Weekend med cykelsalg og vandpjask

Første weekend i juni bød på fint vejr. Anna og Aksel fik lov at sætte deres gamle cykler til salg og beholde de penge salget ville indbringe. Så cyklerne skulle naturligvis lige shines op.

Søndagen var der akkurat lige varmt nok til at få vandsprederen i gang. Det var godt nok lidt koldt

Der er da lige sket lidt…

Så er vi så godt som færdige med vores sommerferie projekt i haven, projekt højbede. Og jeg skal da lige love for at der er sket lidt. Resultatet er blevet rigtig fint og falder godt i tråd med den øvrige del af haven. Så næste år kan vi forhåbentlig få grønsager af egen avl.
havehoejFor resten så ligger Anna pt. i sin tremmeseng på sit eget værelse. Vi har flyttet hendes seng ud af soveværelset i dag, så det er spændende at se hvordan natten kommer til at gå. Mon hun kan undvære os… eller er det omvendt. Phu så er hun ved at være en stor pige, det går bare alt for stærkt.

En af de dage…

Havde egentligt set frem til en påske med afslapning og aflastning, da Christian havde 10 dages ferie. Men i stedet har vi fået ordnet en masse i haven. Fældningen af de 3 store træer var et lidt større projekt end vi havde forestillet os. Så oven på en påske der har stået på lidt for meget havearbejde og lidt for lidt afslapning, sammenlagt med en datter der har fået sin 3 måneders vaccination, så er det ikke ligefrem overskud der er mest af.

Anna har været lidt sløj efter 3 måneders vaccinen, og her til morgen var det i stedet hendes temperament der løb af med hende. Efter at hun havde fået mælken galt i halsen for 3 gang opgav hun og satte i stedet i et kæmpe skrigeri, hun faldt dog til ro når vi gik rundt med hende, men så snart hun blev lagt til brystet skreg hun igen. Samtidig med vi havde denne kamp, som stod på i ca. 2 timer ankom træfældningsfolkene en time før beregnet og Sallie både sked og tissede indenfor (det skal lige siges at hun de 3 sidste dage næsten ingen uheld har haft). Endelig faldt Anna til ro, hun fik lidt mad og vi kunne få vores morgenmad. Bedst som vi sad der og spiste, skulle Anna ”lave stort”… så meget at bleen ikke kunne holde tæt og vi måtte have hende i bad. Det var bestemt ikke et hit og endnu en skrigetur satte ind. Efterfølgende fik Christian tid til at gå i haven og hjælpe træfældningsfolkene, men lille Anna kunne ikke sove, så jeg måtte gå rundt med hende på armen og Sallie var total forvirret over alle de folk i vores have og gøede konstant.

Christian skulle på stadionet kl. 13.30, så jeg besluttede mig for at give Anna mad og gå en tur med hende i barnevognen i håb om hun faldt i søvn, først skulle hun naturligvis skiftes og damen synes lige hun skulle tisse ud over det hele – men det lykkedes at få hende til at sove. Lige som jeg havde sat mig i sofaen for at slappe af ringede det på døren. Træfældningsfolkene ville gerne have lov til at fræse rødder i dag i stedet for mandag og selvfølgelig måtte de det. Det resulterede i at Anna vågnede. Jeg tog hende ind sad med hende på armen og forsøgte at berolige hende samtidig med jeg konstant forsøgte at få Sallie til at holde mund. Efter 1,5 time ringede det på døren, hvilket resulterede i at Sallie vækkede Anna. De var nu færdige i haven, de undskyldte at de havde vækket Anna, de er nu så flinke :o)

Så kunne jeg ellers tage turen en gang til med barnevogn, men først mad og bleskift. Da jeg kom hjem fra turen sov Anna ikke endnu o jeg måtte den første time rande i pendulfart, da Anna græd med ca. 15 min mellemrum. Men nu tror, og håber jeg på hun er faldet i søvn… phu det er en af de dage, jeg trænger til at lige på sofaen og slappe af.

anna_april

Ps. Jeg elsker stadig vores datter og hund

Morgenfriske piger

Her hjemme har vi to meget morgenfriske piger, og den ene er ikke mig. Sallie venter trofast ved siden af sengen hver morgen, venter bare på jeg står op. Og Anna ja, hun har ”happy hour” fra kl. 7 til kl. 8.30 ca. Hun er så glad, klukker af grin og smiler over hele hovedet. Som regel ligger vi i sengen og sludrer og griner lidt sammen, men her til morgen var hun lige et smut på sit legetæppe mens jeg var i bad og det var bestemt et hit.

anna_glad
I mandags var min mor og far et smut heroppe, det var rigtig hyggeligt. Min mor og jeg fik rigtig sludret og min far fik ordnet et par praktiske ting. Det er fantastisk at have en far der er handyman.

I morgen ser det ud til vi får fældet det sidste træ i haven. Så mangler vi bare oprydning og der er nok at tage fat i. Vi kunne godt bruge et par hænder mere…
De første 2 træer fik vi fældet 1,5 dag før jeg fødte, vi havde regnet med vi kunne få styr på det inden Anna kom til verdenen, men så kom sne og baby og alt har stået stille siden da.
trae