Legoland med overnatning i Legovillage og besøg i Sunds

Onsdag den 5. Juni – grundlovsdag tog vi til legevillage, hvor vi havde en overnatning og to hele dage i Legoland. Hele familien havde taget to fridag. Således var der nærmest tale om en lille miniferie, som vi afsluttede hos mormor og morfar i Sunds.

Efter en herlig første dag, med super vejr og massere sjove aktiviteter, blev det tid til at vende snuden mod villige. Der fandt vi et sted at lave mad, et hyggeligt værelse samt en hel masse “klappedyr”. Og sluttede dagen af med afslapning og valg i tv.

Dag to fik vi lidt omskifteligt vejr, men det slog os ikke ud af kurs. Vi startede ud med en lækker morgenmad. Derefter fik vi prøvet de ting vi manglede samt et riddershow og aftensmad på pizzaria. Vi sluttede dagen af i LEGOshoppe, inden turen gik til Sunds

Vi overnattede i Sunds, hvor vi tog en tur i Herningcenteret og om eftermiddagen var vejret blevet så godt at der kunne lege med vand i haven. Vi fik også lige til at lave lidt lektier

Påske i Odense

I påskeferien tog vi på en miniferie i Odense. Vi tog afsted mandag morgen, med kurs mod Odense zoo.

Vi var særligt imponeret over et nyt anlæg, hvor man startede i et tropisk område med fritgående aber og en flok glade og nysgerrige søkøer. Vi skulle gå gennem en gang, hvor det blev koldere og koldere og pludselig stod vi i et arktisk klima med pingviner og et helt særligt loft og lys
Anna og Christian var oppe og prøve årets nyhed, Bøgetoppen. En 250 meter lang trækronevandring i 6-12 meters højde. Christian synes det var lidt vildt, mens alle ikke var så skræmt . Hun løb rundt på hængebroen
Vi fik også hilst på Annas ynglings dyr, skildpadderne. Her så vi den størst skildpadde vi nogensinde har set.
Der blev også tid til lidt is og kaffe, og aksel mødte en sød dyrepasser
Meget tæt på en ret stor kat
Efter vores zoo besøg tjekkede vi in på Scandic hotel. Her fik vi lidt mad i restauranten og derefter blev der hygget på værelset.

Dejlige Cypern

I år gik sommerferien til Cypern. Vi havde valgt all inclusive total afslapning. Det fungerer bare når man har små børn, ingen spekulationer omkring mad, børnene henter selv is og drikke og der er altid noget i buffeten de kan lide. PÅ hotellet var der også forskellige tema aftner og der var mulighed for at spise på en restaurant i nærheden.

Det var en skøn ferie.. Anna kom til at snakke med en dansk guide på hotellet og Anna nød rigtig at være i hendes selskab hvad end det var i børneklubben, til vand aerobic eller til børnedisco. Aksel fik sig en vend som hed Anders, de havde en fælles interesse i dinosaurer og dykning, så de hyggede sig rigtig.

Vi var stort set kun på hotellet hele ferien, vi havde lige en eftermiddag hvor vi var inde i Limassol, men det var ekstremt varmt og børnene ville gerne bare tilbage til swimmingpoolen. Og når børnene er glade trives forældrene også.

Vi sluttede den sidste aften af med børnedisco og det sidste billede af Anna og Aksel lige inden sengetid, ligner næsten et fjollet after party billede 😉

Forberedelse

Forberedelse til fødselsdag og så blev jeg også lige lidt træt af det savsmuldtapet i gangen, hvilket var et større projekt end forventet.

På kunsten

Vi skal en tur på Kunsten i Aalborg Men først mener Anna at Aksel skal have sat en sej frisure, så det står hun for. Der bliver taget seje billeder foran bilen af en dreng med cap og en pige i pels 😉

Vi hygger os på Kunsten og får set en masse og deltager i en aktivitet specielt for børnefamilier, hvor vi skal finde bestemte billeder og være kreative med ler og tudser. Vi afsluttede dagen i spejlrummet som var en kæmpe oplevelse.

Legoland i efterårsferien

Mandag i efterårsferien tog vi et smut i Legoland. Der var halloween-tema, så parken var åben til 22:00, afsluttende med fyrværkeri. Vi havde en super dag med flot efterårsvejr og ikke så meget kø som man kunne frygte.
Vi fik prøvet the great devourer, polar eksplorer, spøgelseshus, carstle dragon og meget mere.
Vi nuppede også et lille besøg på en italiensk restaurant først på aftenen.

Hjemturen

Vi vinker farvel til Italien i regnvejr, og så regner det ellers på hele hjemturen. Det bliver en sej hår køretur. Det var meningen Christian skulle køre nat, men han kunnen ikke holde sig vågen, så jeg måtte køre stort set hele turen hjem. Det var en kamp, en kamp og en vilje og meget kaffe. Men det gik fint, vi ramte dog München lige omkring kl. 16, hvilket var ret dårligt timet, til gengæld mødte vi Hamborg om natten, så der var ingen kø. Vi blev modtaget i Danmark af den smukkeste morgenhimmel længe set og så kan man lige holde gejsten oppe det sidste stykke hjem.

8. dag i Italien

Vi takker af for i år Sant Angelo Village. Det har været nogle dejlige dage efter lidt begynder vanskeligheder. Vi blev på campingpladsen ind til middag, hvorefter vi kørte på hotel for en sidste overnatning. Vi havde bestemt os for at tage den sidste overnatning i Italien på 4 stjernet hotel i nærheden af et stort Outlet Center. Badekar, rene hvide håndklæder, en god seng, lækker morgen buffet, det er et godt grundlag for en lang køretur, som vi vælger at tage i et stræk.  Jeg fik også lige tid til at shoppe lidt om aftenen.

5. dag i Italien – Venedi

I dag havde vi besluttet os for at vi skulle en tur til Venedi. Børnene var af en eller anden årsag lidt bange for at skulle ud at sejle, men det gik nu meget fint. Da vi ankom til Venedi var det ekstremt varmt, så varmt at sveden bare drev af en og det var ikke til at finde skygge. Vi besluttede os derfor at tage en kopkaffe, en kage og lidt koldt at drikke på en restaurant, så vi kunne få lidt luft i nærheden af en blæser og få tisset af inden vi langsomt bevægede os videre gennem menneskemængden. Vi havde ikke de store planer om at se en helt masse, bare slentre lidt rundt i de små gader og opleve stemningen. Venedi er utrolig smuk, men det er ikke de bedste sted for små børn. Det er meget varmt, da der ingen vind er, der er helt utrolig mange mennesker og man skal virkelig være vågen, da man nemt kan komme  på afveje i de små snørklede gader. Vi tog det meget afslappet, fik en is, sad lidt bare og kiggede, spiste en pizza, kiggede på butikker, Anna fik handlet lidt af det obligatoriske (Maske, paraply og vifte), fodrede duer og så ellers med båden hjem igen.

Da vi kom hjem inviterede nabodrengene til vandkamp, lege og spurgte om vi ville med op til aften svømning. Så kan det da nok også være at både børn og voksne var trætte til aften.