Der blev ikke taget mange billeder i dag 🙂

Vi er ved at vende os til camping livet og siesta 🙂

Noget mere stille og rolig med afslapning og leg ved poolen. Nu med luffer og om eftermiddagen tog jeg på apoteket for at købe vandtæt plaster og sårrens til Anna.

Christian og Anna tog til lægen og Aksel og jeg tog en times tid ved poolen. Hvor Aksel fik lov til at teste badefaciliteterne af. Christian og Anna blev sendt videre fra lægen til skadestuen, men ringede kort tid efter, da de ikke kunne finde en parkeringsplads grundet søndat og stranddag for de lokale. Så de kom hjem for at hente Aksel og jeg og så kørte vi med derind, så vi kunne læsse dem af og vente i nærheden til de var færdige. Det varede dog ikke længe inden de var ude igen, der kunne ikke gøres noget ved såret, da der var dannet sårskorpe, vi fik dog formaninger om at Anna ikke måtte få hovedet under vand. Vi fik handlet lidt ind og tog tilbage til campingpladsen.

Efter siesta ville vi en tur til poolen. Anna, Aksel og Christian gik i forvejen. Aksel på løbecykel og Anna på løbehjul. Uden Christian ser det cykler Aksel en anden vej og da vi kommer op til poolen kan vi ikke finde Aksel. Tilbage til campingvognen, der står løbecyklen, vi møder Peter og Sidse, de siger de har set Aksel og at han skulle på toilettet. Tilbage til poolen, der står hans sandaler. Vi leder og leder, og der begynder at være lidt panik på. Sidse og Peter hjælper også til. Vi løber rundt på campingpladsen, der når at flyve mange tanker gennem ens hoved. Aksel bliver efterlyst over højtalerne, men uden held. Anna er hos Sidse ved poolen, mens vi andre leder andre steder, pludselig ser Sidse aksel gå over ved  nogle buske ved poolen. Han har slet ikke opfattet at han var væk, kun lidt til sidst, men fortæller istedet stolt om hvordan han selv har badet rundt (uden luffer), været på toilet mv. Og vi kan jo næsten ikke få os til at skælde ham ud. Total nybegyndere i campinglivet er vi, men måske har vi allerede i løbet af den første dag prøvet mere end andre prøver på flere camping ferier. Resten af dagen forløber stille og roligt, dagens eftersøgning af Aksel resulterede også i at vi kom til at snakke med vores naboer på campingpladsen.

Om aftenen gik vi en tur ned til stranden, hvor der også var en fin legeplads. Men der var desværre så mange myg at det var vanskeligt at holde ud.

… Vi tog fra München ved 08.30 tiden, fik gode råd af hotel bestyreren ifht. ruten for at undgå kø. Så vi kørte på mindre veje gennem Østrig, vi slap dog alligevel ikke for kø. Vi skulle igennem et meget lille pas i Østrig og der holdt vi i kø længe. Også truen i Italien var  på små snoede veje, der var ikke meget kø, men det gik langsomt med ca. 70 km/t. Det betød af vi først var fremme evd campingpladsen ved 19.30 tiden. Jeg kørte hele turen og var godt træt da vi kom frem. Børnene var også godt trætte, men samtidig begejstrede for at se campingpladsen og det sted vi skulle bo de næste 10 dage. Peter en tidligere kollega af Christians kom forbi med en øl, vi sidder og nyder den udenfor, og pludselig hører vi et bump inde fra campingvognen. Anna har slået hovedet i dørkarmen og hendes sår er sprunget op, blodet fosser ned af armen på hende. Aksel ser ulykkelig til jeg får geleben af udmattelse og ser ferien falde fra hinanden, mens Peter og Christian sætter plaster på og for stopept blødningen. Næste dag er første opgave så at finde en læge, ikke lige den start på ferien vi havde håbet på.

Første kørselv ferie til udlandet. Vi tog afsted ved 7 tiden med masser af gåpåmod, men kom vist til at holde lidt for mange pauser, så vi var lidt sent fremme ved vores overnatningssted i München. Ankomsttidspunktet blev heller ikke bedre af at der var to adresser med samme informationer i München, og vi valgte naturligvis at køre til den forkerte. Det resulterede i at vi var helt inde i centrum af München og køre i det værste uvejr, på ensrettede gader og vi kunne ikke komme ud derfra, da gps’en slog fra hver gang vejene var i flere niveauer. Ved 01.30 tiden var vi dog fremme, vi hoppede på hoved i seng og besluttede os for at sove lidt længe dagen efter.

