Majfest på trekanten

Lørdag var vi til Majfest på Trekanten. Mormor og morfar var kommet på besøg og ville gerne med der ud.

Der var både kræmmermarked og et mini tivoli. Anna gav den gas på de vilde forlystelser, mens aksel gav den som kræmmer og fik bl.a. et flot sørøverskib med hjem. Mormor gav forøvrigt også en kæmpe candyfloss. Det var en dejlig dag.

Tøse- og herre tur

Lørdag var Mette og Anna på tøsetur mens Aksel og Christian var på herre tur. Pigerne var på cafevi2 og fik lækker brunchtallerken. De fik også shoppet lidt. Drengen gav den gas på Dallevalle med stor buffe. De også var på biblioteket og fik faktisk også shoppet lidt.

Legoland i efterårsferien

Mandag i efterårsferien tog vi et smut i Legoland. Der var halloween-tema, så parken var åben til 22:00, afsluttende med fyrværkeri. Vi havde en super dag med flot efterårsvejr og ikke så meget kø som man kunne frygte.
Vi fik prøvet the great devourer, polar eksplorer, spøgelseshus, carstle dragon og meget mere.
Vi nuppede også et lille besøg på en italiensk restaurant først på aftenen.

Æblemost og weekend hygge

En dejlig weekend uden for mange planer lakker mod enden. Lørdag var vi inde i byen og shoppe lidt, og man kan sagtens bruge penge selvom maven vokser. Jeg fik købt et par lange støvler, en striktrøje, en lille jakke og et par toppe, Christian fik også shoppe lidt, det blev til et par hvide sneaks, en striktrøje og et par handsker. I dag har den stået på et par praktiske gøremål og så har jeg fået lavet lidt hjemmelavet æblemost. Det er helt vildt så lang tid det tager og så meget det sviner, men det smager skønt og så er der masser af vitaminer i. Lillepigen vækkede mig her til morgen meget tidligt. Hun havde lagt sig så det pressede på min blære og jeg måtte på toilettet. Efter toiletbesøget skal jeg da lige love for hun fik plads til at more sig og det ville ingen ende tage. Christian kunne også mærke meget tydeligt hvor aktiv hun var. Det går også godt med lille Sallie, vi kæmper stadig med at få hende helt renlig, men det går fremad. Man kan tydelig mærke at hun knytter sig meget til en og hun følger os i hælene hele tiden, det bliver spændende at se hvordan hun takler det når den lille ny kommer til verdenen.

It is the best day of my life….

Det har været den mest fantastiske lørdag jeg nogensinde har oplevet. Og Christian og jeg kan nu kalde os mand og kone :o)

Forberedelserne har været mange, ugen op til brylluppet har været en smule hektisk men uden stress. Men mine forældre og Christians forældre må have haft travlt, for de havde masser af små overraskelser i ærmet, som alle gjorde dagen endnu mere perfekt.

Også vejrguderne var med os. Vi skulle have taget billeder om formiddagen, for det ikke blev for presset om eftermiddagen. Og vejret var helt perfekt, faktisk ventede vi indimellem på at der skulle komme en lille sky, så lyset ikke blev for kraftigt.

bryllup1.jpg

Vi blev gift den 5. september 2009 kl. 14.00 i Sønder Tranders kirke og vielsen i kirken var en rigtig god oplevelse. Præsten holdt en meget fin personlig tale, vi fik lov til at få spillet vores nummer ”Come what may” og Lene og Esben overraskede med at havde bestilt en til at komme og synge og spille ”you raise me up”. Kirken var fyldt og det var en dejlig oplevelse at se venner og familie samlet.

bryllup3.jpg

Om eftermiddagen var der reception i haven. Ella og Ole havde bidraget med bryllupskagen, en flot 5 etagers en af slagsen. Mor havde bagt kransekage og frugttærter, så der var masser af kage. Det var rigtig hyggeligt at have alle med hjemme og fejre dagen og hygge lidt inden vi om aftenen spiste middag på Scheelsminde med den nærmeste familie. Også det var helt perfekt, meget intimt og tid til tårer, eftertænksomhed og søde ord.

bryllup2.jpg

Det var den mest fantastiske dag i hele mit liv.

