Fredag den 21. december havde Anna sidste dag hos sin højtelskede dagplejemor. Det var en meget hård dag, specielt for Mona og jeg. Jeg tror ikke helt Anna har forstået det endnu. Men en lille episode der viser hvor glad Anna er for Mona, var juleaften, hvor Anna skulle have sin pakke fra Mona. Vi fortæller hende at denne pakker er fra Mona, hvorefter Anna tager pakken ind til sig og krammer den længe. Mona har på mange måder været en ekstra bedste for Anna, specielt fordi de har været så meget alene, bare de to.

Anna gav Mona glaskunst med følgende digt:

Et knus til min søde dagplejemor,
En plads i mit hjerte du har så stor.
Nu skal jeg videre på livets vej,
Men altid med glæde vil jeg tænke på dig.