Sidste dag i børnehaven

I dag har vores store dejlige dreng haft sidste dag i børnehaven, forude venter skolen. Det er ved at være nogle store børn vi har. Aksel blev lidt sentimental, da han sad og kiggede i mappen fra børnehaven, han sagde flere gange “jeg savner børnehaven”. Det var også lidt underligt for os at sige farvel til Børnehaven Bakkegården, den har været en stor del af vores liv de sidste 5 år. Nu er det kapitel slut og et nyt starter op – snart med to skolebørn.

Fødselsdag for familien

Aksel skulle naturligvis også fejres af familien. Vi havde den mest fantastiske dag, April viste sig fra sin bedste side så vi kunne drikke kaffe ude den 8. april og åbne pakker på trappen. Aksel fik en masse gode gaver som han var meget begejstret for b.la. Minecraft og Skylanders.

Fejring af Aksel

Aksel bliver 6 år i morgen den 6. april. Desværre er jeg på uddannelse den dag, jeg startede nemlig på et Master i IT i januar og en af uddannelses dagene, som der ikke er mange af falder uheldigvis den 6. april. Jeg har haft ondt i maven over det i flere måneder, mit moder hjerte kan næsten ikke bære det. Hvordan løser man så den… Jeg tog en fridag dagen før Aksels rigtige fødselsdag nemlig den 5. april. Hvor Aksel blev fejret med maner.

Først morgenmad og gaver, så besøg af børnehaven. Så vildt og lidt vemodigt at tænke på at det er sidste gang vi holder fødselsdag for børnehaven og har besøg af så stor en flok børn på en gang. Men fødselsdagen forløb rigtig fint og børnene hyggede sig. Om eftermiddagen fik Aksel endnu en gave, en ny cykel, som naturligvis straks skulle prøves.

Børnene fik også en fælles gave, v havde købt billetter til Cirkus Summarum, det havde de dog lidt svært ved at forholde sig til.

Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg tror som slet ikke at Aksel opdagede at det ikke var hans rigtige fødselsdag den dag.