I dag har jeg følt mig dum, næsten lige så dum som den humlebi der forleden forsøgte at bestøve en kunstig plante i vores væksthus. Jeg har været til eksamen (tværfaglig skriftlig) og det sidste spørgsmål i opgaven var så kryptisk formuleret, at ingen af os studerende forstod hvad meningen var med det.
Da jeg kom hjem fra eksamen havde jeg en underlig tom fornemmelse i kroppen, havde hovedpine og var meget træt. Men en tur i haven, hjælper altid på det dårlige humør. Blomsterne, solen og fuglefløjt gør det hele godt igen. Haven er blevet min terapi, når aggressionerne skal ud graver jeg mælkebøtter op, og der er nok at tage af. Når hovedet bare har brug for en pause får det øvrige ukrudt en tur. Det er svært at forestille sig hvordan man har kunnen leve uden… have altså.
Kære Mette, sådan kan det gå, jeg er nu sikker på at du løste opgaven fint – lyt til din kloge og kærlige mor – nyd at du snart er færdig og at du har præsteret utrolig flotte resultater samtidig med et fuldtidsarbejde, en flytning i hus og en kæreste at passe. Du må ikke stille for store krav til dig selv. Lev i nuet og nyd det 🙂
Hej Ella
Tak for din søde hilsen. Jeg er også sikker på det nok skal gå. – Det er faktisk helt underligt det snart erslut, men det bliver skønt, så skønt med rigtig ferie.