Av dud

Aksel var faldet meget uheldigt i dagplejen. Hans ene fortand havde fået et ordentligt gog. Vi var ved tandlægen som sagde at den måske ville falde ud. En positiv ting ved det hele er at sutten ikke har den store interesse. “Av dud” bliver der sagt.

Modellervoks og mandags hygge

Anna har længe set diverse youtube film om modellervoks. I lørdags da Christian og jeg var inde i byen kiggede vi efter en “cake station” som hun meget gerne ville have. Men vi kunne ikke finde den nogen steder. For sjov tjekkede jeg gul og gratis, og der var sørme en i Aalborg der havde “the cake making station” til salg + icecream station, burger station mv. samt en masse andet tilbehør og så til den beskedne sum af 150 kr. Hvor heldig har man lov til at være. Og Anna ja, hun har leget med modellervoks i timer i træk, og Aksel nyder det også og kan allerede sige modellervoks 🙂

modellervoks

Snevejr

Så kom vinteren. Fredag lagde der sig en tung hvid dyne over Nordjylland. Og dynen af sne blev bare tungere og tungere over weekenden. Det blæste desværre også ret meget, så det var ikke meget vi var ude, det var for koldt for børnene. Smukt er det, men også lidt bøvlet.

sne

Fødselsdag for børnehaven

Fredag den 10. januar fejrede vi Annas fødselsdag for børnehaven. Det var en rigtig dejlig formiddag og det hele gik bare så godt. Jeg var stolt og glad helt ned i maven bagefter. Anna var så god til at have børnehaven på besøg. Hun fortalte glad og lod børnene lege med alt hendes legetøj. Det er en af de dage vi gemmer i bogen over gode minder.

10_01

Anna 4 år

Tænk engang vores lille pige er blevet 4 år. Det er ikke til at forstå at det allerede er 4 år siden at vores dejlige lille pige kom til verdenen.

Vi fejrede Annas fødselsdag på selve dagen. Hele familien var inviteret. Desværre kunne Oldemor og min søster desværre ikke deltage. Vi havde en dejlig dag. Gæsterne kom kl. 10 til rundstykker og kage og de sidste tog først afsted 16-16.30. Så det var en lang og god dag. Anna fik rigtig meget fint legetøj. Hun fik rigtig meget Barbie som hun har haft meget fornøjelse af.

30_12

 

Jul og Nytår

Det har været en dejlig, travl og social jul. Vi startede allerede med at fejre jul den 22. december, hvor vi tog ud til Ella og Ole. Christoffer, Anne Cathrine og Jonas var også hjemme. Vi spiste risengrød og julebag, pyntede juletræ og Anna og Aksel fik og åbnede deres julegaver fra Christians familie. Det var en rigtig hyggelig aften.

22_12

Den 23. december ved middagstid kørte vi mod Sunds, hvor vi skulle fejre julen med mine forældre, min søster og mormor. Traditionen tro var der risengrød til aftensmad den 23. december 🙂 og vi huskede at stille grød op til julemanden på loftet. Den 24. december var jeg på en lille løbetur rundt om søen i stiv kuling 🙂 Men dejligt var det bagefter. Der blev forberedt dejlig mad og hygget med kaffe mv. Ved fire tiden kom julemanden, og det kan da nok være at begge børn blev glade. Det var min mor og fars nabo der havde klædt sig ud som julemand og det var en kæmpe succes. Alle fik lidt gaver af julemanden, som vi åbnede med det samme.

Anden blev tilberedt på grill og det trak lidt ud, så inden maden dansede vi lidt omkring juletræet og børnene fik flere gaver, så de ikke blev alt for trætte til gaveræset. Men de holdt nu godt ud, jeg tror de kom i seng ved 21 tiden. Det var en rigtig hyggelig juleaften.

24_12

Den 25. december var vi en tur på Sunds bibliotek. Børnene trængte til at komme lidt ud og se lidt andet. Vi kørte mod Aalborg om aftenen den 25. december. Desværre fik Anna en kort powernap i bilen, så hun sov først igen kl. 21.30. Sådan gik dagene ellers bare slag i slag hele juleferien.

