Vi kan sagtens, vi kan sagtens…

Vi kan sagtens sy den kjole det er faktisk kun en smule der skal syes med et par nåle!

Eller det blev til et par… eller tre par bukser, og sagtens er nok så meget sagt. Men efter lidt tid lykkedes det og det er faktisk ret sjovt.

Her er første kollektion. De næste må jeg hellere sy i størrelse 74, hvis Anna skal nå at bruge alt det tøj hun har i størrelse 68 inden hun vokser ud af det 🙂

bukser

5 måneder

Der er da lige sket lidt…
5mdr

I morgen skal Anna til lægen til 5 måneders undersøgelse og vaccine. Phu det bliver ikke sjovt, sidst hun blev vaccineret fik hun lidt feber. Så “storesøster” Sallie og jeg bliver hjemme fra hundetræning og passer godt på lille Anna.

I går under Melodi Grand Prix trillede Anna to gange fra ryg til mave i sofaen, hun bliver en stor pige vores lille pus.

Ugen der gik

Jeg har ikke fået skrevet et indlæg længe. Siden er der sket meget, det har været et fantastisk vejr og Annas søvnmønster har ændret sig, hun bryder sig bestemt ikke om varmen. Mandag var vi til hundetræning og Ella passede Anna sammen med AC imens. Ella havde været på malekursus i weekenden og havde det fineste prinsessebillede med hjem til Anna. Billedet er inspireret af et billede på barselsgangen som vi forelskede os i da vi var indlagt. annas-prinsesser
Tirsdag var Anna og jeg for første gang i musikalsk legestue i Marcus Kirken. Det var rigtig hyggeligt og Anna nød det meget og var meget fascineret af sæbebobler, fjer, sang, instrumenter mv.

Onsdag skulle Christian på lejrskole i Skagen og Anna, Sallie og jeg tog derfor på ferie hos mine forældre imens. Om onsdagen var vi lige et smut forbi Line i Brande, det var rigtig hyggeligt at se hende og Sebastian. Derfra kørte vi forbi min mormor, hun blev meget glad for at se os.

Torsdag og fredag hyggede vi os rigtig i Sunds. Lene og jeg havde fået en fodbehandling af mine forældre i julegave og den fik vi indløst om torsdagen, det var skønt. Det var dejligt at have min mor til at tage over med Anna, da hun var noget pylret pga. varmen. Min mor og far havde besluttet sig for at sponsorere den klapvogn vi allerede havde købt, det var helt vildt og alt for galt.

moranna
Lørdag og søndag var vi i haven og hyggede os med at hele familien igen var samlet.

samlet

Søndag kiggede Ole og Ella forbi, vi skulle lige have hjælp til opsætning af internettet og i går mandag var vi til ”julemiddag”, kampsteg med det hele hos Ella og Ole.

Det har været en travl men rigtig god uge, vi er dog lidt i søvnunderskud, da lillepigen ikke sover så godt og jeg er blevet total snottet – men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen… kun næsten.
blomst

På besøg hos Olde i Århus

I går pakkede vi bilen og kørte på visit hos Christians farmor i Århus. Hun er for nylig flyttet på plejehjem og havde endnu ikke haft muligheden for at hilse på Anna. Og det kan nok være det vakte glæde, til trods for at vi flere gange skulle gentage hvor vi kom fra. Hun var helt forgabt i lille Anna og sagde ”det her glemmer jeg aldrig”. Så det var bestemt den lange køretur værd og dejligt at se hvor fint Oda har fået det i hendes nye hjem.
olde_farmor

En god investering

Vi har investeret i mørklægningsrullegardin og mørklægningsgardin i soveværelset. Vi har soveværelse mod øst og ”i østen stiger solen jo bekendt op”, så vi havde problemer med at Anna ikke ville sove mere efter solopgang. Og et mørkt soveværelse må siges at være en god investering, Anna lagde ud med at sove 8 timer i træk onsdag, torsdag tog hun 9 timer, fredag 10 og lørdag 8 (21.00-05.00) efterfulgt af 3,5 time. Så det er bare så skønt. Hun har dog været noget pylret inden hun skulle sove, og haft svært ved at falde til ro, men når vi ved der venter en god nattesøvn, kan man sagtens klare det.
gardin

