Juleaften

En dejlig juleaften, uden stress og jag, da alle gav et nap med og hver især medbragte lidt mad.

Vi startede tidligt kl. 16. med at se Disneys juleshow. Kl. ca. 17.30 gik vi til bords og satte tænderne i den dejlige julemad. Da alle var godt mætte fik børnene nogle pakker og julemanden kom på besøg. Anna er lidt for skarp – hun udbrød med det samme: ” Det er morfar der har klædt sig ud som julemand” – og så er det altså svært at holde masken. Den eneste de ikke kunne gennemskue det var Sallie, hende blev vi nødt til at lukke ud i gangen, da hun bestemt ikke synes at julemanden var velkommen. Aksel drengen fik alle sine gaver som bragte stor glæde og mens de andre fandt risalamanden frem og ”aldersfordelte” mandlerne, puttede jeg Aksel. Han havde en dejlig “første jul” uden at blive overtræt og sov sødt og godt det fra ca. 19.30.

Vi spiste risalamande og bagefter skulle der danses om juletræet. Anna valgte to sange: ”Nu er det jul igen” og ”I en kælder sort som kuld” og som afslutning sang vi ”højt fra træets grønne top”. Anna sang glad og lystigt med på sangene. Anna startede med at få et par gaver, men den første pakke, en synthesizer med mikrofon, bragte så meget glæde at hun knapt havde tid til at pakke andre pakker op. Så vi begyndte at fordele pakkerne blandt de voksne. Ved 22 tiden var vi færdige med at åbne gaver og det var tid for lille Anna at komme i seng. Hun havde holdt godt ud.

Aksel er begyndt at møve sig fremad nu, til stor frustration for Anna, for nu kan han komme over til hende og få fat i de ting hun leger med. Han er altså også en lille vildbasse 🙂

Lille juleaften

Der blev hygget igennem lillejuleaften. Der blev bagt pebernødder, lavet brændte mandler og risengrød. Juletræet pyntede vi allerede den 19. december så vi kunne nå at få lidt glæde at det. Det er altså bare meget mere hyggeligt at holde jul når man kan dele glæden med sådan nogle små størrelser. Anna elsker det.

Ingen ser den lilla ballon, som Anna har pyntet vores juletræ med

 

Farvel til min kære dagplejemor

Fredag den 21. december havde Anna sidste dag hos sin højtelskede dagplejemor. Det var en meget hård dag, specielt for Mona og jeg. Jeg tror ikke helt Anna har forstået det endnu. Men en lille episode der viser hvor glad Anna er for Mona, var juleaften, hvor Anna skulle have sin pakke fra Mona. Vi fortæller hende at denne pakker er fra Mona, hvorefter Anna tager pakken ind til sig og krammer den længe. Mona har på mange måder været en ekstra bedste for Anna, specielt fordi de har været så meget alene, bare de to.

Anna gav Mona glaskunst med følgende digt:

Et knus til min søde dagplejemor,
En plads i mit hjerte du har så stor.
Nu skal jeg videre på livets vej,
Men altid med glæde vil jeg tænke på dig.

Sygdomsfri

Hvor heldig har man lov til at være. Et par dage inden jul blev Aksel frisk iegn. Vi siger tak til baby spaceren og pencilinen 🙂

Status over barsel..

Vi slutter lige barslen med astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse som medfører forfærdelige nætter. Jeg er ked af at måtte indrømme det, men denne barsel har desværre ikke levet op til de forventninger jeg havde. I min naivitet hoppede jeg i med begge ben og troede på at det og få barn nr. to var en snack, og barslen ville blive hyggelig og bekymringsfri, da man havde rutinen fra første barn. Men jeg er blevet meget klogere, for børn er ikke ens og man skal passe på med at opstille forventninger ud fra tidligere erfaringer eller andres erfaringer.

Vi har fået jordens dejligste dreng, ingen tvivl om det, jeg havde en problemfri graviditet og problemfri fødsel. Aksel var nem og spiste godt, jeg husker lige så tydeligt hvornår han begyndte at blive ked af det. Han var 7 uger gammel. Alle de perioder han har haft med gråd, føler næsten de har overlappet hinanden, har jeg undskyldt med tigerspring eller frustration over at ville, men ikke kunne. Set i bagklogskabens lys tror jeg faktisk han har haft lidt kolik, men hvornår har de små kolik og hvornår er det ”bare” mavekneb. Der har været gode perioder og dårlige, og midt imellem alt gråden har vi en stærk og glad dreng. De sidste mange måneder har Aksel sovet rigtig dårlig, og manglende søvn gør naturligvis ikke overskuddet større, hverken hos baby eller mor. Jeg ved ikke hvad jeg kunne have gjort anderledes, jeg skulle måske have fået undersøgt hans ører før. For da vi var ved lægen i går sagde han at Aksel var rød og hævet i ørerne. Om det er noget der er kommet nu i forbindelse med forkølelsen, eller om ørerne kunne havde været årsag til gråd, det ved jeg ikke. De sidste 8 måneder har fokus været rettet 100% mod børnene og bare det at finde tid til at få børstet tænder eller komme i bad har været et projekt. Hver dag har jeg optimistisk troet og håbet på, at morgendagen bliver bedre, næste måned sover han bedre osv. Jeg skulle måske bare have været bedre til at leve i nuet og ikke tænke på dagen i morgen, men tror det har været min måde at komme igennem en hård og svær periode. Når jeg sidder her og gør status over min barsel, er jeg ked af at jeg ikke kan skrive at den har været helt igennem fantastisk, jeg føler lidt det er de ”forbudte” følelser jeg her får ned på skrift. På den anden side vil jeg heller ikke sidde og tegne et glansbillede her på bloggen af noget som ikke er, da bloggen først og fremmest bruges som en dagbog over vores hverdag. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at jeg elsker begge vores børn højere end noget andet og vil gøre ALT, for at de har det så godt som overhoved muligt.

