Anna og Elias

Anna har besøg af Elias. De har gået i børnehave sammen og nu i klasse sammen. Anna er meget glad for Elias, faktisk er de fleste af pigerne i klassen meget glade for Elias 😉 Så Anna har kamp til stregen.

Nytårsaften

Alt tegnede så godt. Der var bestilt lækkert mad hos Casper (Monas søsters mand), børnene var glade og de voksne klar til at hygge sig. Bilen var pakket med dyner mv, så vi ikke skulle tænke på at køre hjem…. Troede vi.

For da klokken blev ca. 21, sagde Aksel pludselig efter at de havde været ude at fyre fyrværkeri af: “mor jeg skal kaste op” og jeg kunne se på ham at det ikke var for sjov, han var helt bleg. Mona var hurtig og hev en skål fra skabet, så vi nåede at redde det. Efter det var han helt vag og træt og ville bare ligge og se iPad. Heldigvis havde jeg kun drukket 1,5 glas vin på det tidspunkt, så jeg sagde til Christian at jeg nok skulle køre hjem, for Aksel skulle naturligvis ikke sove ude når han havde det så dårligt. Men der gik ikke længe før min egen mave begyndte at rumle og jeg fik virkelig kvalme, jeg lagde mig nede i kælderen i håb om at blive frisk. Men kl. 23 måtte jeg kapitulere og sige til Christian at vi blev nødt til at t køre hjem. Vi fik pakket det hele og kl 23.30, sad jeg på Martinus Rørbyesvej med hovedet i kummen. Det var ikke lige den nytårsaften vi havde forestillet os, og vildt hvordan det hele lige pludselig kan tage en drejning Jeg randte i pendulfart fra Aksels værelse, hvor jeg havde lagt mig på en madras til toilettet ca. hver time hele natten igennem. Aksel kastede heldigvis kun op den ene gang hos Peter og Mona. Christian og Anna hyggede sig, da vi kom hjem, med at se Harry Potter og nød fyrværkeriet ud gennem ruden kl 00.

Godt nytår

 

Anna 7 år

Anna vågnede op med kvalme og så på sin fødselsdag, det er ikke fair. Det eneste hun havde lyst til var pizza og saft til morgenmad, så det fik hun. I gave fra os fik hun ting til marsvin, et spil og gymnastiktøj. Hvis i undrer jer over hvad det er hun rynker på næsen af, så der det da hun pakker marsvin toilettet op 🙂

Senere på dagen kom familien til kaffe, men der skulle desværre ikke meget til at vælte Anna. Hun vekslede imellem at være i super godt humør og meget kortluntet. Men det er også klart hvis man har det lidt dårligt og ikke får spist så meget. Trods omstændighederne havde vi en god eftermiddag og Anna en god fødselsdag. Der blev også tid til at spille det nye spil flere gange og vi fik også fyret lidt nytårskrudt af.

Det er helt utroligt at der allerede er gået 7 år siden Anna kom til verden helt uventet 5 uger for tidligt, hvor vi fejrede nytårsaften på Sygehus Nord. Lille skat, du beriger vores liv med glæde og impulsivitet – Vi elsker dig meget højt.