Sommerhustur til Lønstrup

Vi har haft den mest fantastiske ferie. Vejret har været super og vi har haft tid til at nyde hinanden. Det har været så skønt, ren afslapning, en masse grilning, gåture, besøg af Ella og Ole, en tur i Romerlus, besøg af Mona, Peter, Ellen og Esther. Og kun 1 ½ år gammel, kan Anna prale af at hun har været en tur i Vesterhavet og efterfølgende kørt i klapvogn 45 min uden ble… og uden uheld.

Det har været en fornøjelse at være sammen med Anna pige hele ugen, hun er så sjov, fuld af godt humør og spillopper. Og lørdag da vi skulle gøre rent tog Anna sin tørn og vaskede højstolen (se sidste billede).  Vi har så mange gode billeder, fra en fantastisk ferie, som vi gerne vil dele. Nedenfor får I et uddrag.

Farvel og velkommen

I mandags sagde vi farvel til den gamle Skoda. Den har gjort det godt og fulgt os gennem de første 6 år af Christian og mit forhold. Det har været en stabil bil, men vi savnede mere plads og aircondition i sommervarmen. Og det har vi fået nu, ih hvor er det en fornøjelse at køre på arbejde i den nye bil og Anna har også accepteret den. Og Skodaen, ja den bliver rigtig testet af et par nye bilister.

Elsker helligdagene

Det er skønt med denne juni, der er så mange helligdage. Det resulterer i nogle lange weekender, hvor der rigtig er tid til at være familie. Og Anna – hun elsker det, ligeså meget som vi gør. Hun klæder sig ud, nedenfor i regntøj og gummistøvler i 25 graders varme, leger med Sallie, får nysser af Sallie, synger, dansker, roder, leger osv. Det er ingen sag at være 17 måneder 🙂

Hun er begyndt at snakke rigtig meget, og svarer på det vi spørge hende om. Her sidste weekend gav jeg Anna tøj på inden jeg selv havde fået tøj på. Det resulterede i at Anna efterfølgende, med ordene: mor… kom… tøj…gav mig en jakke fra mit tøjskab. Hun er da sjov. Hun sørger også godt for Sallie, her forleden dag kiggede hun ned i Sallies madskål med ordene: tom… mer… hvorefter hun selv gik hen og fandt mere hundefodder.

I går var jeg ude og løbe Femina kvindeløb. Vi var 14 fra Arbejdet afsted. Det var rigtig hyggeligt, men ruten er lige så hård som den plejer, phu og så var det så varmt i går. Min tid blev på 27.57, det var jeg ok tilfreds med. På mandag fåe vi vores nye bil, det bliver så skønt. Det betyder at i morgen faktisk er sidste dag jeg køre op til Epoka i Skodaen, det er da lidt underligt.

Karnevals weekend

I denne weekend har der været Karneval i Aalborg. Vi deltog ikke aktivt, men så på fra sidelinjen, hvilket passer mig meget godt. I år ville min søster og hendes kæreste prøve at være med til Karneval og de deltog i det store optoget sammen med Christians søster. Fredag aften var vi inde for at se det “professionelle” optog hvorefter vi spiste running sushi på Shan Kou og sluttede af med en kop varm kakao/ øl på Vesterå. En rigtig hyggelig aften.

Lørdag middag tog Christian, Anna og jeg ind for at se det store karnevalsoptog. Anna faldt i søvn på vej derind og sov under hele optoget… det troede jeg ikke var muligt. Vi har erfaret at det er skønnest at se optoget fra starten, for når optoget nærmer sig Kildeparken er mange af deltagerne alt for fulde og kostumerne ikke længere så kønne. Vi havde næsten opgivet at få Lene, Esben og AC at se, men ligesom vi skulle til at gå hjem kom de til syne. Og hvor var det fine.

