Karnevals weekend

I denne weekend har der været Karneval i Aalborg. Vi deltog ikke aktivt, men så på fra sidelinjen, hvilket passer mig meget godt. I år ville min søster og hendes kæreste prøve at være med til Karneval og de deltog i det store optoget sammen med Christians søster. Fredag aften var vi inde for at se det “professionelle” optog hvorefter vi spiste running sushi på Shan Kou og sluttede af med en kop varm kakao/ øl på Vesterå. En rigtig hyggelig aften.

Lørdag middag tog Christian, Anna og jeg ind for at se det store karnevalsoptog. Anna faldt i søvn på vej derind og sov under hele optoget… det troede jeg ikke var muligt. Vi har erfaret at det er skønnest at se optoget fra starten, for når optoget nærmer sig Kildeparken er mange af deltagerne alt for fulde og kostumerne ikke længere så kønne. Vi havde næsten opgivet at få Lene, Esben og AC at se, men ligesom vi skulle til at gå hjem kom de til syne. Og hvor var det fine.

Lørdag eftermiddag var vi en smut i Føtex, for at få handlet lidt ind til den skabsfryser vi har købt for godt et år siden, men som siden har stået gabende tom. Vi fik også købt lidt lækkerier til lørdag aften hvor vi hyggede os med en god bøf og en flaske rødvin inden Christian skulle se fodbold. I dag har den også stået på fodbold, og heldigvis fik jeg en glad mand hjem. Aab rykker nemlig ikke ned trods nederlaget til FCK.

En tur i Zoo

I søndags var vi en tur i Aalborg Zoo. Bare en lille kort tur, men nu har vi årskort og kan komme så ofte vi har lyst til. Det giver en dejligt frihed og mulighed for at tage af sted hvis bare man lige har et par timer. I starten synes Anna ikke det var det sjoveste, hun er ikke altid lige gode venner med sin klapvogn. Men efter et besøg hos gederne, var hun i hopa. Det var en rigtig hyggelig tur og vejret var jo fantastisk. Dagens grin var da en dame inde hos gederne sagde uh og Anna hurtigt sagde uh og efterfølgende mææ.

 

Anna er begyndt at snakke rigtig meget, desværre forstår vi ikke så meget af det hun siger. Men der begynder at komme nogle enkelte ord så som: hej, nej, vuf, mææ, mor, mad, bil, ble, bar som klart må betyde far osv. Vi er meget imponerede over hvor mange ord hun kender. Vi har en pegebog, og hvis vi spørge om hun eks kan finde uret, hunden, telefonen, katten osv. Så peger hun nøjagtig på det vi spørger om.

Hvor blev tiden af?

Tiden flyver af sted. Der er så meget vi skal nå, alt imens daler sneen ned. Onsdag skal Anna starte i dagpleje, efter denne weekend er der ikke flere julefrokoster inden jul. Så venter en 30 års fødselsdag, julegaveindkøb og forberedelse til jul. .. jo jo vi keder os ikke. Og snart Anna fylder 1 år og vi skriver 2011. Det er ikke til at forstå, hvor blev tiden af….?

Annas udvikling: Kan gå langs sofaen, sofabord. Hun vinker og viser hvor stor hun er ved at strække armene i vejret. Hun giver klart udtryk for hvad hun vil og hvad hun ikke vil. Hun viser os ting men vil ikke aflevere 🙂 Vi øver stadig i at se på ting uden af spise dem 🙂 – Men skøn det er hun – den skønneste… vores et og alt.

Så er den trådet

Så er overlocken trådet – phu en omgang – og jeg har næsten styr på at indstille den (også kun næsten). Nu er den første produktion af savlesmække sat i gang 🙂 Mangler snart mere fleece og trykknapper. Det skal lige tilføjes at den lille dame bruger en del savlesmække for tiden.

Bryllupsdag

I går var Christian og jeg på date for første gang siden Anna blev født. Vi var en tur på Sohngaardsholm Slot og få en fire retters menu med tilhørende vinmenu. Det var rigtig lækkert og vi havde en dejlig aften. Anne-Cathrine var så sød at lytte efter Anna imens, selvom hun var inviteret til fest ”jeg tager bare af sted senere” sagde hun. Det er godt nok luksus – tak faster AC. I dag den 5. september som er vores rigtige bryllupsdag, har vi bare hygget os herhjemme og været en tur i Østerådalen for at nyde det dejlige vejr. En dejlig, skøn og afslappende bryllupsdag, hvor vi er lidt trætte i koderne efter i går.

oesteraa

Samler på lykke

Jeg er begyndt at samle på lykke, måske lykkedes det… Jeg har i hvert fald en lille notesbog til at ligge ved min seng hvor jeg vil skrive episoder/ tanker mv. der gør mig glad. Og der er kun plads til de positive ting, selvom det ofte er nemmere at skrive om frustrationer. Bogen kan jeg læse i når jeg har en dårlig dag, eller når jeg bare har brug for et smil. Endnu er jeg ikke kommet så langt, er først lige startet, men en af de ting jeg vil notere mig er Annas vidunderlige smil og bedst er det når hun griner! (nu med to tænder i undermunden)
smilanna

Ferie på Læsø

I sidste uge var vi i sommerhus på Læsø. Det var en helt fantastisk uge og vejret viste sig fra sin bedste side. Vi nød ferien i fulde drag, hyggede med Anna og Sallie, så et par seværdigheder, gik lange ture, læste bog, solede og slappede af. Lige en ferie efter vores hoved. Anna havde en smule svært ved at klare varmen om dagen, men så var det heldigt at sommerhuset var udstyret med aircondition, det var jo ren luksus. Onsdag var Ole og Ella et smut forbi og Christian og jeg var i den forbindelse en tur på hesteryg. Jeg tror bestemt ikke at det er sidste gang vi tager til Læsø, der er dømt afslapning, ro og idyl.
laesoe1

Venskaber går på hæld og nye opstår…

Måske må jeg bare lære at acceptere at jeg ikke kan holde kontakten med alle efter at jeg er flyttet til Aalborg. Det er vanskeligt at få det hele til at hænge sammen med familie, arbejde veninder mv. Engang var vi en stor flok piger fra folkeskolen der sås ofte, men jeg må nok indse at jeg langsomt er gledet fra det slæng, selvom det piner mit hjerte. Men tiden er bare utilstrækkelig.

Nye venskaber opstår og nære veninder og familien prioriteres i den sparsomme tid i det midtjyske. Faktisk er der end ikke meget tid til de nære veninder, når jeg er i det midtjyske. Weekenderne bliver hurtigt fyldt op og nu har vi også lille Anna at tage hensyn til. Men jeg ved at venskabet til de tøser trods alt vil bestå, selvom vi kun sjældent ses, for når vi ses flyder snakken som i gamle dage– og det sætter jeg så meget pris på.

Tak til alle de søde piger i Aalborg, som har gjort at jeg nu føler at Aalborg er min ”voksen hjemby”.ven

Mei Tai

I dag har jeg syet og syet. Mit andet sy-projekt er en realitet, jeg har syet en Mei Tai slynge til Anna. Det var ikke svært, men det tog hele eftermiddagen ca. 5 timer. Resultatet kan i se nedenfor og opskriften som er så nem at følge kan i finde her.

mei-tai