Farvel

Vi var alle hos Christoffer for at sige farvel, mandag ville de slukke for respiratoren, der var ikke mere at gøre. Det var så uvirkeligt, så underligt og så trist. Alt for tidligt så ungt et menneske skal herfra. Det bliver et kæmpe savn. Christian tog på sygehuset for at være sammen med Christoffer de sidste timer sammen med Ella, Ole og Anne Cathrine. Det var en smuk afsked de fik taget og de sad alle tæt ved Christoffers side. Herhjemme prøvede vi at hygge os, børnene krævede jo også nærhed og omsorg. Vi lavede græskarlygter og satte lys ud, slæbte madrasserne ind i stuen og lå helt tæt og så fjernsyn. Det var en meget hård aften, senere på aftenen kom Christian hjem, de havde sagt farvel, Christoffer havde fået fred. Vi græd krammede hinanden, snakkede, græd lidt mere og gik i seng.

2 tanker om “Farvel

  1. Fint og følsomt skrevet Mette, det er hårdt at læse det og erindre, men også lægende.

Der er lukket for kommentarer.