Endnu en dejlig sommerdag som stod på vandplaskeri i haven, snobrødsbagning og løbetur. Du danske sommer vi elsker dig når du viser dig fra din aller smukkeste side.

Til trods for det store jordkrater i haven – og nej det er ikke den lille gravmaskine der ses på billedet, der har klaret arbejdet 😉

Allerede dagen efter var vejret bedre og vi tog vanen tro en tur til Skagen for at besøge mine forældre, der altid er i sommerhus der i uge 29. Først stod dagen på Dino minigolf, noget Aksel havde set meget frem til, men også Anna elsker at spille minigolf, Aksel er der mere på grund af dinoerne. Senere på dagen, efter en god frokost tog vi ind til byen hvor børnene legede på legepladsen og vi fik en stor is. Efter aftensmad på grill, gik turen igen mod Aalborg.

Indimellem er det godt nok ikke at vide hvad der skal ske, ellers ville jeg have givet op på forhånd!

Denne weekend var en af de episoder, og det er mig stadig en gåde hvordan vi stod det igennem.

Vi havde haft en skøn ferie på Mallorca, afsluttede dagen i Palma på Palma Akvarium, tog tilbage til hotellet og blev afhentet der planmæssigt kl. 18.40. Vi ankom til lufthavnen og alt forløb planmæssigt og vi fortsatte til gaten. Flyet var sat til at skulle afgå planmæssigt kl 21.45, hvilket vi var glade for, da der trodsalt ventede en lang rejse forude først 3 timers flyvetur og efterfølgende 2,5 timers køretur til Aalborg med børn på henholdsvis 3 og 5 år.  Flyet vi skulle med var ankommet, men det vi det vi troede skulle være en helt normal hjemrejse ændrede sig pludseligt. Vi begyndte ikke bording som planlagt, det blev meddelt på infoskærmen at flyet var blev forsinket.

Der ankom teknisk personale for at se på flyet, piloten og besætningen kom ind i gaten En af de andre passagerer spurgte hvad der var sket. Piloten sagde at flyet var blevet ramt af et lyn og han troede ikke på det kom ud at flyve igen. Men det var ikke den besked vi fik på sms’er fra Star Tours. Første sms kom 22.13

På grund af tekniske problemer er flyet BLX560 til Billund forsinket med ca. 2 timer. Vi beder jer om at være opmærksomme på ændringer på skærmene i afgangshallen. Vi beklager dette. Mvh. Star Tour.

Det er naturligvis ikke lige den besked vi havde håbet på men humøret er trodsalt stadig intakt hos de fleste passagerer, også selvom der er utrolig mange småbørnsfamilier blandt, hvor afrejsetidspunktet i forvejen er sent. Kl. 23.58 får vi næste sms

Vi har på nuværende tidspunkt ikke mere information angående forsinkelsen, men vi kommer til at kontakte jer så snart vi har ny information. Vi beklager dette.

Der breder sig en panik blandt passagererne, for hvad skal man stille op med sådan en besked? Hvad med natten, søvn osv. Flere forsøger at finde tæpper og lignende, men det er ikke muligt, da der også er en del andre fly der også er forsinkede. Andre prøver at kontakte Star Tours, men kommer bare igennem til en telefonsvare der informerer at kontoret er lukket til kl. 08.00. En spørger damen ved gaten om det er muligt at få tæpper fra flyet, men heller ikke det kan lade sig gøre. Ved ca. 2-3 tiden ankommer en yngre kvinde fra Star Tours, vi for at vide at de stadig ikke ved hvornår flyet kommer til at flyve igen, da der skal hentes reservedele hjem til det.

Børn sover på gulvet, nogen græder, alle er pressede. Vores dreng på 3 år kan slet ikke finde ro og løber forvildet rundt og siger at han savner vores hus. Flere henvender sig til guiden for at høre om vi kan blive indlogeret på hotel, men det kan hun ikke rigtig svare på. Hun informerer os om at der er en gruppe af kræftsyge børn der skal prioriteres først, hvilket vi naturligvis har forståelse for. Som et plaster på såret får vi uddelt ”vouchers” til forplejning/ morgenmad, som hun nævner det.

Kl 03.30 får vi at vide at de skal have os ud af lufthavnen og at vi skal hente vores bagage ved bagagebåndet En lang gåtur på ca. 11 minutter venter forude med to meget trætte børn, et sovende.

