hvad det er” vi svarede ”en lille pige” og det var det, vores lille baby Anna var født. Jeg fik hende op på maven, det bedste fornemmelse i verdenen og Christian roste mig til skyerne ”Du var så god skat”. Anna kom til verdenen onsdag den 30. December kl. 21.47.

Kl. ca. 00.30 blev vi fulgt op på barselsgangen. Personalet der tog imod på barselsgangen var rigtig flinke og forholdene var meget gode. Jeg kom til at ligge på en to personers stue hvor vi delte et stort badeværelse med en anden stue, det eneste minus var at Christian ikke kunne sove det, han havde dog lov til at være på stuen fra kl. 09.00 til 21.30.

Opholdet på barselsgangen husker jeg tilbage på som noget meget positivt, til trods for at jeg var vågen næsten døgnet rundt. Men det var dejligt trykt at være der. Annas blodsukker, gulsottal og vægt blev løbende kontrolleret og alt var som det skulle være. Gulsot tallene var dog på et tidspunkt lidt høje, men ikke i nærheden af hvor hun skal i lysbehandling. Når gulsot tallene er høje, bevirker det at hun bliver sløv og ikke vil spise, så vi havde et par dage hvor der skulle kæmpes hårdt for at nå op på de fastsatte mad-mængder. En anden ting jeg også skulle kæmpe hårdt med, var at få sat mælkeproduktionen i gang. I starten havde jeg så lidt mælk, og tænkte ”der bliver aldrig nok til at mætte den lille”, men efter at have været ekstremt flittig med udmalkningsmaskinen, producerer jeg nu mere mælk end Anna kan nå at drikke/ spise. Anna skulle have mad hver 3 time. De første par måltider forsøgte personalet på barselsgangen at fodre hende med kop eller pipette, men den lille Anna, kunne ikke holde maden i sig og gyllpede det hele op igen. Resultatet deraf blev derfor at Anna fik indlagt en sonde (en lille tynd slange som blev ført gennem hendes næse og ned i mavesækken). Først skulle jeg amme hende i 10-15 min, hvorefter personalet gav hende den resterende mængde gennem sonden.

Den 31. December kom mine forældre om eftermiddagen og Ella, Ole og Christoffer om aftenen. Mine forældre havde champagne med så vi kunne skåle det nye år ind og byde Anna velkommen til verdenen (jeg fik naturligvis ikke noget). Om aftenen havde vi aftalt med Ella og Ole at vi skulle spise sammen, evt. bestille mad ude fra. Men det var helt umuligt at finde et madsted der var åbent, så det endte med at nytårsmenuen kom til at stå på pizza, hvilket også var meget fint. I anledningen af nytårsaften havde Christian fået lov til at blive på barselsgangen længere, men da klokken var 22.30 var jeg så træt, så jeg sagde til Christian at han gerne måtte tage hjem og skåle nytåret ind sammen med Tina, Thomas, Friis og Malene, hvilket han tog imod.

Fredag den 1. Januar blev Annas hjerte og lunger tjekket af en børnelæge og alt var som det skulle være. Faster AC kom om eftermiddagen for at se lille Anna.

2. Januar 2010 – Vægtstigning gulsottal ok. Onkel Esben og Moster Lene kom forbi om eftermiddagen for at se Anna pigen.

3. Januar var lidt af en kaotisk dag. Vi prøvede ammesonde, men Anna blev meget forvirret af den slange der skulle puttes ind mellem hendes mund og mit bryst og ville derfor ikke sutte. Vi fik uanmeldt besøg af Jørgen og Bodil, det var rigtig hyggeligt, men det kan vælte hele planlægningen når besøgende kommer uanmeldt. Ved kontrolvejningen havde Anna tabt sig. Jeg var forbi Ella og Ole for at besøge Sallie, jeg havde savnet hende forfærdeligt og følte i den grad at jeg havde svigtet hende, da vi jo regnede med at komme hjem igen da vi tog af sted til jordemoder den 30. December. Gensynet og savnet var gengældt og tårerne trillede ned af mine kinder, sikkert hjulpet god på vej af alle de hormoner der fløj rundt i min krop. Sallie veg heller ikke fra min side i den time jeg var hos Ella og Ole. Ved syvtiden kom Ella og AC forbi for at se den lille Anna. Om aftenen da Christian skulle pusle Anna, hev den lille dame hendes sonde ud. Vi blev noget forskrækket, men det var starts skuddet til at undvære sonden og gå over til flaske som supplerende.

