Nyder sommeren

Så kom sommeren, det er så skønt. Vi nyder havelivet og hus får lov til at stå denne uge, dvs. Minimum tid på rengøring. Havde dog bare glemt at babyer ikke elsker varmen, hvilket betyder afbrudt søvn til Aksel 🙁

Anna er pt. i gæstehuset og det går godt, vi er dog blevet tilbudt en midlertidig plads hos en anden dagplejer. Hvis kemien er ok takker vi ja til det, så Anna kan få lidt ro omkring sig, det er jo ikke til at sige hvornår hendes faste dagplejer er tilbage pt. Hedder det tidligst ultimo juni.

Vi har bestilt billetter til cirkus Benneweis på lørdag, så der skal Anna have storesøster dag, mens Aksel bliver passet af farmor og farfar. Hvor meget mon jeg skal malke ud 🙂

Travlhed i det lille hjem

Der er nok at se til med to småbørn i familien. Specielt når den store er tydelig påvirket af de ændringer der er sket i hendes hverdag, her tænkes på det at være blevet storesøster og at skulle undvære hendes højtelskede dagplejer som pt. er sygemeldt på ubestemt tid. Derudover har Anna været plaget af en hård forkølelse, som har endt med at bide på os alle – dog har Anna været absolut hårdest ramt. En stor tak til bedsteforældrene der har været rigtig søde til at træde til. Jeg ville ikke vide hvad vi skulle gøre uden. Det er så hårdt at se ens store pige så tydeligt påvirket af situationen og det er hårdt når hun gang på gang afviser mig og kun kan bruge far, fordi mor har Aksel.

Det går godt med Aksel, han har rundet de 5 kilo og vi har fået det første rigtige smil fra ham (ca. 4 uger gammel), det er et stort øjeblik der helt får en til at glemme hvor træt man er. Ej vi skal ikke klage, bortset fra at han vil spise temmelig ofte om natten også, så sover han godt. Han er en glad og tydelig dreng, han græder højt når han er sulten, træt eller vil have en tør ble.

Hverdagen går op i børn, og det er pt. svært at finde tid til sig selv, hinanden og fritidsinteresser. Men det er dejligt at være blevet forældre igen og vi nyder hvert øjeblik – men keder os bestemt heller ikke.

Update

Christian forbereder sg til eksamen og har min computer. Aksel har hormonknopper i hele hovedet. Anna er i gæstehuset, hendes dagplejemor er sygemeldt minimum denne uge. Det er en hård tid for Anna først at skulle dele os med lillebror, så en ny dreng i dagplejen og nu gæstehuset. Der er ikke noget at sige til hun reagerer lidt engang imellem.

I morgen skal bilen til service, torsdag har jeg en aftale med Michelle, fredag skal Aksel til 5 ugers undersøgelse, lørdag kommer Rasmus og Victoria og søndag skal vi ud til Ella og Ole. Det var så den uge 🙂

Goddag forår.

Goddag forår og goddag høfeber. Sikke et vejr det har været her de sidste dage, det har været skønt. Men desværre betyder forår også et højt antal birkepollen, hvilket har betydet at min høfeber for alvor er brudt ud. Kan heller ikke helt finde ud af om den overvældende træthed skyldes høfeber eller det at Aksel har vågenperiode fra 5-5.30 og frem.. Desværre har Aksel heller ikke meget lyst til at sove senere på formiddagen. Han sover lidt on and off, spiser, gylper og prutter og har mavekneb 🙁 Så det kan være lidt hårdt, her de sidste par dage. Men når klokken så bliver 13-14, så tager han som regel en god lur i barnevognen.

Anna har nydt disse dage hvor det har været godt vejr. Hun er en rigtig udepige og elsker at lege i haven. Hvor hun som hun siger: Arbejder i jord, eller maler legehuset med mujer (mudder), plukker blomster, samler sten osv. Det er super hyggeligt at se hvordan fantasien rigtig får frit løb.

I weekenden var vi til konfirmation hos Mathilde i Sæby. Jeg havde frygtet lidt hvordan det skulle gå med 2 små børn. En med krudt i røven og en helt ny. Men det gik over alt forventning til konfirmationen, Anna hyggede sig og Aksel var glad og tilpas. Desværre var den efterfølgende nat ekstrem hård og Christian måtte sove noget af natten hos Anna fordi hun vågnede og var utryg. Vi døjer stadig  lidt med putningen, og Anna har nogle perioder hvor hun virkelig er frustreret. Men det er jo forståeligt nok at hun reagerer selvom det er hårdt, der er sket meget for hende her på det sidste. 

