Onsdag-aften gåtur

Det har været et underligt vejr i dag. Da jeg kørte på arbejde i morges, regnede det så meget at vinduesviskeren måtte køre på max speed, for at man kunne se bare en lille smule, men da arbejdsdagen var ovre skinnede solen fra en skyfri himmel. Efter aftensmaden besluttede vi at gå en lille tur. Vi gik en tur i Karolinelund, det var vist ved at være på tide, for der havde jeg ikke været før i dag, på trods af at vi kun bor 50m derfra. Det var rigtig hyggeligt og på “vej hjem” gik vi forbi gågaden og fik en stor is. Mums. Jeg havde lidt dårlig samvittighed bagefter, men trøstede mig med at vi trods alt havde forbrændt lidt kalorier på vores gåtur…. undskyldninger er der nok af.