Det er nu lidt en underlig fornemmelse, når man har båret rundt på en tyk mave længe og har kunnet mærke liv og så pludselig er den væk. Allerede da jeg kom hjem fra sygehuset kunne jeg hoppe i mine normale cowboybukser, men en lille vægtstigning på 2 kg i forhold til normalvægten vidner om at maven har været der. Og når jeg kigger i vuggen hvor vores dejlige datter ligger, så er savnet af maven ikke så stort – man kan jo ikke få det hele.
Jeg nåede aldrig til det punkt, hvor jeg tænkte… hvornår får jeg min gamle krop igen? Jeg nåede aldrig rigtig at blive besværet af min graviditet, hvilket nok også er årsagen til at jeg savner maven en smule. Men nok også fordi det hele pludselig gik så stærkt, vi nåede ikke rigtig at vænne os til tanken om fødslen, nåede ikke at frygte, nåede ikke få læst op litteraturen omhandlende fødslen, smertelindring mv. pludselig blev vi bare kastet ud i det med beskeden.. ”når I kommer hjem næste gang er det med et lille barn i jeres arme.” En dejlig følelse, men også meget overvældende.
Flot gravid var du i hvert fald! 🙂
Ja , det er en underlig fornemmelse, jeg kan sagtens følge dine tanker og følelser. Men du var også meget smuk gravid, det hele sad lige på maven.Næste gang må du huske at nyde det fra dag 1. også selv om der var nogle seje måneder med kvalme. Nu ved du hvad det drejer sig om, og hvad man får ud af det . Det er det hele værd. Også som I selv har skrevet , Det er det største og det bedste man kan opnå. Knus
Du var meget smuk gravid, Mette – og jeg kan også sagtens følge dine tanker om at savne maven. Det gjorde jeg også efter især Christians fødsel – måske er det sådan med den første. Intensiteten ved at have barnet med/på sig hele tiden.
Måske hjælper det at binde hende op i viklen så du har hende tæt på når hun sover. 🙂
I må sige til når Anna og I selv er klar til besøg. Hmm, der var nok én der ikke var højgravid i højsommeren i hedebølge med masser af vand i kroppen:-)) De sidste 5 uger med Ellen i maven tog jeg næsten ½ kg på om ugen. Jeg føler det var her forleden dag Ellen blev født og nu sidder her en stor pige på 2 år. Tiden går, så nyd øjebliket mens det er der. Dejligt hun tager så flot og hurtigt på i vægt. Jeg glæder mig til at se hende. Vi tales ved. Christian og Peter finder vel en dag midt i februar hvor vi kan komme forbi.
knus Mona
Tak for de pæne ord mor, Ella og AC :o)
Hej Mona
Ja jeg er sikker på at Christian og Peter finder en dato. Ja det er bare dejligt det går fremad :o)
Knus Mette