Lørdag eftermiddag var vi en smut i Føtex, for at få handlet lidt ind til den skabsfryser vi har købt for godt et år siden, men som siden har stået gabende tom. Vi fik også købt lidt lækkerier til lørdag aften hvor vi hyggede os med en god bøf og en flaske rødvin inden Christian skulle se fodbold. I dag har den også stået på fodbold, og heldigvis fik jeg en glad mand hjem. Aab rykker nemlig ikke ned trods nederlaget til FCK.

Havevandring og ny bil

I denne miniferie har vi fået sand i sandkassen, været i haven, været i Sunds… og nå ja købt ny bil. Det bliver så dejligt at kunne møde sommeren i en bil med aircondition. Kan allerede mærke at det bliver en god sommer…

 

Så går hun..

… Altså Anna. Hun rejse sig fra vindueskarmen og gik. Bagefter gik hun mellem Christian og jeg. Rejste sig op fra gulvet og gik hen til sin dukkevogn. Gik fra madrassen hen til radioen på sit værelse for at danse. Imens jublede Christian og jeg for hvert skridt hun tog. Håber også hun kan huske det i morgen 🙂 Ih vi er stolte..

Jeg elsker dig min skat

Der går lidt lang tid imellem jeg får skrevet, den ene dag tager den anden. Hverdagene flyver af sted med praktiske gøremål og i weekenden nyder vi hinanden. I denne weekend var vi i Zoo med Lasse, Mette, Sofie og Frederik. Det var en rigtig god tur. Søndag kom Ella og Christoffer forbi, vi hyggede og arbejde i haven og fik lidt frokost.

Anna har endelig fået sat sin gynge op og hun elsker at gynge. Billederne taler vist for sig selv. Hun er simpelthen en lille guldklump, det bedste der findes. Hendes smil og grin kan vende dårlige dage til gode – jeg elsker dig så højt lille skat.

Dejlig påske

Påsken er blevet tilbragt sammen med familien, og vi har stornydt den. Torsdag og fredag var vi i Sunds. Mor havde arrangeret påskefrokost med masser af lækkert mad. Det var dejligt at være samlet alle sammen. Anna blev også klippet – begyndende pagehår, det er bare så sødt. Lørdag var Christian og jeg på shopping mens AC så efter Anna. Søndag var vi til påskefrokost hos Ella og Ole og efterfølgende ud og se lille Marie hos Gumle og Karina. Mandag blev tilbragt i haven, hvor jeg fik sat de første grønsager i højbedene. Så alt i alt en rigtig dejlig påske.

 

Anna nøjes stadig med 4-5 skridt og kun når damen vil. Til gengæld kan hun nu sige: pige, ben, mælk, tak, nej, mer’ osv. Weekenden inden påsken fik vi købt og monteret en cykelstol, så nu kan Anna og Christian cykle. Og Anna elsker det… og hendes cykelhjelm, dagplejemoren fortalte i dag at hun ville have den hos sig hele tiden 😉

En tur i Zoo

I søndags var vi en tur i Aalborg Zoo. Bare en lille kort tur, men nu har vi årskort og kan komme så ofte vi har lyst til. Det giver en dejligt frihed og mulighed for at tage af sted hvis bare man lige har et par timer. I starten synes Anna ikke det var det sjoveste, hun er ikke altid lige gode venner med sin klapvogn. Men efter et besøg hos gederne, var hun i hopa. Det var en rigtig hyggelig tur og vejret var jo fantastisk. Dagens grin var da en dame inde hos gederne sagde uh og Anna hurtigt sagde uh og efterfølgende mææ.

 

Anna er begyndt at snakke rigtig meget, desværre forstår vi ikke så meget af det hun siger. Men der begynder at komme nogle enkelte ord så som: hej, nej, vuf, mææ, mor, mad, bil, ble, bar som klart må betyde far osv. Vi er meget imponerede over hvor mange ord hun kender. Vi har en pegebog, og hvis vi spørge om hun eks kan finde uret, hunden, telefonen, katten osv. Så peger hun nøjagtig på det vi spørger om.