Lørdag den 9. april var vi til Olde/ mormors begravelse. Vi havde besluttet at børnene skulle med. Børnene havde snakket meget om Oldes død, og vi synes det var en fin afrunding at de kom med til begravelsen. Samtidig er det jo også en naturlig del af livet at vi alle skal herfra på et tidspunkt og min kære mormor har haft et dejligt langt og lykkeligt liv, så det var på ingen måder et tragisk farvel omend det var meget trist. Da vi kom ind i kirken var der mange blomster og det var meget rørende at se kisten stå der, Anna skulle da også lige have bekræftet at Oldemor var i kisten. Der blev sunget en masse smukke sange, vi sad tæt med hinanden, holdt om hinanden og tårerne trillede ned af kinderne. Aksel var meget berørt af det, først troede jeg bare han tørrede sig i øjnene fordi vi andre gjorde, men det var som om sangene gjorde ham meget ked af det/ berørt. Han hulkede og græd med tårer. Lille skat. Anna var også meget berørt, specielt da kisten blev båret ud og oldemor kom i  jorden. Der skal lidt mere til før Anna græder, hun prøver altid at holde det tilbage og kan virke vred når hun er ked af det. Et stort kram til hende, og tårerne fik frit løb. Jeg synes det er utrolig vigtigt at børnene lærer at det er okay at græde og vise følelser og at det er helt naturligt at græde når nogen man holder meget af dør.

Da vi stod ved graven kiggede Aksel pludseligt på mig “mor hvornår dør du?” “og hvornår dør jeg?” Han forstår mere end man lige regner med. “Forhåbentlig går der rigtig mange år, vi skal jo gerne blive lige så gamle som Olde” var mit svar – og inde i migselv krydser jeg fingre for vi får lov til det.

Kirkegården var utrolig smuk med de mange forårsblomster, det var en meget smuk begravelse. Efterfølgende var der frokost og kaffe på Søgaarden, der hvor Oldemors 85 og 90 års fødselsdag også blev fejret.

Vores kære Oldemor og mormor efterlader et stort savn, hun var en helt fantastisk kvinde, altid positiv og taknemmelig. Børnene har nævnt flere gange at de savner Olde, og det gør jeg også <3