Stegt flæsk er ikke just Mettes livret. Derfor er det nærmest en tradition at når Mette er i byen, står menuen på gaver fra grisen. Denne fredag havde vi Noah og An på besøg og særligt An er vild med denne klassiker.
Lørdag var vi til børnekarneval. Vejret var lidt gråt og små koldt, men vi havde en super dag.
Vi havde Clara og Noah med og mødtes med en gruppe fra Annas klasse. I optoget gik vi mellem en sejt rollespilsgruppe og en endnu sejere starwars gruppe.
I Kildeparken var der massere af seje aktiviteter. Cirkusshow, rollespil, interaktivt teater i den fortryllede skov, hoppeborge og søspejder område.
Igen i år har vi fornøjelsen af en lille flok får der residerer på signalbakken fra slut maj til start september. Søndag fik vi officielt det fornemme hverv som fårepassere i en uges tid.
Lørdag var vi til Majfest på Trekanten. Mormor og morfar var kommet på besøg og ville gerne med der ud.
Der var både kræmmermarked og et mini tivoli. Anna gav den gas på de vilde forlystelser, mens aksel gav den som kræmmer og fik bl.a. et flot sørøverskib med hjem. Mormor gav forøvrigt også en kæmpe candyfloss. Det var en dejlig dag.
Lørdag var Mette og Anna på tøsetur mens Aksel og Christian var på herre tur. Pigerne var på cafevi2 og fik lækker brunchtallerken. De fik også shoppet lidt. Drengen gav den gas på Dallevalle med stor buffe. De også var på biblioteket og fik faktisk også shoppet lidt.
2. Påskedag var vi til herlig påskefrokost hos AC og Valde, sammen med farmor. Vejret viste sig fra sin bedste side denne påske, og vi havde en dejlig dag i haven. Vi lavede et sammenskudsgilde og prøvede at løfte arven fra farfars traditionelle påskefrokost.
I år gik sommerferien til Cypern. Vi havde valgt all inclusive total afslapning. Det fungerer bare når man har små børn, ingen spekulationer omkring mad, børnene henter selv is og drikke og der er altid noget i buffeten de kan lide. PÅ hotellet var der også forskellige tema aftner og der var mulighed for at spise på en restaurant i nærheden.
Det var en skøn ferie.. Anna kom til at snakke med en dansk guide på hotellet og Anna nød rigtig at være i hendes selskab hvad end det var i børneklubben, til vand aerobic eller til børnedisco. Aksel fik sig en vend som hed Anders, de havde en fælles interesse i dinosaurer og dykning, så de hyggede sig rigtig.
Vi var stort set kun på hotellet hele ferien, vi havde lige en eftermiddag hvor vi var inde i Limassol, men det var ekstremt varmt og børnene ville gerne bare tilbage til swimmingpoolen. Og når børnene er glade trives forældrene også.
Vi sluttede den sidste aften af med børnedisco og det sidste billede af Anna og Aksel lige inden sengetid, ligner næsten et fjollet after party billede 😉