Jeg kom med på et afbud, Mona var skadet og solgte sit startnummer. Jeg havde egentligt ikke planer om at løbe halv Marathon i år, men var alligevel oppe at løbe 15-16 km, men uden tempo, bare for at få fred og ro i hovedet. 

Fredag den 5. juni sagde jeg ja til at købe Monas startnummer, efter en løbetur på 15 km, som gik fint. Søndag løb jeg igen 15 men i langsomt tempo. Jeg følte mig klar .. lige ind til søndag aften, hvor jeg blev syg. Jeg kastede op og måtte blive hjemme fra arbejde. Tirsdag var jeg på arbejde, men måtte blive hjemme onsdag og torsdag med virkelig dårlig mave, aldrig har jeg prøvet noget lignende. Fredag var jeg på arbejde igen, appetitten var ikke stor, men jeg tvang mig selv til at spise i håb om at blive frisk til søndag. Lørdag var jeg frisk og fik fyldt depoterne godt op.

Søndag skulle der løbes. Det blæse helt vildt 10-11 m/s. Jeg cyklede ned til musikkens hus hvor løbet skulle starte, men vendte om på halvvejen og kørte hjem for at hente min løbevest, vinden var rigtig kold. Startskuddet gik og vi kom langsomt fra start, vi nærmest gik ud af startområdet. Vi løb over limfjordsbroen til Nørresundby og tilbage igen over broen, på daværende tidspunkt blæste det så meget (sidevind) at jeg var ved at løbe ind i autoværnet. Bagefter løb vi ud i Vestbyen, generelt en rigtig fin rute. Benene var gode og der var god overskud på hele turen, hvis jeg havde haft bedre overblik over min tid kunne jeg nok godt have presset tempoet lidt.

Jeg endte med at komme ind i tiden 1.55,02 hvilket var 47 sek. bedre end sidste halv Marathon. Ind til videre har dette været mit absolut bedste halv Marathon, der var overskud hele vejen og jeg formåede at holde et stabilt tempo. Christian og børnene stod og tog i mod mig, da jeg kom i mål. Anna var dog lidt skuffet over jeg ikke vandt. Hun sagde “mor vandt du” mig: “nej det gjorde jeg ikke”  Anna: ” hvorfor løb du så langsomt?” Christian: “det er altså flot bare at gennemføre sådan et løb” Anna: ” jeg går altså op i at vinde”  🙂