Her er den så… vores nye støvsuger som jeg var ude og hente i går. Sallie hilser pænt på den, hun er slem modig når den er slukket, men det er en helt anden sag når den er tændt. Jeg afprøvede den i dag da jeg gjorde hele hytten rent. Og det var en sand fornøjelse at få en støvsuger med kraftig sugeevne i hænderne, det har vi nemlig manglet længe. Faktisk sugede den så kraftigt på maxindstillingen at jeg måtte slutte den, for at få den til at slippe et af de løse tæpper, men effektiv det er den.