Farvel

Vi var alle hos Christoffer for at sige farvel, mandag ville de slukke for respiratoren, der var ikke mere at gøre. Det var så uvirkeligt, så underligt og så trist. Alt for tidligt så ungt et menneske skal herfra. Det bliver et kæmpe savn. Christian tog på sygehuset for at være sammen med Christoffer de sidste timer sammen med Ella, Ole og Anne Cathrine. Det var en smuk afsked de fik taget og de sad alle tæt ved Christoffers side. Herhjemme prøvede vi at hygge os, børnene krævede jo også nærhed og omsorg. Vi lavede græskarlygter og satte lys ud, slæbte madrasserne ind i stuen og lå helt tæt og så fjernsyn. Det var en meget hård aften, senere på aftenen kom Christian hjem, de havde sagt farvel, Christoffer havde fået fred. Vi græd krammede hinanden, snakkede, græd lidt mere og gik i seng.

Turbulent

Da børnene først fik det at vide kunne de ikke overskue at komme op at besøge Christoffer, det var ellers planen at de skulle have været det fredag eftermiddag, men det var så berørte af situationen og vi ville ikke presse dem. Ole sendte et billede af Christoffer som vi viste til dem og efter de havde set det fik de mod på at komme på besøg lørdag. Der var desværre ingen bedring uvisheden var næsten ikke til at bære. Vi havde efterårsferie og var igang med en masse projekter hjemme. Vi kørte på med 120 i timen, stilheden og roen var næsten ikke til at kapere. Vi malede, rev tapet af væggene, Christian på sygehuset og jeg hos børnene. Det var nogle meget specielle dage.

Vi prøver at fortsætte

Torsdag aften var der fælles spisning i 0B og Anna skulle optræde, Christian mente godt han kunne tage med, børnene havde endnu ikke fået noget at vide om Christoffer og vi havde en dejlig aften trods omstændighederne. Vi havde aftalt at børnene skulle have det at vide fredag når de kom hjem fra børnehave og skole, så var der efterårsferie og vi kunne være der for hinanden. Anna var så dygtig, vi var så stolte samtidig med at tankerne var så fyldte med kontraster. Det var en kæmpe overvindelse for Anna at stå på scenen og hun var så stolt bagefter.

Et kæmpe chok

Onsdag den 12. oktober fik jeg en sms på arbejdet fra Christian ”Ring lige, når du får mulighed. Christoffer er blevet indlagt. Jeg kører derud nu”. Jeg ringede til Christian og i første omgang, blev der forklaret noget med et ildebefindende, senere lød meldingen at Christoffer ikke var ved bevidsthed og var blevet lagt i kunstig koma. Jeg kunne slet ikke samle tankerne, talte kort med en god kollega om situationen, gik ind på kontoret, tog mine ting og kørte hjem. Da jeg kom hjem talte Christian og jeg om episoden og det gik for alvor op for mig hvor alvorligt det var. Der var forældre samtale på skolen onsdag aften, jeg tog afsted alene, meget underligt at sidde der og tale om Annas skolegang, men verdenen udenfor vores lille boble fortsætter jo som om intet er hændt. Torsdag tog Christian ud på sygehuset, jeg kørte lidt før fra arbejde så jeg kunne komme ud og se til Christoffer inden vi hentede børnene. De viste endnu ikke hvad der var sket. Christoffer var blevet scannet og han havde fået en stor hjerneblødning på hjernestammen, det var meget alvorligt. Det var et meget følelsesladet besøg, vi græd og krammede hinanden. Så underligt at Christoffer lå der bevidstløs når vi havde været samlet lørdag alle sammen hos Ella og Ole, til Oles fødselsdag. Så ubeskriveligt og så helt aldeles urimeligt. Et kæmpe chok.

Fam. Jacobsen fest

Den 24. september var vi i Århus til den årlige Fam. Jacobsens fest, hvor vi mødes med Christians mostre og kusiner samt børn. Det var en rigtig hyggelig dag og vejret var lækkert. Christians moster Lone havde arrangeret et indslag med line dance, det var meget underholdende at se på og Anna var meget imponeret over de mange flotte hatte.

 

Afspærring

Vi har en lille stue for tiden, et stykke af den er spærret af så det ikke støver mere end nødvendigt i forbindelse med tilbygningen. Men vi hygger os alligevel, trods den trange plads. Men vi glæder os også til at kunne få gjort rent mv.