Den 26. december var vi til julefrokost hos Ella og Ole. Den 27. i Leos Legeland med Mie, Mikkel, Luna og Alfred. Anna stornød at være sammen med Luna hele formiddagen. Den 27. om aftenen kom mine forældre. Christian og min far skulle sætte nyt tag på væksthuset. Den 28. om aftenen var Christian og jeg i byen med nogle venner. Drengene spiste på flammen, pigerne på CanBlau, hvorefter vi mødtes på Heidis. Klokken var da også 03.30 inden vi var hjemme, så det var lidt hårdt at være social dagen efter, hvor den igen stod på tagprojekt 🙂

Den 30. december blev vores skønne datter 4 år. Jeg påtænker at lave et indlæg om denne dag inden længe 🙂 Men vi havde en rigtig dejlig dag hvor hele familien var inviteret til kl. 10.00.

Den 31. Nytårsaften holdte vi sammen med Peter og Mona, Ellen og Esther samt Monas søster og kæreste. En rigtig hyggelig aften med virkelig lækker mad. Jeg havde besluttet mig for at køre, så vi kunne komme hjem og sove ovenpå en travl juleferie.

Den 1. januar slappede vi bare af og den 2. januar kaldte hverdagen igen. Aksels dagplejemor Mona havde stadig ferie og det var meningen at Aksel skulle passes af Ella og Ole, da vi synes det måtte være lidt hårdt for ham at komme i gæstehuset efter en lang juleferie. Men desværre blev Ella syg. Så vi måtte satse på gæstehuset og Aksel klarede det så flot. Han var sej dreng om dagen, men meget udtryk om natten. Vi kæmper stadig lidt med det, om det er en reaktion elle tilfældig ved vi ikke helt. Anna nød at komme i børnehave igen, hun sagde flere gang i slutningen af ferien “jeg har slet ikke nogen at lege med”, så for hende var det rart at komme tilbage til vennerne. På fredag får Anna besøg af alle bjørnene fra børnehaven – vi skal fejre Annas fødselsdag. Det bliver spændende at få så mange børn på besøg 🙂

Travlhed og snart jul

Vi troede at december bare skulle stå i hyggens tegn. Men det kom der en storm i vejen for torsdag den 5. december. Den dag mistede vi nemlig taget på væksthuset og det har fyldt en hel del. Tømre og forsikringsselskab skulle kontaktes. Der skulle dækkes af med presenning. Det har blæst og regnet og presenningen er i dag monteret for 3. gang. Håndværkerne er helt umulige at få fat i da der jo er mange der har problemer efter stormen. Nu ender det med at min far lægger et mindre besværligt tag på. Det er dejligt han gider hjælpe til når det brænder på.

I børnehaven hygger de. De holder julefrokost, laver julepynt og har besøg af drillenissen. Jeg håber snart det bliver vores tur til at slappe af og hygge, helt uden bekymringer. I går fik Christian og jeg handlet alle julegaver, så nu er de i hus, pakket, mærket og delt op i poser.

Annas dekoration, som hun selv har lavet i børnehaven.

Annas dekoration, som hun selv har lavet i børnehaven.

I søndags holdte Christian og jeg fødselsdag for min familie. Det vare en rigtig hyggelig dag, hvor min far også fik tid til at hjælpe til med at montere presenning og sætte vaskemaskine til 🙂

fam

Begge børn er inde i en god periode. Aksel er så glad og snakker meget. De er også begyndt at kunne lege godt og længe sammen. Aksel elsker når Anna vil lege med ham – og her til morgen sagde Anna “Aksel jeg elsker dig” – og så smeltede mit hjerte da helt.

December

Endelig er alle mand friske. Begge børn havde lige en dag hver i sidste uge med feber. Nu er Aksel bare lidt snottet og hoster, men det hører nok bare årstiden til.

Årets 2 første julefrokoster er tilbagelagt. Første med Vejgaard slænget, anden med Epoka og i næste weekend skal Christian af sted med den gamle studie gruppe. I søndags var vi til julefest i børnehaven og på søndag kommer min første mødre gruppe med mænd og børn på besøg til æbleskiver og kakao.

Vi har været til hudlæge med Anna fordi huden på hendes fødder falder af. Det var åbenbart en kronisk sygdom, vi skulle prøve med noget tjærecreme (som skulle specialblandes og koster det blege). Så her til aften er Annas tær smurt ind i sort creme og hun har fået en lille sok på, så håber vi det hjælper.

I går var det første december og 1. søndag i advent. Det er altså bare lidt mere hyggeligt med december når man har børn. Det er så dejligt at sidde ved morgenbordet med lys i adventskransen og kalenderlyset og se de små pakke gaver ud mens det stadig er mørkt udenfor. Julen i år holdes hos mine forældre, vi fejrer for-jul hos Christians forældre den 23. december hvor vi spiser risengrød og børnene får gaver.

Advent