Pludselig blev tanken om at skulle til London meget fjern og vi glemte helt at vi havde købt hus. Onsdag morgen ringede Christians søster helt fortvivlet. Ole havde fået en hjerneblødning… Det var et kæmpe chok for os, og ikke mindst Ella og AC. Vi smed alt hvad vi havde i hænderne og kørte mod sygehuset. Vi var der allerede inden ambulancerne kom. En med Ole og AC og en med Ella, som forståeligt nok, havde fået det dårligt.

Hele onsdagen tilbragte vi på sygehuset, det var en utrolig hård dag, følelserne sad bogstaveligtalt ude på tøjet. Torsdag morgen tog vi op på sygehuset igen, vi viste endnu ikke om vi skulle tage til London om aftenen. Ole fik lov til at få noget at spise torsdag middag, hvilket betyder at lægerne vurderer ham som stabil og blødningen er stoppet. Vi snakkede frem og tilbage om hvorvidt vi skulle tage af sted, og spurgte selvfølgelig også Ella og AC hvordan de ville have det med det. Vi endte med at tage af sted, og jeg tror i virkeligheden også vi havde brug for bare at være os to og få hele situationen snakket godt igennem.

Nu er vi tilbage efter ferien, Christian er sygemeldt så han kan være sammen med familien. Jeg forsøger at koncentrere mig om at være til stede på arbejdet, men det er slet ikke let. Jeg vil meget hellere tilbringe hele min tid sammen med familien Jacobsen.

Man kan roligt sige at den sidste måneds tid har været en følelsesmæssig rutschetur. Ligesom man føler sig som det lykkeligste menneske på jorden bliver man banket med i gulvet, det eneste der er i tankerne nu er at få Ole på benene igen, så min kære svigerfamilie og min dejlige kæreste kan få den fantastiske trivielle hverdag tilbage igen.

Følg med i den aktuelle situation på Ellas blog: www.maldindag.net