Første gang til babysvømning

Så har Anna været til babysvømning for første gang. Det gik rigtig fint. Vi øvede i går med en tur under bruseren, det tog hun i stiv arm. Hun blev lige lidt pylret et par gange i svømmehallen, de første par gange tror jeg nu mest det var for at informere moderen om at hun kedede sig, for hun blev hurtig god igen, da vi gik i gang med andre aktiviteter. Da hun kom ned i ”det store badekar” for første gang smilede hun, så jeg tror bestemt, at det nok skal blive en succes. Vi er i hvert fald ikke skræmt.

Desværre er lillepigen allerede begyndt at miste sine ting, når hun er på tur. Eller rettere jeg tror faktisk der er én der ikke helt kunne kende forskel på hvad der er dit og mit, så vi har mistet et par super søde støvler i dag – det er altså lidt frækt  (fandt dem i glemte sager gangen efter, om det er ammehjerne eller en der ved en fejl har kommet til at tage dem med, ved jeg ikke :o))… Men bortset fra det var babysvømning en rigtig god oplevelse og vi har allerede skrevet os på til hold nr. 2.

babysvoem

2 tanker om “Første gang til babysvømning

  1. Det var dog et fantastisk billede!
    Men sikke en skam det er at folk ikke kan kende forskel på hvad der er dit og mit 🙁 øv.

  2. Hejsa lille pige. Jeg kan godt forstå du ser lidt spekulativ ud. Når der er nogen der kan finde på at rende med dine fine støvler. Du er bare for lækker.

Der er lukket for kommentarer.