Man kan jo ikke andet end elske…

 

Det er sørme, det er sandt, det er december

Så blev det december, den sidste måned i min barsel og en måned fyldt med hygge. Vi startede weekenden med besøg af Lasse, Sofie og Frederik. Det var rigtig hyggeligt og børnene legede godt. Christian og jeg var på bakken med fire børn og hund, en dame sagde til os: Nu stikker den mindste af… eller den næst mindste – da Anna løb hen over græsplanen. Hvortil jeg svarede: Det er nu ikke vores alle sammen, efterfulgt af et smil. Da vi kom hjem fra bakken fik vi frokost og senere varm kakao og boller, tror Lasse trængte til at blive tøet lidt op.

På Signalbakken

Fordeling af chokoladekalender. Anna for kalenderen, Aksel plastikken omkring. Så er alle glade

Mine forældre kom om eftermiddagen og Christian tog til fødselsdag. Vi spiste panerede rødspætter til aften og gik omkuld på sofaen da børnene var lagt i seng. Søndag sov Christian længe, der blev lagt pakker i børnenes julesokker, Anna er overbevist om at det er julemanden der kommer med dem.

Første adventspakker åbnes i Annas seng

Senere på dagen fandt Anna de pakker mine forældre havde gemt i Christians tøjskab. Hvortil hun udbrød: ”far, far julemanden har også været med pakker til dig”. Min mor og jeg måtte desværre meddele Anna, at pakkerne var nogle julemanden havde glemt, så vi måtte hellere stille dem ud på trappen så han kunne fordele dem rundt til de andre børn. Den var Anna helt med på og senere var vi ude for at se om julemanden havde hentet dem.

Min far var så sød at sætte vinterdæk på bilen og imens hyggede vi med at bage brunkager. Anna troede at det fungerede præcist som modellervoks, så jeg tror vi senere i december skal prøve at lave marcipan sammen med hende. Da mine forældre skulle til at hjem, ville Anna gerne have været med, hun tog termostøvler og cykelhjelm på og fandt ”Julle” hendes røde skuder frem med beskeden: ”Vi ses i Herning om 3 timer”. Vi sagde til hende at det var alt for koldt at køre ude på ”Julle”, hvortil hun svarede: ”Jeg skal nok love at tage min flyverdragt, hue og vanter på”. Vi prøvede med: ”Der er virkelig langt til Herning det tager alt for lang tid at køre på ”Julle”, også det havde Anna et svar klar til: ”Jamen ”Julle” er ret hurtig”. Hun var overbevist om at hun skulle køre på den lille røde scooter til Herning og blev så skuffet, da vi fortalte hende at man desværre skal køre i bil når man skal til Herning og at vi ikke skulle af sted nu. Det lille pus.

Der laves julebag

Aksel har haft et par gode nætter, hvor han har sovet fra 22.30 til 04.30. Han får nu godt 200 ml flaske når vi går i seng og mellem 100 og 150 ml en gang om natten mellem 2.30 og 04.30, det fungerer ok. I weekenden har han haft lidt svært ved at sove om dagen, sandsynligvis fordi der er sket så meget. Han skal jo nødig gå glip af noget. Ellers er det bare så dejligt at se hvordan Anna og Aksel langsomt får mere og mere glæde af hinanden. Aksel elsker når Anna leget ”titte bøh” med ham, så er han et stort grin.

Tiden går så stærkt

Tiden flyver af sted og lige om lidt bliver Aksel 8 måneder. Den første tand er brudt igennem og han møver sig baglæns. Når vi prøver at løfte numsen på ham for at vise hvordan han skal kravle, griner han – han har tydeligvis ikke forstået hvad det er vi vil. Aksel er inde i en omklamrende periode (det er vist sådan de beskriver det i bøgerne), jeg skal helst ikke gå mere end 5 skridt væk fra ham. Så sidder han med armene i vejret og klynker, lille stakkel – så han er med mig eller Christian alle steder. Aksel er heldigvis blevet god til at tage flaske, så nu kan Christian og jeg skiftes til at have nætterne, det var tiltrængt for jeg føler mig af og til som en omvandrende zombie. Jeg er stort set stoppet med at amme om natten, hvilket gør at Aksel ofte kan nøjes med at få en stor flaske kl. 22 og en mindre kl. 03 – men så skal je da også lige love for at han kan spise morgenmad kl. 07.30.