4500 gram

Det går godt. Lillemanden trives og Anna er så småt ved at vende sig til at være storesøster. Vi havde besøg af sundhedsplejesken i tirsdags hvor Aksel blev vejet og målt 4500 g og 55 cm. Han tager godt fra vores store lille dreng. Aksels appetit har også gjort at jeg kan hoppe i mange af mine almindelige bukser, det er dejligt igen at have lidt flere valgmuligheder. Mangler dog stadig 3 kg for at være tilbage på vægten før graviditeten, men der er jo også kun gået 3 uger og jeg spiser stadig rå mængder af usunde ting, så mon ikke jeg når målet på et tidspunkt.

Anna har haft en periode hvor hun har været meget svær at putte og i dagplejen har hun flere gange sagt at hun gerne vil hjem til mor og far. Heldigvis går det bedre nu. Hun har haft en dejlig dag i dagplejen i dag og putningen går også bedre. Hun er sød og rar ved Aksel og vil gerne hjælpe med at holde ham og give ham sutten.

Anna siger så mange sjove ting for tiden. I går pegede hun på min ring og sagde: “Det er fordi du er giftig med far” – Christian siger: ” Vil du også gerne giftes?” Hvortil Anna svarer:” Ja med Sallie – min bedste ven.”

En lille update

Aksel stor trives. Han spiser hele tiden og er en glad og selvstændig lille fyr. Selvstændigheden kommer til udtryk når han lægges til brystet, jeg skal bare lige prøve på at vise ham vej. Onsdag den 11. april havde vi besøg af sundhedsplejersken, vi var så heldige at få den samme som vi havde til Anna. Hun var godt tilfreds med Aksel, og sagde da han skulle vejes: ”Det er jo ikke unormalt de taber sig indenfor den første uge, men ikke Aksel, han havde taget 40g på. Hvis Aksel selv kunne bestemme ville han ligge ved brystet hele tiden, dette er også en af årsagerne til at vi allerede nu har introduceret ham til sutten. Og heldigvis kan han finde ro ved den. Anna påpegede dog da han fik sutten: ”Han kan ikke snakke så godt med sut i munden”. Ligesom hun forleden dag sagde: ”han kan ikke så godt gå” og ”han har sæbe i munden”.

Den anden dag da vi sad og spiste aftensmad og Christian og jeg sad og talte om hvad man kunne og ikke kunne sige, hvor jeg udbrød ”Nej” i forbindelse med noget jeg bestemt ikke mente man kunne sige. Hvorefter Anna sagde: ”mor skælder far ud” hvortil Christian siger, nej det gør hun ikke vi snakker bare. Anna svarer: ”Jo for mor sagde nej far”. Hun er så sjov. I påsken har hun også haft meget sjov med af klæde os og sig selv ud. Når man så er blevet iført diverse ting og sager, siger hun: ”nu ser du godt ud mor”.

Aksel har været til sin første damefrokost i lørdags, og han tog det i stiv arm. Sov fra det hele, kun afbrudt af lidt amning og bleskift, så det kunne ikke være nemmere.

Christian har stadig barsel, Anna er on and off i dagpleje, hun har også brug for at komme ud blandt jævnaldrene. Det er dejligt og hårdt at være en familie på 4. Jeg kan mærke at jeg skal vænne mig til den afbrudte nattesøvn igen. Men bortset fra det, så går alt stille og roligt her i det lille hjem.

En dejlig stor dreng

Så skete det, fredag den 6. april kl. 12.56 blev vi forældre til en dejlig stor velskabt dreng på 4060 g og 54 cm.

