Sidste søndag den 6. april blev Aksel 2 år. Tænk engang at der allerede er gået 2 år siden vores store lille dreng kom til verdenen, det er slet ikke til at forstå. Han fejrede sin fødselsdag ved at sove helt fantastisk om natten, en af de bedste nætter, men det varede desværre ikke ved dagene efter.

Vi havde en dejlig dag. Mine forældre sov her fra lørdag til søndag og søndag formiddag fejrede vi Aksel hvorefter Christian og min far arbejdede lidt i væksthuset inden der kom gæster til kaffe. Aksel blev rigtig begavet, og vi hyggede os med hjemmebragt kagemand og boller.

Kagemanden er en helt historie for sig selv. Fredag eftermiddag fik jeg et tilbud gennem Downtown, kagemand og 12 fødselsdagsboller og tilbuddet var gældende fra den 6. april. Christian var med på ideen, det var dejligt nemt. Jeg ringede til bageriet, de kunne godt nå det, men jeg skulle ringe ind med Downtown numrene lørdag ellers afbestilte de. Men jeg kunne bare ikke komme igennem på telefonen, den gik konstant på telefonsvaren, selvom jeg ringede inden for normal arbejdstid. Så jeg kombinerede løbetur med en tur til bageren, 12 km blev det til i regnvejr og hård vind over limfjordsbroen. Phu en kold omgang, men kagemanden kom i hus.

Aksel havde en dejlig fødselsdag og hyggede sig med gæsterne, kage og gaver. Anna ville meget gerne hjælpe Aksel med at åbne alle gaverne, han fik næsten ikke lov selv. Men det er også svært når man bare er 4 år.

Tillykke med dagen til vores dejlige lille dreng.

Det er altså ikke nemt at få hverdagen til at hænge sammen på den måde som dagplejen i Aalborg kommune fungerer. I uge 7 var Aksel i gæstedagpleje, i uge 8 havde han/vi ferie, mandag var han tilbage ved sin gamle dagplejemor, tirsdag og onsdag i gæstehuset og her til morgen blev vi så ringet op at det var sygdom i gæstehuset og at der derfor skulle findes en gæstedagplejer til ham. Der kunne jeg simpelthen ikke holde min mund “ej nu stopper I” fløj det ud af mig. Hvortil dagpleje pædagogen svarer, ej vi har vist fundet en anden løsning så han kan blive i gæstehuset, hvortil hun afslutter “der var i heldige”. Heldig – ja det ved jeg ikke – jeg synes det dagplejekontor behandler vores børn uden respekt for deres behov for tryghed og genkendelighed.

Der er absolut ingen troværdighed til dagplejepædagogen efter de har lavet turnusordning. Vi kommer aldrig til at tale med den samme pædagog og jeg vil våge den påstand at de kun kender vores børn som skrift på et stykke papir. Det er måske også derfor de bare kaster dem rundt i systemet.

Jeg glæder mig efterhånden meget til vi er færdig med det dagplejeræs.

Phu hvor vi kæmper for tiden. Det har stået på siden 2. januar og nu er der snart ikke mere energi på kontoen. Aksel sover virkelig dårligt. Han vågner op og skriger og skriger, og stopper først når han kommer ind imellem Christian og jeg. Og så får vi ikke sovet meget for han mosler rundt i sengen.

Det er så hårdt… også for vores lille Aksel. Please kan han ikke snart lære at sove!