Så blev det december, den sidste måned i min barsel og en måned fyldt med hygge. Vi startede weekenden med besøg af Lasse, Sofie og Frederik. Det var rigtig hyggeligt og børnene legede godt. Christian og jeg var på bakken med fire børn og hund, en dame sagde til os: Nu stikker den mindste af… eller den næst mindste – da Anna løb hen over græsplanen. Hvortil jeg svarede: Det er nu ikke vores alle sammen, efterfulgt af et smil. Da vi kom hjem fra bakken fik vi frokost og senere varm kakao og boller, tror Lasse trængte til at blive tøet lidt op.
På Signalbakken
Fordeling af chokoladekalender. Anna for kalenderen, Aksel plastikken omkring. Så er alle glade
Mine forældre kom om eftermiddagen og Christian tog til fødselsdag. Vi spiste panerede rødspætter til aften og gik omkuld på sofaen da børnene var lagt i seng. Søndag sov Christian længe, der blev lagt pakker i børnenes julesokker, Anna er overbevist om at det er julemanden der kommer med dem.
Første adventspakker åbnes i Annas seng
Senere på dagen fandt Anna de pakker mine forældre havde gemt i Christians tøjskab. Hvortil hun udbrød: ”far, far julemanden har også været med pakker til dig”. Min mor og jeg måtte desværre meddele Anna, at pakkerne var nogle julemanden havde glemt, så vi måtte hellere stille dem ud på trappen så han kunne fordele dem rundt til de andre børn. Den var Anna helt med på og senere var vi ude for at se om julemanden havde hentet dem.
Min far var så sød at sætte vinterdæk på bilen og imens hyggede vi med at bage brunkager. Anna troede at det fungerede præcist som modellervoks, så jeg tror vi senere i december skal prøve at lave marcipan sammen med hende. Da mine forældre skulle til at hjem, ville Anna gerne have været med, hun tog termostøvler og cykelhjelm på og fandt ”Julle” hendes røde skuder frem med beskeden: ”Vi ses i Herning om 3 timer”. Vi sagde til hende at det var alt for koldt at køre ude på ”Julle”, hvortil hun svarede: ”Jeg skal nok love at tage min flyverdragt, hue og vanter på”. Vi prøvede med: ”Der er virkelig langt til Herning det tager alt for lang tid at køre på ”Julle”, også det havde Anna et svar klar til: ”Jamen ”Julle” er ret hurtig”. Hun var overbevist om at hun skulle køre på den lille røde scooter til Herning og blev så skuffet, da vi fortalte hende at man desværre skal køre i bil når man skal til Herning og at vi ikke skulle af sted nu. Det lille pus.
Der laves julebag
Aksel har haft et par gode nætter, hvor han har sovet fra 22.30 til 04.30. Han får nu godt 200 ml flaske når vi går i seng og mellem 100 og 150 ml en gang om natten mellem 2.30 og 04.30, det fungerer ok. I weekenden har han haft lidt svært ved at sove om dagen, sandsynligvis fordi der er sket så meget. Han skal jo nødig gå glip af noget. Ellers er det bare så dejligt at se hvordan Anna og Aksel langsomt får mere og mere glæde af hinanden. Aksel elsker når Anna leget ”titte bøh” med ham, så er han et stort grin.