4. Januar – da Anna blev vejet om morgenen havde hun tabt 50 g og hendes gulsot tal var steget, måske var det ikke kun os der havde haft en dårlig søndag. Så vi besluttede os for at vi ikke vil have besøgende de næste 2 dage.

5. januar – Beslutningen om at fokusere på Anna gav pote. Anna havde taget 40 gram på og gulsot tallene var bedre. Hun var lidt svær at få til at spise om dagen, men om aftenen spiste hun godt. Personalet luftede for os at hvis vægten fortsat var stigende den efterfølgende dag og gulsot tallene er i bedring, så var der mulighed for vi kunne komme hjem.

6. januar – Anna havde taget 45 gram på (2435 g) og gulsot tallene var faldet, det var lige før tårerne begyndte at trille ned af kinderne på mig. Nu kunne vi få vores lille prinsesse med hjem. Jeg begyndte straks at pakke og ringede til Christian for at fortælle at han godt kunne finde autostolen frem og pakke varmt tøj til Anna. Vi havde en god udskrivningssamtale med personalet og fik en kopi af Annas journal samt svar på vores spørgsmål. Vi aftalte at vi fredag den 8. Januar skulle komme til kontrolvejning og få tjekket gulsot tallene endnu engang. Om eftermiddagen kom Ella og Ac forbi med ”miniaturetøj” og ikke mindst lille Sallie.

8. januar – Vi var til kontrolvejning med Anna på barselsgangen kl. 11.00 hvor hendes gulsot tal også blev tjekket igen. Anna havde taget 55 gram på og vejede pt. 2480 gram, dvs. hun allerede er over sin fødselsvægt. Personalet sagde at det var utrolig flot, da det ofte kunne tage op mod 14 dage for for tidligt fødte. Også gulsot tallene var faldet, så alt var i den skønneste orden. Nu glæder vi os bare til lillepigen skal vejes igen. På tirsdag den 12. januar kommer sundhedsplejesken, så er det spændende hvad hun har at fortælle :o)

Det har været en begivenhedsrig uge, og jeg tænker ofte… jamen vi burde jo slet ikke være forældre endnu. Men det er den største gave i hele verdenen at blive forældre også selvom det er 5 uger før termin :o)

Ps. Vi har det alle godt og Anna er blevet en sulten pige, så vi er ikke i tvivl om hun nok hurtigt skal blive en stor pige.

Juleferie og barsel

Udgivet den af

I går havde jeg min sidste arbejdsdag inden juleferie og efterfølgende barsel. Det bliver dejligt at kunne nyde julen og bare slappe af, det har jeg ikke prøvet de sidste 4 år pga. HD og diverse eksamener. Men det var nu også lidt af en hård omgang at skulle sige “farvel” eller rettere på gensyn til alle de fantastiske kollegaer på Epoka. Folk var så søde og det var svært at lade være med at knibe en tåre. Jeg fik masser af søde mails og gaver til lille Anna samt forkælelse til mig selv. Kan man ønske sig bedre kollegaer, chefer mv. – det tror jeg næppe. Jeg kommer til at savne deres pudsige kommentarer og det kollegiale sammenværd, men er også sikker på at Christian og jeg nok skal få tiden til at gå med de nye og spændende udfordringer der venter os som forældre – og vi glæder os.

Glædelig jul og godt nytår til alle!

gode-kollegaer.jpg