Torsdag aften kunne jeg mærke at jeg begyndte at få tiltagende plukveer, de mærkede anderledes end de plejede og jeg havde lidt ondt i lænden. Jeg sagde til Christian at han skulle ringe til sine forældre for at forberede dem på at det kunne ske at blive i nat, så de var parate til at hente Anna. Vi sov længe fredag, Anna vågnede ved 9 tiden og vi sad og hyggede os i sengen med at se Barbapapa på Ipad. Ved en 9.30 tiden begyndte jeg at få noget der lignede veer, ikke kraftige, mere ligesom når man har menstruationssmerter. Jeg tænkte at der nok ville gå lang tid inden veerne rigtig tog til i styrke, sidst jeg fødte blev jeg jo sat i gang, så jeg viste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente. Ved en 10 tiden sagde jeg til Christian at han godt kunne ringe efter sine forældre, ikke noget panik og de behøvede ikke skynde sig, der var helt ro på. Kl. 10.30 skulle jeg på toilettet, og der gik der huld på fosterhinden og jeg fik tegnblødninger, så var jeg klar over at fødslen nærmede sig. Jeg bad derfor Christian ringe igen, for at fortælle at vandet var gået. Kl. 11 ringede jeg til fødegangen, de ville gerne se mig inden for en halv time til en time. Ella kom ca. 11.15, vi fik sagt godt farvel til Anna og fik forklaret hvad der skulle ske. Hvorefter vi stille og roligt kørte mod sygehuset.

På vej i bilen, lige over jernbanen, gik vandet for alvor. Hold da op alt det vand. Jeg flåede et tæppe frem fra bagsædet for at skåne bilen, men der var vand over alt og jeg var helt gennemblødt. Helt ned i skoen. Vi parkerede ved Azzura og gik over på sygehuset, jeg havde et par veer på vej derover men ikke noget jeg ikke kunne holde ud. Det værste var at gå med helt våde bukser og sko, det var meget koldt – og ja lidt flovt. Vi var på sygehuset ca. 11.50.

Vi kom ind i modtagelsen, hvor jeg fik taget temperatur, blev undersøgt, vejet og jordmoderen mærkede på maven og undersøgte hvor meget jeg var åben. Igen kom der en ordentlig skylde fostervand, og som jordmoderen sagde, der er vist ingen tvivl om at vandet er gået. De skød Aksel til at veje 3600, han kunne godt være større og jeg var ca. 4 cm åben. Da jeg havde ønske om at føde i vand gjorde de stue 7 klar og begyndte at fylde det store kar. Kl. 12.15 er jeg noteret som indlagt.

Og så går det ellers stærkt, vi kommer ind på fødestuen, personalet tager det stadig roligt. Jeg får en vee, hvor jeg bliver nødt til at læne mig ind over sengen. Spørger om det er ok jeg kravler op i sengen, hvilket det selvfølgelig er. Sundhedsplejersken siger at jordemoderen kommer lige om lidt, hvorefter jeg siger – du skal hente hende nu. Og så tager veerne ellers til og der går ikke lang tid før jeg føler pressetrang. Personalet har meget travlt med at gøre klar til babyen kommer ud, så jeg får ikke den store rådgivning i vejrtrækning. Jeg får dog iltmasken påsat et par gange, da det hele går meget stærkt og de er bange for at Aksel ikke får ilt nok. Jeg kan næsten ikke holde ud at trække vejret igennem iltmasken og veerne kommer næsten uden mellemrum. Der er noteret at jeg får kraftige veer kl. 12. 30, pressetrang 12.45, 12.50 kan jordemoderen skimte hovedet, 12,56 er Aksel født.

Han er fin og stor og græder med det samme. De tager prøver fra navlestrengen for at se om han har fået ilt nok under fødslen og tallene ligger fint i den gode ende. Alligevel er han lidt blå om munden og skal lige have lidt ilt og gnuppes lidt for at blive helt frisk. Han retter sig efter 5 min hvorefter alt er helt normalt, jordemoderen siger det var fordi han kom så hurtigt ud. Han havde begge hænder oppe på kinderne, noget de aldrig havde set før, det gjorde også at det var vanskeligt at presse hovedet ud og de små fingre har lavet nogle gevaldige blå mærker på de tykke kinder. Christian klipper navlesnoren og efter at jeg er blevet lappet lidt osv. får vi tid og ro for os selv. Lykken strømmer ind over en, det er et fantastisk øjeblik. Vi får lidt at spise og en masse saftevand, personalet vil nemlig have at jeg skal tisse inden vi må komme hjem. Vi drikker saft og får ringet til mine og Christians forældre.

Kl. ca. 16.30 er vi hjemme, Anna sover hos Ella og Ole, vi slapper af henter pizza og nyder vores nye medlem af familien.

Natten er næsten uden søvn, adrenalinen holder mig vågen sammen med de uregelmæssige vejrtrækninger fra Aksel. Det skal man lige vænne sig til igen. Også lille Sallie er på overarbejde pga. de mange nye lyde.

