På vej til Italien

Første kørselv ferie til udlandet. Vi tog afsted ved 7 tiden med masser af gåpåmod, men kom vist til at holde lidt for mange pauser, så vi var lidt sent fremme ved vores overnatningssted i München. Ankomsttidspunktet blev heller ikke bedre af at der var to adresser med samme informationer i München, og vi valgte naturligvis at køre til den forkerte. Det resulterede i at vi var helt inde i centrum af München og køre i det værste uvejr, på ensrettede gader og vi kunne ikke komme ud derfra, da gps’en slog fra hver gang vejene var i flere niveauer. Ved 01.30 tiden var vi dog fremme, vi hoppede på hoved i seng og besluttede os for at sove lidt længe dagen efter.