Aksel 2 år

Sidste søndag den 6. april blev Aksel 2 år. Tænk engang at der allerede er gået 2 år siden vores store lille dreng kom til verdenen, det er slet ikke til at forstå. Han fejrede sin fødselsdag ved at sove helt fantastisk om natten, en af de bedste nætter, men det varede desværre ikke ved dagene efter.

Vi havde en dejlig dag. Mine forældre sov her fra lørdag til søndag og søndag formiddag fejrede vi Aksel hvorefter Christian og min far arbejdede lidt i væksthuset inden der kom gæster til kaffe. Aksel blev rigtig begavet, og vi hyggede os med hjemmebragt kagemand og boller.

Kagemanden er en helt historie for sig selv. Fredag eftermiddag fik jeg et tilbud gennem Downtown, kagemand og 12 fødselsdagsboller og tilbuddet var gældende fra den 6. april. Christian var med på ideen, det var dejligt nemt. Jeg ringede til bageriet, de kunne godt nå det, men jeg skulle ringe ind med Downtown numrene lørdag ellers afbestilte de. Men jeg kunne bare ikke komme igennem på telefonen, den gik konstant på telefonsvaren, selvom jeg ringede inden for normal arbejdstid. Så jeg kombinerede løbetur med en tur til bageren, 12 km blev det til i regnvejr og hård vind over limfjordsbroen. Phu en kold omgang, men kagemanden kom i hus.

Aksel havde en dejlig fødselsdag og hyggede sig med gæsterne, kage og gaver. Anna ville meget gerne hjælpe Aksel med at åbne alle gaverne, han fik næsten ikke lov selv. Men det er også svært når man bare er 4 år.

Tillykke med dagen til vores dejlige lille dreng.

Aksel_2

Forår og Aksel update

I weekenden har der været forår i luften. Speciel søndag var rigtig skøn. Vi fik slået græs for første gang og Anna legede i haven mens Aksel sov. Hun stor nød det. Der blev lavet hule og gynget til den store guld medalje.

Anna_foraar

Jeg var alene med børnene lørdag aften og søndag nat. Det var en hård omgang. Aksel var meget svær at putte og var vågen det meste af natten. Her de efterfølgende dage har jeg kunne mærke at jeg bestemt ikke har været i kridthuset hos Aksel. Han har afvist mig og har kun ville være sammen med Christian. Så jeg frygtede her til aften, da Christian skulle afsted for at se fodbold og jeg skulle putte børnene, men det forløb heldigvis fint.

Vores dagplejemor har også kommenteret på at Aksel er inde i en hård periode. Han bliver nemt gal og frustreret og så er han meget trykhedssøgende. Det er hårdt oven på en periode på snart 4 uger hvor vi skiftevis har været nede med feber og forkølelse. Vi håber snart det vender. Jeg har dog snart opgivet håbet om at han kommer til at sove igennem inden han starter i børnehave og bliver RIGTIG træt.

Gammel lampe moderne look

Har fået en rigtig fin lampe af mine forældre. Den har skiftet helt look siden den kom hertil 🙂 Hos mine forældre stod den med hvide skærme, her står den med store dekorationspærer fra colors by Copenhagen.
lampe

Fastelavn er mit navn

I dag var der fastelavnsfest i Annas børnehave. De skulle slå katten af tønden udenfor. Vi var heldigvis heldige med vejret, i formiddags stod det ned i stænger, men her til eftermiddag var der tørvejr og skolen skinnede endda flere gange.

Det var en dejlig eftermiddag. Den 1. tønde blev slået ned af en forældre, det var lidt sjovt, og vist ikke meningen. Den 2. tønde ville der derimod slet ikke gå huld på. På et af billederne nedenfor kan man se at Anna og en anden pige fra børnehaven tålmodigt har sat sig i venteposition.

Anna skulle selvfølgelig også lige teste vandpytterne “jamen mor, jeg har hevet op i kjolen”.

Også Aksel nød eftermiddagen. Han løb rundt og legede. Det er den mest fantastiske børnehave. Vi er så glade for Anna fik plads der og vi glæder os til det bliver Aksels tur.

Da vi kom hjem var begge børn meget trætte og de sad i sofaen og hyggede sig med lidt fjernsyn.

Fastelavn

Dagpleje

Det er altså ikke nemt at få hverdagen til at hænge sammen på den måde som dagplejen i Aalborg kommune fungerer. I uge 7 var Aksel i gæstedagpleje, i uge 8 havde han/vi ferie, mandag var han tilbage ved sin gamle dagplejemor, tirsdag og onsdag i gæstehuset og her til morgen blev vi så ringet op at det var sygdom i gæstehuset og at der derfor skulle findes en gæstedagplejer til ham. Der kunne jeg simpelthen ikke holde min mund “ej nu stopper I” fløj det ud af mig. Hvortil dagpleje pædagogen svarer, ej vi har vist fundet en anden løsning så han kan blive i gæstehuset, hvortil hun afslutter “der var i heldige”. Heldig – ja det ved jeg ikke – jeg synes det dagplejekontor behandler vores børn uden respekt for deres behov for tryghed og genkendelighed.

Der er absolut ingen troværdighed til dagplejepædagogen efter de har lavet turnusordning. Vi kommer aldrig til at tale med den samme pædagog og jeg vil våge den påstand at de kun kender vores børn som skrift på et stykke papir. Det er måske også derfor de bare kaster dem rundt i systemet.

Jeg glæder mig efterhånden meget til vi er færdig med det dagplejeræs.
27_02_14

Turbosko

Anna har fået nye sommersko/ løbesko og hun kan virkelig løbe stærkt i dem. Aksel vil også være med og prøver på at følge efter i mine sko. Det ser så sjovt ud <3
loeb

Av min tand

Øv øv øv. I uge 7 løb Anna sammen med en anden pige fra børnehaven og nu er Annas fortand ved at blive blå/ grå. Det er så ærgerligt, da det desværre nok betyder at tanden er død. Ih altså det smukke smil 🙁 Vi skal til tandlæge på mandag, så må vi se hvad de siger.

Anna og Anna hygger sig :-)

Anna og Anna hygger sig 🙂

Du får en guldmedalje hvis …

Sagt inden min løbetur i går:

Anna 4 år: “Mor hvis du løber til Istanbul, så får du en guldmedalje”

Om så jeg fik en guldmedalje, så løber jeg ikke til Istanbul. Og hvor har hun lige hørt om Istanbul fra… dertil svarede hun: “Det er bare et ord jeg kender, mor”.

Elsker de er så dejlig selv-fede i den alder <3

Mere søvn tak

Phu hvor vi kæmper for tiden. Det har stået på siden 2. januar og nu er der snart ikke mere energi på kontoen. Aksel sover virkelig dårligt. Han vågner op og skriger og skriger, og stopper først når han kommer ind imellem Christian og jeg. Og så får vi ikke sovet meget for han mosler rundt i sengen.

Det er så hårdt… også for vores lille Aksel. Please kan han ikke snart lære at sove!