Ole kommer forbi med Anna ved 10.30 tiden næste formiddag. Hun tager det så fint, og stryger Aksel blidt over kinden. Hun siger til mig ”nu er du blevet lille mor, Aksel er kommet ud af din mave.” Det har hun sagt op til flere gange siden, og det virker som om at hun har accepteret at lillebror nu er en del af familien. Vi gør alt hvad vi kan for at bakke hende op og for at hun ikke skal føle at hun bliver tilsidesat.

Senere på formiddagen kom Ella, Ole og Christoffer forbi for at se det nye familiemedlem. Og om eftermiddagen kom mine forældre og Oldemor Anna, med boller, kage og aftensmad. Vi er alle glade og stolte. I går tog jeg mig selv i at tænke, da jeg sad i sofaen med hele familien, tænk de to dejlige velskabte unger, dem har Christian og jeg skabt og de har vokset sig store i min mave, det er da helt fantastisk.

Jeg bliver vanvittig

Hvornår får larmen fra naboernes haveprojekt en ende? Nu har vi hørt på maskinlarm i mere end 12 uger og ofte fortsætter det til efter kl 20.00. Jeg har snart fået nok – magter ikke at høre på den larm hele min barsel 🙁

39+3

Og jeg har ikke født endnu. Det er helt vildt underligt, jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle komme til at være gravid så længe. Jeg tror også Anna er ved at glæde sig til Aksel kommer ud. Hun siger: ”Kan far tage Aksel ud?”, ”når Aksel bliver født så bliver du tynd igen mor.” For tiden holder jeg mig ellers ikke tilbage med aktiviteter, for der sker jo ikke noget hvis fødslen går i gang, naturligvis sætter kroppens form og formåen sine begrænsninger, men vi har da både været en tur i Zoo, på Hovedbiblioteket og i morgen skal vi en tur i Jumboland.

Anna elsker at lægge sit hoved på min tykke mave, når hun ser Ipad, det er så hyggeligt og jeg nyder hvert minut.

Om natten har jeg både hyggelige og mindre hyggelige stunder med Aksel. Jeg tror så småt han er ved at finde ind i en rytme. Han er vågen når jeg skal til at i seng og vågner så igen ved 4-5 tiden, hvor jeg også gerne vågner ved det, enten fordi han mosler rundt eller fordi jeg IGEN skal ud at tisse. Jeg har altid lidt svært ved at falde i søvn igen når jeg vågner der ved 4-5 tiden, måske er det kroppen der er ved at forberede sig på ”ammeperioden”. Så ligger jeg og forestiller mig hvordan det bliver når lillemanden kommer ud, det bliver sikkert både hårdt og rigtig hyggeligt. Men vi glæder os og er ved at være parate til at hilse ham velkommen.

38+5

Hvem havde troet det. Jeg er så småt ved at være klar rent mentalt til at føde, og tror ikke jeg vil komme til at savne min tykke mave på samme måde som sidst. Det hele er ved at være lidt mere besværligt nu, specielt det med strømper og sko, og så gør huden midt på maven ondt, men den er også godt spændt ud efterhånden. Men jeg skal ikke klage, denne graviditet har vist været hvad man kalder ”lige efter bogen” ind til videre. Og de mange plukveer har heldigvis ikke gjort at jeg igen skulle føde før tid, om rigelig med afslapning og minimum af stress også har haft sin indvirkning vides ikke. Men vi har gjort alt for at fødslen ikke skulle gå i gang før tid. Nu er jeg ikke så påpasselig mere, og skulle det ske nu er det også helt ok med mig. Fødderne er begyndt at hæve lidt om aftenen og jeg sover mildest talt elendigt, men bort set fra det nyder jeg stadig at være gravid, men glæder mig også til at møde lille Aksel. Det jeg frygter mest i forbindelse med fødslen er om det kommer til at gå så stærkt at det bliver vanskeligt at få afleveret Anna til pasning inden veerne for alvor sætter ind. Og tænk nu hvis det er om natten – kan vi så ringe svigerforældrene op. Skal vi vække Anna og sige at vi tager af sted og snart kommer hjem med lillebror eller…  Håber det kommer til at gå gnidningsfrit når den tid kommer. Tasken er pakket og står i bilen sammen med babyautostolen.

Vi har stornydt dagene med det dejlige vejr og Anna er ikke til at drive ind. I weekenden var vi en tur i Østreanlæg, ænderne var ikke sultne, så Anna spiste det brød vi havde medbragt til dem. De har altså nogle underlige madvaner de 2årige unger 🙂