Ren overlevelse

De sidste 3 uger har trukket tænder ud. Vi havde en dejlig efterårsferie og uge 43 startede også godt. Så blev Aksels dagplejemor syg. Dagplejepædagogen ringede, vi kunne få en gæstedagpleje onsdag, torsdag, fredag og en anden ugen efter. Ikke ligefrem ønskesenariet. Vi bestemte os til at holde Aksel hjemme de første 3 dage og Ella og Ole måtte på banen. Aksel kom i gæstedagpleje om mandagen og det gik egentligt meget fint, bortset fra at han sov virkelig dårligt om natten, måske en reaktion.

Torsdag i uge 44 var Aksels dagplejemor rask igen. Fredag blev vi ringet op af børnehaven at Anna var blevet sløj, hun havde feber. Jeg kørte hjem og en træt lille pige mødte mig. Ella og Ole måtte igen på banen, for det tog nogle dagen inden Anna igen var frisk nok til at komme i børnehave. Torsdag var hun klar til at komme i børnehave. Jeg begyndte at blive lidt små sløj om tirsdagen, tror jeg havde lidt feber. Men holdt hovedet højt gik på arbejde og passede børn og så ellers i seng efter børnene var puttet.

Fredag blev det så Aksels tur, jeg blev hjemme fra arbejde, Aksel hostede som en søløve og havde feber. Det tegnede på falsk strubehoste. Lørdag hvæste han så meget at vi var bekymrede for hans vejrtrækning. Vi ringede til vagtlægen, de ville gerne se os. Det var falsk strubehoste, men en virus infektion. Så tiden skulle bare gå. Det har været en vandvittig hård periode, uden søvn og med meget gråd. Nu ser det heldigvis ud til at Aksel er ved at være frisk. Han kommer i dagpleje i morgen. Lige nu kæmper vi dog med at få Aksel puttet, han græder og vil ikke sove.

Vi takker Ella og Ole for den store hjælp. Det har været ren overlevelse de sidste 3 uger. Vi krydser fingre for at vi er ovre sygdom på alle fronter. Tak.

1/2 Marathon

I did it…

I dag gennemførte jeg Hasseris løbets 1/2 Marathon. Det gik faktisk nemmere end jeg havde regnet med. Mit mål var at komme i mål på lige omkring 2 timer, gerne lige under og min tid blev 1.57.11. Og det til trods for regn, vind og mudder, så jeg er egentligt meget godt tilfreds. Marie min løbemakker havde lagt syg med feber, to dage inden løbet, så jeg var næsten indstillet på at skulle af sted alene, men hun blev frisk og klarede det i en rigtig god tid.

Jeg følte mig ikke vildt presset, benene var gode, væskebalancen fin og jeg havde spist tilpas med mad inden. Det var først ved de 19-20 km, da vi ramte Svalegaardsvej (bakke) at mine ben blev noget tunge og jeg måtte undlade at spurte i mål 🙂 Christian og Anna stod og heppede på mig, jeg hørte godt Christian pifte, men jeg kunne ikke få øje på dem blandt menneskemylderet og man stopper jo ikke op lige inden mål for at kigge sig omkring 🙂 Lidt ærgerligt, men de fik en stor krammer bagefter.

Det var en fed oplevelse og jeg vil gerne prøve det igen, men så tror jeg det måske skal være i foråret, hvor vejret forhåbentligt er lidt bedre. I dag frøs jeg så meget efter løbet at det tog mig et langt varmt bad, uldsokker, varm te, tæppe mv. før jeg fik varmen. Jeg blev rigtig passet op af svigermor.

halvmarathon copy

Dejlig efterårsferie

Vi har haft den dejligste efterårsferie, med fri hele ugen. Vi voksne trængte, men det gjorde børnene også. Vi har været en tur inde i Aalborg, i Zoo, samlet kastanjer, hygget i haven, bagt og bare slappet rigtig meget af.

Aksel traver nu rundt, det er så sjovt at se. Han laver nærmest Pio etter når han drejer rundt. Anna har også nydt at have ferie, men i morgen kalder hverdagen igen. Jeg har lovet mig selv en ting, den skal ikke være så stresset som inden ferien, det holder jeg ikke til i længden og jeg vil ikke byde min familie det.

kastanjer

Lønstrup

Christian og jeg har været på kærestetur til Lønstrup. Første nat uden børn siden vi fik Aksel. Det var en super dejlig dag og det danske efterårsvejr viste sig fra sin allerbedste side.

