Jeg kom med på et afbud, Mona var skadet og solgte sit startnummer. Jeg havde egentligt ikke planer om at løbe halv Marathon i år, men var alligevel oppe at løbe 15-16 km, men uden tempo, bare for at få fred og ro i hovedet. 

Fredag den 5. juni sagde jeg ja til at købe Monas startnummer, efter en løbetur på 15 km, som gik fint. Søndag løb jeg igen 15 men i langsomt tempo. Jeg følte mig klar .. lige ind til søndag aften, hvor jeg blev syg. Jeg kastede op og måtte blive hjemme fra arbejde. Tirsdag var jeg på arbejde, men måtte blive hjemme onsdag og torsdag med virkelig dårlig mave, aldrig har jeg prøvet noget lignende. Fredag var jeg på arbejde igen, appetitten var ikke stor, men jeg tvang mig selv til at spise i håb om at blive frisk til søndag. Lørdag var jeg frisk og fik fyldt depoterne godt op.

Søndag skulle der løbes. Det blæse helt vildt 10-11 m/s. Jeg cyklede ned til musikkens hus hvor løbet skulle starte, men vendte om på halvvejen og kørte hjem for at hente min løbevest, vinden var rigtig kold. Startskuddet gik og vi kom langsomt fra start, vi nærmest gik ud af startområdet. Vi løb over limfjordsbroen til Nørresundby og tilbage igen over broen, på daværende tidspunkt blæste det så meget (sidevind) at jeg var ved at løbe ind i autoværnet. Bagefter løb vi ud i Vestbyen, generelt en rigtig fin rute. Benene var gode og der var god overskud på hele turen, hvis jeg havde haft bedre overblik over min tid kunne jeg nok godt have presset tempoet lidt.

Jeg endte med at komme ind i tiden 1.55,02 hvilket var 47 sek. bedre end sidste halv Marathon. Ind til videre har dette været mit absolut bedste halv Marathon, der var overskud hele vejen og jeg formåede at holde et stabilt tempo. Christian og børnene stod og tog i mod mig, da jeg kom i mål. Anna var dog lidt skuffet over jeg ikke vandt. Hun sagde “mor vandt du” mig: “nej det gjorde jeg ikke”  Anna: ” hvorfor løb du så langsomt?” Christian: “det er altså flot bare at gennemføre sådan et løb” Anna: ” jeg går altså op i at vinde”  🙂

Tiden flyver og det er blevet efterår. I slutningen af september var vi en tur i Skovdalen, vi var også forbi atletikbanen og der skulle selvfølgelig løbes om kap. Anna går meget op i at løbe hurtigt og vil meget gerne vinde. Vi er så småt ved at begynde at øve hende i at man ikke, hverken behøver eller kan vinde hver gang. Men det er altså meget svært når man er 4 år.

Til gengæld hygger vi os meget med sætte hår og gøre os pæne, som i kan se 😉

I dag var vi til økodag på en gård udenfor Storevorde. Vi tænkte … der kommer sikkert ikke ret mange i dag for vejret er jo ikke særlig godt. Men der kom rigtig rigtig mange mennesker. Så mange mennesker at man måtte stå i kø for alt. Selv inde i kostalden var der så tæt af mennesker at det ikke var til at komme frem. Anna og Aksel ventede længe for at prøve at komme op og sidde i en traktor, og da de så endelig kom derop var Aksel alligevel lidt utryg ve situationen, lille pus.

Det var koldt og blæste en del, så allerede kl 11, spurgte vi Anna om vi skulle køre hjem, men hun ville gerne blive og se kørerne blive lukket på græs. Vi gik over mod marken ca. 20 minutter i tolv, men det blæste så meget at det var ubehageligt for børnene, Aksel græd og Anna sagde hele tiden ”jeg fryser”. Så vi bestemte os for at tage hjem inden kørerne blev lukket på græs. Lidt ærgerligt at gå glip af det, men det var synd for børnene at vente i den kulde. Da vi kørte hjem ad, kom folk stadig kørende dertil i bil, der var biler så langt øjet rakte. Så måske var det godt nok vi kom afsted inden det trafikale kaos begyndte.

Så kom vinteren. Fredag lagde der sig en tung hvid dyne over Nordjylland. Og dynen af sne blev bare tungere og tungere over weekenden. Det blæste desværre også ret meget, så det var ikke meget vi var ude, det var for koldt for børnene. Smukt er det, men også lidt bøvlet.