Nytårsaften

Nytårsaften blev holdt sammen med Peter og Mona, hos Peter og Mona. Og i år var der ingen sygdom. Det var en rigtig hyggelig aften, med dejlig mad og hyggelig sammenvær. Der er kun blevet taget billeder af børnene kan jeg se 🙂

Anna 8 år

Så blev vores skønne datter 8 år og familien var inviteret til fejring. Anna havde også fået lov til at invitere en at sine gode veninder fra klassen Carla, da hun ikke kunne deltage til pigefødselsdagen. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Ole havde bagt verdens bedste fødselsdagsboller.

2. juledag

2. juledag hyggede vi hjemme. Det var ren afslapning og der var tid til fordybelse og hygge med det nye legetøj. Der blev også tid til et lille fodbad og hjemmebag fra Sunds 🙂

Juleaften

Juleaften blev fejret i Sunds i år. Nissen havde gemt gaver på loftet og julemanden kom på besøg. Der blev danset om juletræ og spist lækker julemad og uddelt masser af gode gaver. Så hyggeligt.

Lille juleaften

Når ikke vi holder jul med Ella og Ole er traditionen at vi tager derud den 23. december og får risengrød og børnene får deres gaver. Inden vi tog derud var vi lige et smut forbi kirkegården for at ønske Christoffer glædelig jul.

Juletræet pyntes

Selvom vi ikke skal holde jul hjemme i år, skal vi alligevel have et juletræ. Vi køber det tidligt og det får først lov til at stå på terrassen med lys. I år tager vi det lidt tidligt ind i stuen også så vi kan nå at få glæde af det. Børnene hygger sig med at pynte det og specielt Anna ved lige hvordan alt pynten skal sidde.

Fødselsdag for familien

Vi holdt fødselsdag for familien dagen før min fødselsdag. En dejlig eftermiddag med julehygge og billedlotteri. Anna havde skrevet det fineste kort og min mor havde strikket den fineste trøje. Hvad det præcist er Aksel laver på det sidste billede ved jeg ikke, men måske trængte han bare til lidt fred efter en eftermiddag med mange mennesker 🙂