Maveinfluenza og graviditet = dårlig kombi

Først blev Christian ramt fredag nat, lørdag aften var han dog frisk igen. Søndag formiddag var vi i svømmehallen og da vi kom hjem havde jeg ingen appetit. Derefter sov jeg i 3 timer og så skulle jeg ellers bare kaste op. Phu en omgang, og det er altså ikke sjovt når baby sparker efter sådan en omgang og det hele strammer til. Sjovt er det heller ikke når man igen skal kaste op og der ikke er noget i maven og maven bare kramper sammen. Håber ikke det har været alt for hårdt for lille manden. I dag har appetitten også været svigtende og jeg har været utrolig træt, men nu ser jeg heldigvis lys forude. Håber så meget og krydser fingre for at Anna ikke skal igennem samme tur.