Første skoledag

En stor dag som Anna havde set frem til længe. Tøj, skoletaske frisure mv. var nøje udvalgt og der var sommerfugle i maven da vi gik hen til skolen i silende regnvejr. Først en tur i hallen hvor der skulle tages fællesbillede, det var lidt af en overvindelse. Derefter i klassen, hvor Anna til stor glæde blev placeret ved Elias fra børnehaven. Turen til tavlen for at strege sit eget navn under var også lidt af en overvindelse, men trods sommerfugle i maven overvandt Anna frygten og gik derop.

Efter en dejlig første skoledag tog vi en tur på cafe med vores store pige, en rigtig hyggelig tur, hvor Anna tog sig god tid til at nyde madden og hyggesnakke.

Vi er meget stolte af dig søde Anna.

2016-08-10