Fejring af Aksel

Aksel bliver 6 år i morgen den 6. april. Desværre er jeg på uddannelse den dag, jeg startede nemlig på et Master i IT i januar og en af uddannelses dagene, som der ikke er mange af falder uheldigvis den 6. april. Jeg har haft ondt i maven over det i flere måneder, mit moder hjerte kan næsten ikke bære det. Hvordan løser man så den… Jeg tog en fridag dagen før Aksels rigtige fødselsdag nemlig den 5. april. Hvor Aksel blev fejret med maner.

Først morgenmad og gaver, så besøg af børnehaven. Så vildt og lidt vemodigt at tænke på at det er sidste gang vi holder fødselsdag for børnehaven og har besøg af så stor en flok børn på en gang. Men fødselsdagen forløb rigtig fint og børnene hyggede sig. Om eftermiddagen fik Aksel endnu en gave, en ny cykel, som naturligvis straks skulle prøves.

Børnene fik også en fælles gave, v havde købt billetter til Cirkus Summarum, det havde de dog lidt svært ved at forholde sig til.

Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg tror som slet ikke at Aksel opdagede at det ikke var hans rigtige fødselsdag den dag.