Vi ankommer til bagagebåndet og det tager næsten en time inden vi får vores kufferter. Jeg kan personligt mærke at overskuddet er helt væk. Når man rejser med to små børn vil man jo konstant prøve at gøre det så komfortabelt som overhoved muligt for dem, hvilket betyder at eget behov for søvn er sat totalt på standby. Der er stadig uvished om hvad der skal ske og jeg finder mig selv siddende på gulvet med et sovende barn i skødet og min mand med vores andet barn som ikke kan finde ro. Tårerne triller ned af kinderne på mig, jeg føler mig utilstrækkelig og magtesløs i den situation vi er havnet i.

Vi får at vide at guiderne er ved at forsøge at finde hoteller til os, men det er ikke lykkedes dem at finde til alle. De familier der har 3 børn er der ikke umiddelbart plads til. Vi har talt en del med en familie med 3 børn de foregående timer, de har børn på samme alder som os + en lidt ældre pige. De har pt. Ikke fået tildelt et hotelværelse. Kl ca. 04.45 sidder vi i bussen, men der går yderligere 45 minutter inden bussen kører, ind i bussen kommer nu den familie med de 3 børn, det overrasker dem at vores bus ikke er kørt – guiden havde åbenbart glemt at give ”go” til at den skulle køre. Kl ca. 06.15 er vi indlogeret på hotellet, vi snakker om at det næsten kan være underordnet med det hotel, for vi har fået at vide at vi skal holde øje med en sms som kommer kl.09.00 med yderligere information. Vores børn vågner kl 08.15. Ca. to timers søvn blev det til for os voksne. Kl. 09.00 får vi den ventede besked, men den er ikke som vi havde håbet:

Vi har desværre ingen yderligere information angående den nye afgangstid på jeres fly. Vi kommer til at kontakte jer så snart vi har ny information.

Jeg skriver en besked til dem vedr. om ikke de kan sætte et nyt fly ind.

Jeg får udelukkende en standardbesked tilbage

Tyvärr har vi ingen ny information angående flygförseningen. Vi avvaktar och kommer at kontakte dig såfort vi har hört någon nytt.

Jeg skriver igen om ikke godt de vil tage hensyn, så det ikke bliver en sen aften/ nat afhang igen, det holder børnene ikke til. Vores yngste farer rundt og kan ikke finde ro og vi kan hverken få ham til at spise eller drikke. Han spørger også flere gange om ikke vi kan gå op i vores ferielejlighed.

Kl 11.45 får vi en sms, hvor de beder os tjekke ud af værelset omgående og afvente yderligere information. Dette naturligvis for at Star Tours ikke skal betale for ekstra leje af værelse. Det skal lige nævnes at vi siden vi forlod lufthavnen ikke har set skyggen af en guide, der var ingen med bussen til hotellet og ingen på hotellet på noget tidspunkt. Vi skulle selv finde ud af forplejning mv. Det til trods for at vi er over 25 passagerer samlet på samme hotel. En af de andre passagerer gør os opmærksom på at pressen er begyndt at interessere sig for denne forsinkelsessag, sandsynligvis pga. at der er flere kræftramte børn med, de nævner også at der et rand af guider på deres hotel.

Kl 13.14 får vi en besked om at vi vil blive afhentet kl 18.00 og at ny beregnet flyafgang er kl. 21.00. Det var det vi frygtede, endnu en aften afgang, men trodsalt godt endelig at vide besked. Kl. 17.04 får vi endnu en sms. Ændret tider, vi vil blive hentet 19.30 og flyafgang kl 22.00. Alle ser senariet fra i går gentage sig, flere ringer ind for at høre om Star Tour kan bekræfte afgangen, men det kan vi ikke få dem til at gøre. Vi taler med de andre gæster om at vi ikke vil tage med bussen til lufthavnen hvis afgangen ikke bekræftes. Men Star Tour sender en bus uden guide og vi har ingen muligheder for at konfrontere dem. Da vi ankommer til lufthavnen igen, ser vi for førstegang en guide. Jeg kigger hende i øjnene og spørger om hun kan bekræfte afgangen kl 22.00, jeg kan se hendes blik viger, og hun siger at flyet pt. er ved at blive testet. Jeg kan næsten ikke tro det, de har kørt os i lufthavnen igen, uden at vide om flyet er ok. Jeg fatter stadig ikke hvorfor det er så vigtigt for dem at vi skal på netop det fly. Hvorfor kunne de ikke sætte et andet fly i stedet? Det kan da kun være et spørgsmål om penge…

Vi bliver tjekket ind, det tager uendelig lang tid, til gengæld er der masser af guider ved check-in. De nævner at vi har fået den planmæssige lørdagsafgang kl 21.45, og at det betyder at det andet hold passagerer bliver forsinket. Men af en eller anden grund skal vi stadig med det famøse fly rute BLX560 … som stadig er til test, så hvad nytter det.

