Tøsetur

Fredag skulle Anna og jeg på tøsetur i Zoo. Jeg hentede Anna kl. 14.15, der var rigtig meget trafik igennem byen og vi nåede frem til Aalborg Zoologiskhave kl. 14.50, da vi kom ind i kiosken var beskeden: ”Vi må desværre ikke lukke jer ind, parken lukker kl. 15.00. Så var gode råd dyre og jeg følte mig som jordens dårligste mor, for hvordan forklarer man en pige på knap tre at det hun har glædet sig til hele ugen ikke bliver til noget? Men Anna tog det så flot, da jeg sagde til hende at zoologisk have desværre havde lukket, de havde låst døren fordi dyrene var trætte og skulle sove. Hun var nu overbevist om at hvis vi hentede ”far” så kunne han låse op med sin nøgle. Jeg Aftalte med Anna at vi i stedet tog på legeplads, hun fik lov til at vælge om vi skulle på legepladsen ved købmanden eller ved golfparken. Hun valgte legepladsen ved købmanden og der tog vi så op, startede med at spise de medbragte snacks og så var det ellers tid til at lege.… og lege, vi tog først hjem, da det næsten var helt mørkt, og så aftalte vi at vi tog i zoologisk have dagen efter. For som Anna sagde ”Mona bliver ked af det hvis vi ikke hilser isbjørnen fra hende”, så det måtte vi hellere få gjort. Det var en rigtig hyggelig tur på legepladsen og vi havde det rigtig sjovt.

Lørdag stod den så på tur i Zoo, og Aksel og Christian havde fået lov til at komme med på tøsetur, Christian insisterede på at kalde det familie tur, men det ville Anna ikke høre tale om. Det var en rigtig hyggelig men kold tur og vi fik hilst på og set alle de dyr vi havde talt om.

Anna sammen med yndlingselefanten Tanja

I går var vi også til årets første julefrokost Christian og jeg, Ella og Ole passede børnene. Jeg kørte derop og vi var hjemme lige godt tolv. Jeg kan godt hilse og sige at søndagen er hård når man først sover kl 01.30, bliver vækket kl. 03.00 og kl. 06.45, så nu kalder sofaen og snart Forbrydelsen.