Ugen der gik

Jeg har ikke fået skrevet et indlæg længe. Siden er der sket meget, det har været et fantastisk vejr og Annas søvnmønster har ændret sig, hun bryder sig bestemt ikke om varmen. Mandag var vi til hundetræning og Ella passede Anna sammen med AC imens. Ella havde været på malekursus i weekenden og havde det fineste prinsessebillede med hjem til Anna. Billedet er inspireret af et billede på barselsgangen som vi forelskede os i da vi var indlagt. annas-prinsesser
Tirsdag var Anna og jeg for første gang i musikalsk legestue i Marcus Kirken. Det var rigtig hyggeligt og Anna nød det meget og var meget fascineret af sæbebobler, fjer, sang, instrumenter mv.

Onsdag skulle Christian på lejrskole i Skagen og Anna, Sallie og jeg tog derfor på ferie hos mine forældre imens. Om onsdagen var vi lige et smut forbi Line i Brande, det var rigtig hyggeligt at se hende og Sebastian. Derfra kørte vi forbi min mormor, hun blev meget glad for at se os.

Torsdag og fredag hyggede vi os rigtig i Sunds. Lene og jeg havde fået en fodbehandling af mine forældre i julegave og den fik vi indløst om torsdagen, det var skønt. Det var dejligt at have min mor til at tage over med Anna, da hun var noget pylret pga. varmen. Min mor og far havde besluttet sig for at sponsorere den klapvogn vi allerede havde købt, det var helt vildt og alt for galt.

moranna
Lørdag og søndag var vi i haven og hyggede os med at hele familien igen var samlet.

samlet

Søndag kiggede Ole og Ella forbi, vi skulle lige have hjælp til opsætning af internettet og i går mandag var vi til ”julemiddag”, kampsteg med det hele hos Ella og Ole.

Det har været en travl men rigtig god uge, vi er dog lidt i søvnunderskud, da lillepigen ikke sover så godt og jeg er blevet total snottet – men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen… kun næsten.
blomst

2 tanker om “Ugen der gik

  1. Hejsa. Det var bare så hyggeligt at ha jer hjemme.Det er såskønt at se at I alle trives med at være en lille familie. Og at I gør det så godt. Knus

Der er lukket for kommentarer.