Vi ankom til Lønstrup ved 14, tiden. Løb en lille kort tur, nød kaffe på cafe udenfor, så solnedgang, spiste på Villa Vest og nød at kunne sove til kl.9.

Mine forældre passede Anna og Aksel hos os og det gik så fint. Nu har vi efterårsferie og vi skal give os selv lov til at slappe af og tage det hele i et roligt tempo, selvom jeg har meget svært ved det.

loenstrupokt

Slatne børn og trætte voksne

Vi trænger i den grad til efterårsferie alle 4. Følelsen af konstant at være bagud, både på job og hjemme tærer på kræfterne. Nu er der heldigvis kun en dag tilbage til ferien banker på døren 🙂

Løb

Det er helt vildt hvad løb kan gøre ved mit humør, jeg kan føle mig nok så uoplagt og ikke orke at skulle af sted, men når jeg kommer hjem har jeg bare så meget mere overskud og er meget gladere.

Vi er en flok mødre fra kvarteret der mødes tirsdag og torsdag aften og løber en frisk lille tur på 6-8 km. En af dem havde meldt sig til Hasseris løbet (halv Marathon) og hun spurgte om ikke jeg ville med. Jeg ved med mig selv at det motiverer mig at have et mål, men 21 km er nu også pænt langt, så jeg trak den lidt, men her den 30/9 meldte jeg mig til. Det bliver spændende, udfordrende og hårdt.

I dag var vi ude på vores sidste lange tur inden det går løs den 20. oktober, vi tilbagelagde 18 km og jeg var helt høj bagefter. Benene var lidt tunge og musklerne er lidt ømme her til aften, men det gik bare godt. Så nu er jeg ikke så skræmt over 21 km, det er jo bare lige 3 km mere end i dag.

Det er ikke kun distancen der er blevet længere. Jeg har også skåret næsten 2 min af min hurtigste 5 km, fra i sommers og næsten 5 min af tiden ifht. min første 10 km. Ih altså det rykker noget at være flittig 🙂 Så længe jeg har skrevet dette indlæg har jeg så næsten spist 150 g chokolade – flot Mette 🙂

Så går Aksel

Det er et lidt forsinket indlæg, for Aksel tog faktisk sine første rigtige skridt onsdag aften. Jeg skulle putte begge børn, da Christian var til fodbold, men Aksel ville ikke sove. Han lå bare og sagde alle de ord han kunne. Af frygt for han skulle vække Anna, tog jeg ham op.

Og det var bare det han ville, han var i hopla. Jeg satte ham på en lille barnestol hvor han kunne nå jorden. Og forsøgte at lokke ham hen mod mig. Og der tog han 3 skridt og han var pave-stolt. Grinede og grinede og ville bare prøve igen.

Han foretrækker stadig at kravle og er ikke helt sikker på benene, men han kan godt tage om mod 7 skridt nu. Jo vel, det går i den rigtige retning. Vi har fået en indstilling til en børne ergo, da dagplejepædagogen synes Aksels fodstilling lige skal kigges lidt efter. Så må vi se hvad de siger, jeg er ikke bekymret, men hvis der er øvelser der kan hjælpe til at han får en bedre fodstilling og dermed undgår problemer senere hen, så tager vi meget gerne mod råd.

Aksel_gaar

Børn og løb

Dagene flyver af sted. Den ene dag tager den anden, der er travlt på arbejde og på hjemmefronten. Note til mig selv, jeg skal blive bedre til at tillade at jeg slapper lidt af engang imellem.

Aksel snakker og snakker. Han gentager alt hvad man siger…. og Anna ja, hun siger de sjoveste ting. I dag til aftensmaden sagde hun. Når jeg bliver stor vil jeg være børnehave kollega og skyde røvdyr 😉 Ellers bruger hun meget tid på at lege minja (ninja). Hun er ikke ligefrem det man kan kalde en stille pige, der er virkelig gang i hende. Aksel han kravler stadig, men nu også op af alle ting. Han bestiger ryggen på lænestole uden problemer, kravler op på spisebordet via Annas trip trap stol osv. Vi prøver konstant at have et øje på ham, men det skulle være underligt hvis ikke han på et tidspunkt falder ned og slår sig.

