Aksel 2 år

Sidste søndag den 6. april blev Aksel 2 år. Tænk engang at der allerede er gået 2 år siden vores store lille dreng kom til verdenen, det er slet ikke til at forstå. Han fejrede sin fødselsdag ved at sove helt fantastisk om natten, en af de bedste nætter, men det varede desværre ikke ved dagene efter.

Vi havde en dejlig dag. Mine forældre sov her fra lørdag til søndag og søndag formiddag fejrede vi Aksel hvorefter Christian og min far arbejdede lidt i væksthuset inden der kom gæster til kaffe. Aksel blev rigtig begavet, og vi hyggede os med hjemmebragt kagemand og boller.

Kagemanden er en helt historie for sig selv. Fredag eftermiddag fik jeg et tilbud gennem Downtown, kagemand og 12 fødselsdagsboller og tilbuddet var gældende fra den 6. april. Christian var med på ideen, det var dejligt nemt. Jeg ringede til bageriet, de kunne godt nå det, men jeg skulle ringe ind med Downtown numrene lørdag ellers afbestilte de. Men jeg kunne bare ikke komme igennem på telefonen, den gik konstant på telefonsvaren, selvom jeg ringede inden for normal arbejdstid. Så jeg kombinerede løbetur med en tur til bageren, 12 km blev det til i regnvejr og hård vind over limfjordsbroen. Phu en kold omgang, men kagemanden kom i hus.

Aksel havde en dejlig fødselsdag og hyggede sig med gæsterne, kage og gaver. Anna ville meget gerne hjælpe Aksel med at åbne alle gaverne, han fik næsten ikke lov selv. Men det er også svært når man bare er 4 år.

Tillykke med dagen til vores dejlige lille dreng.

Aksel_2