Dejlig ferie og flere gode nyheder

Ferien er slut, det har været en fantastisk en af slagsen. Ren afslapning med tid til at sove og nyde hinanden. De første par uger var vi hjemme, vi havde regnet med at vi skulle lave en masse i haven, men det danske sommervejr arbejdede imod os. I uge 31 tog vi så en tur til Tyrkiet – Alanya again. Det var en fantastisk ferie, og jeg havde det faktisk ganske fint med varmen. Men for første gang måtte skulle vi have en parasol når vi var ved stranden. Der var konstant ca. 35 grader, både nat og dag, så det var varmt, men dejligt.

tyrkiet1.jpg

Vi fik også købt ring til Christian og fik sat en diamant i min og der var mange penge at spare i forhold til de danske priser. Vi har også fået fastsat en dato for bryllup, det bliver den 5. september og vi skal vies i Sønder Tranders Kirke, hvilket vi er rigtig glade for. Brylluppet bliver helt uformeldt, med en reception i haven og om aftenen skal vi ud og spise med den allernærmeste familie på Schellsminde. Det bliver helt sikker en rigtig hyggelig dag og vi krydser fingre for at vejrguderne er med os.

ring.jpg

Tilbage fra Kina

Det har været en helt igennem fantastisk tur. Alt gik efter planen og der var højt humør over hele linjen. Turen har sat sine spor, der er masser af indtryk der skal bearbejdes og søvntimer der skal indhentes. Vi havde et hårdt program, men man sover jo ikke tiden væk når man kun har tre en halv dag til at se Beijing og opleve OL. Vi fik fornøjelsen af at se guld fireren få guld, det var en kæmpe oplevelse, som går over i historien som en af de bedste oplevelser i mit liv. Vi har oplevet den kinesiske kultur og festet med vores kinesiske kollegaer, som bestemt ikke er kedelige. Og vi fik lært at skåle på kinesisk, når kineserne skåler siger de ”ganbei”, der betyder tørt glas, dvs. bunden i vejret. Og allerede efter en time var folk godt fulde. Under vores Get together party, ville jeg rose en af vores kinesiske kollegaer, som hjalp os med at finde til ”fuglereden” dagen forinden. Jeg sagde: You did a very good job yesterday, hvortil han svarede: thank you – you are beautiful. Jeg blev helt mundlam, og mine kollegaer fra Epoka Danmark var flade af grin. Jeg måtte dog senere erfare at det er ganske almindeligt for kineserne at give komplimenter, det kunne vi godt lære lidt af her i Danmark. Kineserne er generelt meget hjælpsomme, men de forstår ikke ret meget engelsk. De kan kun det de har øvet sig på, så spørger man om noget siger de bare ”yes” og smiler, men forvent ikke de har forstået hvad man siger. Kineserne jobfunktioner kom også meget bag på os, der var eks. ansat en person til at trykke på knappen til elevatoren, flere personer til at tømme pakker på Mc. Donalds osv.

Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at besøge Kina, en oplevelse jeg er glad for at jeg har fået lov til at dele med en masse gode kollegaer. Jeg håber ikke det er sidste gang vi skal på Epoka-tur.

kina.jpg

Kina klar

I dag går turen mod Kina, vi er ikke mindre end 40 personer der rejser sammen. Det bliver en kæmpe oplevelse og jeg glæder mig meget. Jeg har pakket både shorts og regnslag, for det er ikke kun i Danmark det regner max!!

Kan I alle have det godt til jeg er tilbage, jeg skal nok skrive et indlæg om turen, når jeg kommer hjem.

Og jo mor og far, jeg skal nok passe godt på mig selv :o)

2008-olympic_238.jpg

Badeværelse projekt

Vi er gået i gang med et mindre projekt. Eller rettere, det var egentlig ikke planen at det skulle være nu. Men toilettet i kælderen gik i stykker og der kunne ikke betale sig at reparere det. Projekt nyt toilet griber om sig… Vi kan lige male væge, loft, radiator og vindue. Hvad med at lægge nye fliser? Martin vil heldigvis godt hjælpe med at lægge fliser. Han siger vi bare skal lægge dem ovenpå de andre. Det skal nok blive rigtig fint.

På torsdag smutter jeg til OL i Kina med arbejdet. Glæder mig, men der bliver nok at se til indtil da, for jeg er koordinator/ turarrangør. Vi er ikke mindre end 40 personer der skal af sted. Det kan ikke blive andet end sjovt.