Besøg på Epoka

I går var vi oppe på Epoka og vise lille Anna frem. Det var super dejligt at se kollegaerne igen – de er så søde alle sammen. Anna opførte sig eksemplarisk, dejlig nem. Så det kunne ikke være bedre. Vi havde fået lov til at låne en kravlegård af en af mine kollegaer, dog var der tvivl om den kunne være i vores bil. Men en gammel Skoda kan rumme mange ting. Vi fik samlet kravlegården i går aftes og Anna har allerede taget den i brug. Efter en lang dag med mange indtryk, tog Anna sig en velfortjent lur i barnevognen, mens jeg kørte en tur mod City Syd, ikke fordi jeg gad, men fordi vi havde bestilt en støvsuger hos El Giganten.

Den fine kravlegård som vi har lånt af en af mine søde kollegaer

Den fine kravlegård som vi har lånt af en af mine søde kollegaer

Anna Baby

Hvor jeg dog bare elsker hende, tænk at man kan bruge så mange timer på bare at sidde og nyde hende. Hun er helt fantastisk og hendes smil får mig til at smelte helt.anna_mette

En gave fra mig til mig

Jeg vil også være med på vognen, jeg ville også kunne tage billedserier af vores skønne datter. Så jeg fik overtalt mig selv til at købe et spejlreflekskamera magen til AC og Ellas. For hvis ikke man må købe et godt kamera når man er blevet forældre… hvornår må man så? Som min mor sagde: Det lyder vældig fornuftigt, den tid kommer aldrig igen, så det er med at forevige alt hvad man kan… kamera

Væksthuset er i hus…

Så er væksthuset sikret og tøvejret kan bare komme an. Christian og min far har gjort et stort stykke arbejde, så nu er der forhåbentlig ikke længere risiko for at taget styrter sammen.understottelse
Og så længe mændene knoklede ude i kulden, hyggede min mor og jeg os indenfor i varmen.mormor_mor
Hvem mon der nyder det mest…

Ikke mere sne… tak..

Ikke nok med at jeg føler at jeg har været sneet inde hele min barsel, nu har sneen også sat en stopper for vores weekendplaner. Anna skulle have besøgt hendes mormor og morfar for første gang og have hilst på hendes oldemor, som hun er opkaldt efter. Men det synes vejrguderne ikke lige vi skulle. Det er lidt for risikabelt at køre 130 km. med lille Anna gennem sne og slud, så vi må vente med turen til det midtjyske. I stedet våger mine forældre sig nord på, de længes efter deres barnebarn og vi længes efter dem. sne_1
Vi har også hårdt brug for min fars handyman gener, da vores dejlige væksthus er i overhængende fare for at styrte sammen pga. sneen. Christian var i går ude at købe 2 soldater/støtter til at understøtte taget, og det hjalp en del, men hvis det bliver ved med at sne og tøen sætter ind, så kan det godt være der er brug for endnu mere understøttelse… jeg ved min far har grejerne med bilen i morgen… tak sne_2

Se hvad jeg kan …

Der er sket meget på 22 dage..anna_hoved
I går var vi i mødregruppe for første gang, det var en god oplevelse og vi aftalte at mødes næste gang den 4. marts hos os.

Efterfødselssamtale

I går var vi til efterfødselssamtale med den jordemoder der var med til fødslen. Jeg havde en del spørgsmål mest i forhold til risikoen for at føde for tidligt igen, risikoen ved at være for tidlig født og hvordan vi skal forholde os næste gang vi ønsker at blive forældre.

Det var en dejlig oplevelse med denne samtale, til trods for at vores forløb har været rimelig kompliceret. Hun fortalte dog at der var en øget risiko for at jeg ville føde tidligt igen og at vi derfor sandsynligvis ville være mere opmærksomme på forandringer, hvilket kan føre til flere bekymringer under den sidste del af graviditeten. Hun sagde også, at når den tid nærmer sig, skulle vi endelig kontakte dem hvis vi havde brug for en samtale mere. Risikoen i forhold til Annas trivsel, grundet at hun er for tidlig født, mente hun ikke vi burde bekymre os om. Fordi at Anna for det første ikke er meget for tidlig født og fordi fødselsforløbet gik så godt, det sammenlagt med at Annas trivsel har været rigtig fin i den efterfølgende tid. Jeg spurgte desuden til hvordan vi skulle forholde os næste gang, når den første fødsel nu var gået så stærkt, og dertil svarede hun, at det ville være dumt at vente for længe med at henvende sig, efter at udvidelsesveerne var begyndt. Jeg blev endvidere forbavset over at der ikke var blevet skruet mere op for ve-droppet (kun ca. halvdelen af maximum), jeg tør slet ikke tænke på hvor hurtigt det var gået hvis den havde fået fuld power:-)

Hun roste mig og sagde at det virkede til at jeg havde haft fuld kontrol under hele fødslen og jeg fortalte hende at jeg bestemt heller ikke var skræmt af oplevelsen. Hun havde endvidere overskud til at spørge ind til hvordan Christian havde det med at komme hjem til et tomt hus efter fødslen, hvilket vidner om stor indlevelsesevne. Afslutningsvis fortalte vi hende at vi havde været meget tilfredse med forløbet både under selve fødslen og på barselsgangen efterfølgende, hvortil hun svarede at det var dejligt også at høre fra dem hvor det er gået godt. – Jeg forsikrede hende, at jeg ville fortælle alle de gravide jeg kender, at de ikke skal frygte fødslen på forhånd – vel gør det ondt – men det er glemt så snart man får den lille op på maven…

Moster og Faster

Det er ikke kun bedstere der har fået nye titler, der er også kommet en moster og en faster til – og de er så stolte :-).moster_faster

Der er dog lidt navneforvirring blandt bedsterne. Mormor og morfar er der ingen tvivl om. Men om det bliver bedstemor og farfar eller farmor og farfar eller bedstemor og bedstefar… vides endnu ikke 🙂
Og Christoffer er det mon farbror eller onkel… onkel er vist mest brugt, så mon ikke det bliver det. Så er der pt. onkel Christofer og onkel Esben.

Fastelavn er mit navn…

I dag har vi været til fastelavnsfest hos Como, Michelle og lille Marcus. Det var super hyggeligt og Michelle havde bagt dejlige fastelavnsboller. Anna tog visitten meget afslappende, hun sov hele eftermiddagen. Lillepigen var klædt ud som Sallie… Kan i se ligheden?
anna_sallie