Så måtte jeg sige farvel til mine elskede sandaler, nu kunne de bare ikke mere. For ca. 5 år siden købte jeg et par simple skindsandaler hos en gammel kone på Rhodos. De har fulgt mig mange steder, på ferier, lange gåture, shoppeture, karneval mv. Men nu måtte jeg indse at de ikke kunne klare flere gåture.
Det gode ved skindsandaler er at de bliver bedre og bedre at gå i jo mere slidte de bliver. Jeg har længe ledt efter et erstatnings par, men de er ikke til at opdrive i Danmark, ej heller i Tyrkiet. Men da vi var på Zakynthos (en lille græsk ø), var der skindsandaler i massevis, og endelig fandt jeg et par der næsten var magen til de gamle. Jeg fil “lov” til at købe ikke mindre end 3 par. 2 par sorte og 1 par hvide, på den betingelse at jeg måtte sige farvel til de gamle. Det var med vemod at jeg måtte tage de slidte sandaler og dumpe dem i skrallespanden. Men nu er den tømt og der er ingen vej tilbage – de er for altid væk.
Hvor er din blog blevet smuk og delikat. Jeg er helt vild med dit topbanner – det siger en hel masse. Du er så dygtig – og jeg er glad for at du er begyndt at blogge 🙂
Mange tak. Jeg har jo en masse at lære endnu. Men mon ikke det kommer :o)
Uha – det med ynglingsting der forgår er en trist del af livet. Kender det så udmærket og du beskriver det så fint 😉
Velkommen i blogland..
Sidste forår ledte jeg i kælderen efter mine ynglingssandaler, købt på Rhodos også for ca. 4-5 år siden. Jeg spurgte min mand om han havde set dem.. Ja, da de havde fået lidt fugt og så havde han smidt dem ud!!!
Jeg råbte meget højt, da jeg fortalte ham om ægte læders fortræffeligheder.. Man kan jo snildt ordne dem, selv efter lidt fugt!! :o)
Hej Laila
Sjovt at du også havde et par sandaler fra Rhodos du ikke kunne undvære. De kan stadig købes i Grækenland til info. En god undskyldning for ferie.