Han sparker….

Uge 28 + 3. Hold nu op hvor han sparker, den lille Aksel også lige så iPad’en bevæger sig, hvis den hviler på min mave. Han bevæger sig meget rundt og får sig af og til lagt i nogle stillinger der ikke er helt behagelige for mig. Men mon ikke han hygger sig. Jeg kan mærke på min krop at den har brug for mere hvile, jeg døjer desværre stadig med plukveer, så er spændt på at høre hvad jordemoderen siger på mandag. Krydser fingre for at det er harmløse plukveer.

Skal lige prale lidt af vores store pige som i onsdags kom og sagde at hun skulle lave pølser, og bad om at komme på potten. Og der kom sandelig noget i potten. Så da Christian kom hjem løb hun stolt ud til ham og sagde: “Anna har lavet pølser på potten”. Vi pottetræner dog ikke seriøst endnu, kun når hun selv beder om at komme på potten, ellers venter vi til sommer 🙂 Ja det er nogle sjove ting man kan glæde sig over som forældre, livet får et lidt andet perspektiv 🙂

En tanke om “Han sparker….

  1. Du har ret. Og hvor er det dejligt, Men hvor er hun sjov. og er helt sikker på , hun blir en super storesøster til lille Aksel.Uha ja som tiden går. Lige pludselig har vi forår,Tænk hvor herligt.
    Stort knus til jer alle

Der er lukket for kommentarer.