1. dag i Italien

Christian og Anna tog til lægen og Aksel og jeg tog en times tid ved poolen. Hvor Aksel fik lov til at teste badefaciliteterne af. Christian og Anna blev sendt videre fra lægen til skadestuen, men ringede kort tid efter, da de ikke kunne finde en parkeringsplads grundet søndat og stranddag for de lokale. Så de kom hjem for at hente Aksel og jeg og så kørte vi med derind, så vi kunne læsse dem af og vente i nærheden til de var færdige. Det varede dog ikke længe inden de var ude igen, der kunne ikke gøres noget ved såret, da der var dannet sårskorpe, vi fik dog formaninger om at Anna ikke måtte få hovedet under vand. Vi fik handlet lidt ind og tog tilbage til campingpladsen.

Efter siesta ville vi en tur til poolen. Anna, Aksel og Christian gik i forvejen. Aksel på løbecykel og Anna på løbehjul. Uden Christian ser det cykler Aksel en anden vej og da vi kommer op til poolen kan vi ikke finde Aksel. Tilbage til campingvognen, der står løbecyklen, vi møder Peter og Sidse, de siger de har set Aksel og at han skulle på toilettet. Tilbage til poolen, der står hans sandaler. Vi leder og leder, og der begynder at være lidt panik på. Sidse og Peter hjælper også til. Vi løber rundt på campingpladsen, der når at flyve mange tanker gennem ens hoved. Aksel bliver efterlyst over højtalerne, men uden held. Anna er hos Sidse ved poolen, mens vi andre leder andre steder, pludselig ser Sidse aksel gå over ved  nogle buske ved poolen. Han har slet ikke opfattet at han var væk, kun lidt til sidst, men fortæller istedet stolt om hvordan han selv har badet rundt (uden luffer), været på toilet mv. Og vi kan jo næsten ikke få os til at skælde ham ud. Total nybegyndere i campinglivet er vi, men måske har vi allerede i løbet af den første dag prøvet mere end andre prøver på flere camping ferier. Resten af dagen forløber stille og roligt, dagens eftersøgning af Aksel resulterede også i at vi kom til at snakke med vores naboer på campingpladsen.

Om aftenen gik vi en tur ned til stranden, hvor der også var en fin legeplads. Men der var desværre så mange myg at det var vanskeligt at holde ud.

Stadig på vej

… Vi tog fra München ved 08.30 tiden, fik gode råd af hotel bestyreren ifht. ruten for at undgå kø. Så vi kørte på mindre veje gennem Østrig, vi slap dog alligevel ikke for kø. Vi skulle igennem et meget lille pas i Østrig og der holdt vi i kø længe. Også truen i Italien var  på små snoede veje, der var ikke meget kø, men det gik langsomt med ca. 70 km/t. Det betød af vi først var fremme evd campingpladsen ved 19.30 tiden. Jeg kørte hele turen og var godt træt da vi kom frem. Børnene var også godt trætte, men samtidig begejstrede for at se campingpladsen og det sted vi skulle bo de næste 10 dage. Peter en tidligere kollega af Christians kom forbi med en øl, vi sidder og nyder den udenfor, og pludselig hører vi et bump inde fra campingvognen. Anna har slået hovedet i dørkarmen og hendes sår er sprunget op, blodet fosser ned af armen på hende. Aksel ser ulykkelig til jeg får geleben af udmattelse og ser ferien falde fra hinanden, mens Peter og Christian sætter plaster på og for stopept blødningen. Næste dag er første opgave så at finde en læge, ikke lige den start på ferien vi havde håbet på.

 

På vej til Italien

Første kørselv ferie til udlandet. Vi tog afsted ved 7 tiden med masser af gåpåmod, men kom vist til at holde lidt for mange pauser, så vi var lidt sent fremme ved vores overnatningssted i München. Ankomsttidspunktet blev heller ikke bedre af at der var to adresser med samme informationer i München, og vi valgte naturligvis at køre til den forkerte. Det resulterede i at vi var helt inde i centrum af München og køre i det værste uvejr, på ensrettede gader og vi kunne ikke komme ud derfra, da gps’en slog fra hver gang vejene var i flere niveauer. Ved 01.30 tiden var vi dog fremme, vi hoppede på hoved i seng og besluttede os for at sove lidt længe dagen efter.

Hul i hovedet

Vi fejrede fødselsdag for AC, Jonas og Valde hos Ella og Ole. Anna var desværre meget uheldig, hun slog sit hoved ned i en blomsterkummme, og fik en stor flænge i panden. Det blødte helt vildt og flængen var så dyb at vi måtte en tur til lægevagten. Vi blev straks sendt videre til skadestuen, hvor vi ventede længe. De var itvivl om det skulle syes eller limes. Anna var panisk for nåle, og heldigvis mente lægen at de godt kunne nøjes med at lime det. Hun skulle have plaster på i en lille uges tid, det passede så nogenlunde med at det kunne komme af når vi skulle til Italien.