Forår og Aksel update

I weekenden har der været forår i luften. Speciel søndag var rigtig skøn. Vi fik slået græs for første gang og Anna legede i haven mens Aksel sov. Hun stor nød det. Der blev lavet hule og gynget til den store guld medalje.

Anna_foraar

Jeg var alene med børnene lørdag aften og søndag nat. Det var en hård omgang. Aksel var meget svær at putte og var vågen det meste af natten. Her de efterfølgende dage har jeg kunne mærke at jeg bestemt ikke har været i kridthuset hos Aksel. Han har afvist mig og har kun ville være sammen med Christian. Så jeg frygtede her til aften, da Christian skulle afsted for at se fodbold og jeg skulle putte børnene, men det forløb heldigvis fint.

Vores dagplejemor har også kommenteret på at Aksel er inde i en hård periode. Han bliver nemt gal og frustreret og så er han meget trykhedssøgende. Det er hårdt oven på en periode på snart 4 uger hvor vi skiftevis har været nede med feber og forkølelse. Vi håber snart det vender. Jeg har dog snart opgivet håbet om at han kommer til at sove igennem inden han starter i børnehave og bliver RIGTIG træt.