Anna stortrives, og hun har 7-9-13, ikke været ramt af forkølelse eller det der er værre. Vi tilskriver det stadig hendes ”aftensmælk”. Dagene i dagplejen er talte, det er så spændende hvordan hun kommer til at tage det med at skulle i børnehave. Hun taler begejstret om det, men der er ingen tvivl om at hun kommer til at savne Mona helt ekstremt, og det gør vi helt sikkert også. Jeg har det også lidt svært med det og skal virkelig tage mig sammen for ikke at knibe en tåre når jeg tænker på det. Phu frygter afslutningen.

Anna siger så mange sjove ting, for leden da jeg hentede hende i dagplejen sagde hun: ” mor kan du huske da vi var til udstilling med Sallie?” ja svarede jeg. Hvorefter hun fortsatte: ”Så kom far, jeg og morfar og kiggede, mens du trænede med Sallie. Så sagde dommeren at Sallie mangler en tand.  Hun må gerne få en af mine tænder. Jeg svarer: Det er rigtig sødt af dig, men Sallies tænder er jo sådan nogle små skarpe nogle. Hvortil Anna svarer: Så får jeg bare en lille skarp tand, så kan Sallie få den – og så kommer der bare en ny til mig….. Man kan da ikke andet end at elske hende.

Annas og Aksels første bad sammen. De er vel som søskende er flest, først var det rigtig hyggeligt og så blev lillebror bare lidt træls ifølge Anna.

et rigtig hyggeligt og så blev lillebror bare lidt træls ifølge Anna.

Aksel iført Annas “ridetøj”, Anna insisterer på han skal have det på hvis han skal låne Bella (hoppehesten).

Tøsetur

Fredag skulle Anna og jeg på tøsetur i Zoo. Jeg hentede Anna kl. 14.15, der var rigtig meget trafik igennem byen og vi nåede frem til Aalborg Zoologiskhave kl. 14.50, da vi kom ind i kiosken var beskeden: ”Vi må desværre ikke lukke jer ind, parken lukker kl. 15.00. Så var gode råd dyre og jeg følte mig som jordens dårligste mor, for hvordan forklarer man en pige på knap tre at det hun har glædet sig til hele ugen ikke bliver til noget? Men Anna tog det så flot, da jeg sagde til hende at zoologisk have desværre havde lukket, de havde låst døren fordi dyrene var trætte og skulle sove. Hun var nu overbevist om at hvis vi hentede ”far” så kunne han låse op med sin nøgle. Jeg Aftalte med Anna at vi i stedet tog på legeplads, hun fik lov til at vælge om vi skulle på legepladsen ved købmanden eller ved golfparken. Hun valgte legepladsen ved købmanden og der tog vi så op, startede med at spise de medbragte snacks og så var det ellers tid til at lege.… og lege, vi tog først hjem, da det næsten var helt mørkt, og så aftalte vi at vi tog i zoologisk have dagen efter. For som Anna sagde ”Mona bliver ked af det hvis vi ikke hilser isbjørnen fra hende”, så det måtte vi hellere få gjort. Det var en rigtig hyggelig tur på legepladsen og vi havde det rigtig sjovt.

Lørdag stod den så på tur i Zoo, og Aksel og Christian havde fået lov til at komme med på tøsetur, Christian insisterede på at kalde det familie tur, men det ville Anna ikke høre tale om. Det var en rigtig hyggelig men kold tur og vi fik hilst på og set alle de dyr vi havde talt om.

Anna sammen med yndlingselefanten Tanja

I går var vi også til årets første julefrokost Christian og jeg, Ella og Ole passede børnene. Jeg kørte derop og vi var hjemme lige godt tolv. Jeg kan godt hilse og sige at søndagen er hård når man først sover kl 01.30, bliver vækket kl. 03.00 og kl. 06.45, så nu kalder sofaen og snart Forbrydelsen.

Det går baglæns

To skridt frem og et tilbage.. eller omvendt 🙂

Aksel maver sig nu baglæns.

Bilproblemerne er løst og håndværkere skal man aldrig helt stole på. Men måske begynder de på taget mandag.

I morgen skal Anna og jeg på tøsetur, en tur i Zoo. Jeg glæder mig. Vi skal hilse isbjørnene fra Mona, tage billeder af tukanen til “far”, Anna skal se chimpanserne og jeg girafferne. Og så skal vi huske at holde i hånd når vi skal over vejen så vi ikke bliver “skært over” (Anna snart 3 år :-))