Ligesom vi var ovre skoldkopper og glædede os til en igen normal rytme, blev vi ringet op dagen efter Kristi himmelfartsdag at Aksels nye dagplejemor var faldet og havde flækket en knogle i foden, hvilket betød en sygemelding i 3-4 uger.
Jeg kunne næsten ikke overskue det. Og oven i det kunne dagplejekontoret ikke sige noget om hvor han kunne få plads da det så ud til at der var helt booket op i gæstehuset. De ringede dog tilbage kort tid efter for at fortælle at vi kunne få en plads fra onsdag. Vi ringede til Christians forældre for at høre om de kunne passe Aksel mandag og tirsdag, men Ella havde desværre fået ondt i ryggen. Jeg tog fat i min chef og spurgte om jeg måtte forlænge ferien en dag, hvilket der heldigvis var forståelse for og Christian tog fri om tirsagen, så det lykkedes os at få enderne til at nå sammen. Men hvor trækker det bare tænder ud at der aldrig kommer ro på hverdagen.
Aksel kan heldigvis godt lide at være i gæstehuset, men nætterne er lidt af en udfordring pt.
Vi gik ude i Zoo da vi blev ringet op vedr. den dårlige nyhed om Aksels dagplejemor. Jeg synes næsten det ødelagde hele dagen, som blev fyldt med spekulationer, han har været meget igennem lille Aksel. Men Christian er heldigvis god til at sige til mig “vi skal nok klare det og få det til at hænge sammen” – det er noget af et uforudsigeligt job at være forældre med børn i dagplejen.