Og jeg som troede jeg ikke kunne få tiden til at gå…

Dagene flyver af sted, den ene uge tager den anden. Men når jeg kigger udenfor og på vores dejlige datter kan jeg se at jeg trods alt har været på barsel et stykke tid efterhånden. Da vi kom hjem med Anna var der sne alle vegne – ja faktisk kunne vi slet ikke se vejene. Nu er alt grønt og cyklerne er fundet frem – det er en dejlig tid vi går i møde.

Også sidste uge fløj af sted. Tirsdag var vi til babysvømning, onsdag mødregruppe, torsdag på lynvisit i Sunds pga. lagersalg, fredag n smut forbi Michelle og Marcus, lørdag til søndag var vi barnepige for Ellen og søndag fejrede vi morsdag med Christians familie (Anna havde købt en fin orkide til mig :o)) Så ja, vi kan sagtens få tiden til at gå.

Der sker også rigtig meget med Annas udvikling for tiden. De sidste 4 nætter har hun sovet 7 timer i træk, det er rigtig dejligt. Desværre vågner hun så ”sent” (ved 6 tiden), at det er blevet lyst, og så kan hun ikke rigtig sove igen bagefter, men ligger bare og griner til os og vil underholdes. Når klokken så er mellem ni og ti er hun klar til at komme ud og sove igen. Anna kan nu trille fra mave til ryg, men jeg tror nu ikke altid det er bevidst. Hun er god til at ligge på maven og holde hovedet løftet længe og så elsker hun at stå op – og man kan tydeligt mærke at hun har fået flere kræfter i hendes ben. Vores lille pige vil underholdes i alle hendes vågne tider, så det er slut med bare at sidde og hygge sig i sofaen om aftenen, der skal snakkes, kigges, hoppes, synges og spises med 45 minutters interval… Til sidst er vores lillepige så træt, men hun kan ikke falde til ro, hun skriger og bliver pylret. Af og til ligger hun og skriger ind i brystet, og lige som hun kan mærke at jeg er ved at blive sur og vil tage hende fra, vender hun hovedet mod mig og griner – og ja, så glemmer man jo alt om hvor irriteret man var. Det ender med at trætheden overmander hende og hun falder til ro i sin vugge efter en godnat sang eller to.

Det er fantastisk, krævende, skønt, livsbekræftende, hårdt men dejligt at være mor– og jeg vil ikke bytte det for noget i verdenen.

anna_10_05

Babysvømning

Jeg er så stolt, vores dejlige lille datter var så dygtig til babysvømning i dag. Ingen pylren og hun dykkede 3 gange, mon det var fordi hendes far var med til at tage billeder?

babysvoem1

Annas dåb

I går den 1. Maj kl. 11.00 blev Anna døbt i Sønder Tranders Kirke.

Jeg kunne næsten ikke lade være med at grine i kirken, da Anna charmede præsten efter alle kunstens regler. Og jeg er sikker på at hun helst ville have haft præsten for sig selv, for da den anden dåb stod på, var hun en smule utilfreds.
daab1

Vi havde den mest fantastiske dag med den nærmeste familie, og Anna-pigen var så sød og nem. Men endnu nyder hun ikke at være klædt ud som ”prinsesse”, hun følte sig langt mere tilpas i hendes strømpebukser og bodystocking.
daab2

Anna deltog selv i en del af gaveoppakningen, hun fik så mange fine gaver som jeg er sikker på, hun får glæde af i mange år.
daab3

Lillepigen viste sig også fra sin tålmodige side, da der skulle tages billeder i massevis. Her et gruppebillede af de deltagende gæster og hovedpersonen selv.
daab4

Alt i alt en rigtig dejlig dag. Tak til alle der var med til at fejre Anna på hendes store dag.