De sidste 3 uger har trukket tænder ud. Vi havde en dejlig efterårsferie og uge 43 startede også godt. Så blev Aksels dagplejemor syg. Dagplejepædagogen ringede, vi kunne få en gæstedagpleje onsdag, torsdag, fredag og en anden ugen efter. Ikke ligefrem ønskesenariet. Vi bestemte os til at holde Aksel hjemme de første 3 dage og Ella og Ole måtte på banen. Aksel kom i gæstedagpleje om mandagen og det gik egentligt meget fint, bortset fra at han sov virkelig dårligt om natten, måske en reaktion.
Torsdag i uge 44 var Aksels dagplejemor rask igen. Fredag blev vi ringet op af børnehaven at Anna var blevet sløj, hun havde feber. Jeg kørte hjem og en træt lille pige mødte mig. Ella og Ole måtte igen på banen, for det tog nogle dagen inden Anna igen var frisk nok til at komme i børnehave. Torsdag var hun klar til at komme i børnehave. Jeg begyndte at blive lidt små sløj om tirsdagen, tror jeg havde lidt feber. Men holdt hovedet højt gik på arbejde og passede børn og så ellers i seng efter børnene var puttet.
Fredag blev det så Aksels tur, jeg blev hjemme fra arbejde, Aksel hostede som en søløve og havde feber. Det tegnede på falsk strubehoste. Lørdag hvæste han så meget at vi var bekymrede for hans vejrtrækning. Vi ringede til vagtlægen, de ville gerne se os. Det var falsk strubehoste, men en virus infektion. Så tiden skulle bare gå. Det har været en vandvittig hård periode, uden søvn og med meget gråd. Nu ser det heldigvis ud til at Aksel er ved at være frisk. Han kommer i dagpleje i morgen. Lige nu kæmper vi dog med at få Aksel puttet, han græder og vil ikke sove.
Vi takker Ella og Ole for den store hjælp. Det har været ren overlevelse de sidste 3 uger. Vi krydser fingre for at vi er ovre sygdom på alle fronter. Tak.