Morgenfriske piger

Her hjemme har vi to meget morgenfriske piger, og den ene er ikke mig. Sallie venter trofast ved siden af sengen hver morgen, venter bare på jeg står op. Og Anna ja, hun har ”happy hour” fra kl. 7 til kl. 8.30 ca. Hun er så glad, klukker af grin og smiler over hele hovedet. Som regel ligger vi i sengen og sludrer og griner lidt sammen, men her til morgen var hun lige et smut på sit legetæppe mens jeg var i bad og det var bestemt et hit.

anna_glad
I mandags var min mor og far et smut heroppe, det var rigtig hyggeligt. Min mor og jeg fik rigtig sludret og min far fik ordnet et par praktiske ting. Det er fantastisk at have en far der er handyman.

I morgen ser det ud til vi får fældet det sidste træ i haven. Så mangler vi bare oprydning og der er nok at tage fat i. Vi kunne godt bruge et par hænder mere…
De første 2 træer fik vi fældet 1,5 dag før jeg fødte, vi havde regnet med vi kunne få styr på det inden Anna kom til verdenen, men så kom sne og baby og alt har stået stille siden da.
trae