Dårlig service – dårlig stil

Som sagt så skulle jeg hjem til Body Pump, jeg havde meldt mig på holdet allerede 14 dage i forvejen da det ellers ikke er til a få plads i de små sale hos Fysio Fitness. Det var bestemt ikke lysten der plagede mig, men jeg tog mig alligevel sammen, for jeg skal jo i bikini om ganske få dage. Jeg kørte hjemmefra kl. 18.40, for man skal være der senest et kvarter før holdstart. Holdet startede kl. 19.15, så jeg burde have god tid….. men men men, min cykel ville ikke ud af skuret, lysreguleringerne var alle røde da jeg kom op til dem. Og da jeg tog i dørhåndtaget til Fysio Fitness kunne jeg høre klokken slå syv. Jeg skyndte mig at køre mit kort igennem, og der var ingen problemer med at fremmøde, men jeg kunne ikke få udskrevet den lille kvittering man normalt får når man er fremmødt. Høflig, som jeg er henvendte jeg mig straks i receptionen, velvidende at instruktørerne stort set aldrig spørger til kvitteringen. Receptionisten kigger på mig som om jeg var dum, hvorefter hun siger:” det er fordi du har fremmødt dig for sent”. Jeg kigger op på uret, klokken er præcis 19.00.15, ja jeg ved godt den er 15 sekunder over syv. Hvorefter hun svarer:” det er for sent, hvis du ikke er fremmødt kl. 19.00, bliver din plads givet til dem der er på venteliste. Princippet er som sådan fint nok, hvis klokken havde været 5 min over syv. Men eftersom klokken kun var et par sekunder over 19.00 måttet overgivelsen af pladsen havde været sket før 19.00. Og hun var ikke til at hugge eller stikke i. Der er ikke flere pladser nu, du måtte havde været kommet noget før. Jeg forstår ærlig talt ikke hvordan man kan gå i så små sko, hun havde tydeligvis haft en dårlig dag, som hun som servicemedarbejder, ikke burde lade gå ud over motionscenterets kunder. Hun virkede snobbet og ikke særlig servicemindet. Hendes dårlige service gik ikke kun ud over mig, også en dreng som havde glemt sit medlemskort, måtte gå fra stedet uden at få forbrændt kalorier den dag. Det er dårlig service og dårlig stil….