Havde egentligt set frem til en påske med afslapning og aflastning, da Christian havde 10 dages ferie. Men i stedet har vi fået ordnet en masse i haven. Fældningen af de 3 store træer var et lidt større projekt end vi havde forestillet os. Så oven på en påske der har stået på lidt for meget havearbejde og lidt for lidt afslapning, sammenlagt med en datter der har fået sin 3 måneders vaccination, så er det ikke ligefrem overskud der er mest af.

Anna har været lidt sløj efter 3 måneders vaccinen, og her til morgen var det i stedet hendes temperament der løb af med hende. Efter at hun havde fået mælken galt i halsen for 3 gang opgav hun og satte i stedet i et kæmpe skrigeri, hun faldt dog til ro når vi gik rundt med hende, men så snart hun blev lagt til brystet skreg hun igen. Samtidig med vi havde denne kamp, som stod på i ca. 2 timer ankom træfældningsfolkene en time før beregnet og Sallie både sked og tissede indenfor (det skal lige siges at hun de 3 sidste dage næsten ingen uheld har haft). Endelig faldt Anna til ro, hun fik lidt mad og vi kunne få vores morgenmad. Bedst som vi sad der og spiste, skulle Anna ”lave stort”… så meget at bleen ikke kunne holde tæt og vi måtte have hende i bad. Det var bestemt ikke et hit og endnu en skrigetur satte ind. Efterfølgende fik Christian tid til at gå i haven og hjælpe træfældningsfolkene, men lille Anna kunne ikke sove, så jeg måtte gå rundt med hende på armen og Sallie var total forvirret over alle de folk i vores have og gøede konstant.

Christian skulle på stadionet kl. 13.30, så jeg besluttede mig for at give Anna mad og gå en tur med hende i barnevognen i håb om hun faldt i søvn, først skulle hun naturligvis skiftes og damen synes lige hun skulle tisse ud over det hele – men det lykkedes at få hende til at sove. Lige som jeg havde sat mig i sofaen for at slappe af ringede det på døren. Træfældningsfolkene ville gerne have lov til at fræse rødder i dag i stedet for mandag og selvfølgelig måtte de det. Det resulterede i at Anna vågnede. Jeg tog hende ind sad med hende på armen og forsøgte at berolige hende samtidig med jeg konstant forsøgte at få Sallie til at holde mund. Efter 1,5 time ringede det på døren, hvilket resulterede i at Sallie vækkede Anna. De var nu færdige i haven, de undskyldte at de havde vækket Anna, de er nu så flinke :o)

Så kunne jeg ellers tage turen en gang til med barnevogn, men først mad og bleskift. Da jeg kom hjem fra turen sov Anna ikke endnu o jeg måtte den første time rande i pendulfart, da Anna græd med ca. 15 min mellemrum. Men nu tror, og håber jeg på hun er faldet i søvn… phu det er en af de dage, jeg trænger til at lige på sofaen og slappe af.

Ps. Jeg elsker stadig vores datter og hund