Jeg er begyndt at løbetræne. Eller det vil sige, jeg har jo løbet kortere ture længe. Men så har jeg fået oprettet en ”løbe klub” med nogle piger her i nærheden, vi løber fast hver tirsdag og torsdag kl. 20.00. Og det har givet mig blod på tanden og efter at have løbet 3 gange i ugen i bare 14 dage kan jeg virkelig mærke en forskel. Vi løber en 6-7 km tirsdag og torsdag og i weekenden tager jeg gerne en længere tur. I lørdags løb jeg 14 km, hvilket er mit længste løb. Jeg overvejer meget at melde mig til et Halv Marathon allerede den 20. oktober. Det er en flad rute, en god begynderrute har jeg hørt. Jeg døjer dog lidt med min skulder på de lange ture, jeg tror det er fordi jeg kommer til at spænde i den. Jeg har også haft lidt problemer med at jeg bliver lidt ør, dagene efter en lang tur, sandsynligvis fordi jeg er for dårlig til at drikke vand generelt og ikke spiser hensigtsmæssigt. Bentøjet er der dog heldigvis ikke de store problemer med pt.

Skøn plakat

Billede

Denne skønne plakat hang i vores hus da vi overtog det. Jeg tror næsten den er lige så gammel som huset (1959), jeg gad godt vide noget mere om plakaten, men kan ikke finde noget på nettet. Den skulle tages forsigtigt ned, og behandles forsigtig for ikke at gå i stykker, da de mange år udenfor en ramme har gjort den temmelig skør. Giv lige lyd hvis I har set denne plakat andre steder før, eller ved noget om den 🙂

Update på ungerne

Igen er der gået alt for lang siden jeg skrev sidst. Pt. Er det ikke lysten til at skrive der driver værket, jeg skriver udelukkende fordi det er sjovt og hyggeligt at kunne følge børnenes udvikling senere.

Aksel havde efter sommerferien et par uger i gæstedagpleje. Bestemt ikke noget han brød sig om. Han var meget ked af det når Christian afleverede ham og hverken spiste eller drak hele dagen. Det var først de to sidste dage det lykkedes dagplejemoderen at få Aksel til at spise lidt. Aksels dagplejemor Mona var tilbage fra ferie sidste uge, den første dag var han heller ikke så glad for at blive afleveret, men allerede anden dag var der ingen problemer, han spiser godt og er glad for at se Mona hver morgen. Hun kan altså bare noget med vores unger, hende Mona.

Aksel snakker også rigtig meget. Han kalder alle for mor, men er så småt ved at forstå at det er mig der er mor, Christian der er far osv. Jeg kan ikke helt finde ud af om han bare driller når han råber ”moar” EFTER Christian. Han kan også sige næse og pege på næsen, sige mund og pege på munden, men når han peget på øjnene siger han av.

Aksel er ved at få to kindtænder i undermunden, hvilket er lidt underligt da han ellers kun har de to forreste tænder i undermunden. De har været hårde at få igennem, og han har grædt noget. Ellers er han en dejlig glad dreng, med et ilder temperament, måske bliver det bedre når han lærer at gå.

Anna stortrives også. Hun elsker at gå i børnehave og har fået mange gode venner. Hun har specielt en pige ”Luna” som hun er meget glad for at lege med. Men hun leger med mange forskellige også trengene, som hun primært bruger til at fjolle og tumle med. Anna smed bleen i sommerferien og det gok bare så fint. Men her de sidste 14 dage har hun nærmest haft tisseuheld hver dag. Pædagoerne i børnehaven mener det er fordi hun har for travlt med at lege og nødig vil gå glip af noget. De mener heller ikke det er noget vi skal gøre et stort nummer ud af og soiger det er helt almindeligt at nogle børn kan få perioder hvor de ”glemmer” at komme på toilet.

Anna er også begyndt at lege med nabobørnene. Hun har haft legeaftaler både med Julie og Malte, det er så hyggeligt at høre og se dem lege.

Generelt så trives de bare, de små poder og så trives Christian og jeg jo også. Også selvom hverdagen er travl med 1000 gøremål. Jeg var for resten ude og løbe min første 10 km. og endda med 2. dags tømmermænd. Det var faktisk ikke så slemt. Måske skal det prøves igen 🙂