Vi går til gaten, men kan stadig ikke se noget fly. Vi får at vide at det er ved at blive testet i luften, så der er altså ikke blevet meldt ok endnu.  Børn og voksne er blege og trætte, overskuddet er for længst væk og alle frygter at situationen fra i går gentager sig. Nogle har allerede anskaffet tæpper. Der står bare på tavlen at flyet er forsinket, ikke noget om hvor lang tid. Pludselig bliver vi bedt om at gå til en anden gate, vi må igen slæbe børnene afsted, klokken er nu 23.00, 25 timer efter planmæssig afgang. VI kan stadig ikke se noget fly. Folk begynder at ringe til Star Tours, men kontoret er naturligvis lukket og der er ingen guider med inde. Vi kan ingen informationer få. Pludselig skifter skærmen, så der i stedet for vores flynummer står ”Gate closed”, folk går i panik. Hvad skal det nu betyde? Kl 23.14 får vi besked om at vi skal gå til gate C48 igen, igen skal børnene vækkes og flyttes, 5 min senere bliver det ændret til gate C65 og så sker det utrolige, der dukker en dame op ved gaten og vil se vores boardingkort. Håbet begynder at lysne. Vi skal med bus ud til flyet og kl 24.00 er vi klar til at lette. Det er en god følelse, men jeg er stadig meget nervøs de fortæller at der har været en del ting galt med flyet og at der er to piloter ombord.

Børnene falder i søvn med det samme, men må vækkes da de skal spændes fast og side oprejst, da vi skal lette, flyet fyldes med børnegråd. Det er tydeligt at det er pressede børn og voksne der er ombord. Men der er en gensidig forståelse for hinanden. Der er en del turmult i luften og jeg tager mig selv i at tænke, hvis der skulle ske noget er jeg glad for vi alle er samlet. Jeg føler mig bestemt ikke tryg i flyet og holder mine børns hænder og fortæller dem jeg elsker dem flere gange. Jeg er stadig utrolig rørstrømsk, manglen på søvn har sat sine spor. Jeg får ikke lukket et øje på flyveturen. Kl ca. 03.00 lander vi os og vi bliver mødt af flere ”teknik-biler”, hvilket gør mig endnu mere lettet over at vi er nede i god behold. Så mangler vi bare det sidste lange stræk, 2,5 timers kørsel mod Aalborg. Det er på ingen måder forsvarligt med så lidt søvn, men længslen efter at komme hjem er så stor at vi står det igennem.

Kl. 06.00 rammer vi endelig puden, endelig er mareridtet slut. Børnene har været noget mærket af det i dag og det har vi voksne naturligvis også. Vi har valgt at tage en dag off i morgen, så der kan komme lidt ro på oven på en meget stressende weekend. Jeg forstår på ingen måder at Star Tour ikke kunne have håndteret dette bedre, hvorfor var det så vigtigt at vi skulle med lige netop det fly? Hvor var forståelsen for situationen, medfølelsen? Det hele var overladt til et meget sparsomt informationsniveau på en meget kold kommunikationsform på sms. Jeg troede at et rejseselskabs fornemmeste opgave var at få gæsterne til at føle sig trygge og i gode hænder, det har de på ingen måder indfriet. Og jeg er ked af at en katastrofal hjemrejse tager fokus fra en god ferie, som var børnenes første charterferie.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/doedssyge-boern-fanget-i-mareridt-paa-mallorca-sov-under-aviser-paa-iskoldt-flisegulv/5717580

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/fly-mareridt-paa-mallorca-lukas-loeber-toer-for-kemopiller-i-aften/5717765

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/boernefamilier-smidt-ud-af-hotelvaerelser/5717964

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hjemme-fra-mallorca-mareridt-vi-koerer-sag-mod-star-tour/5718238

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/stig-elling-om-mallorca-mareridt-det-lyder-unormalt/5718296