Givskud Zoo

En dejlig tur i Givskud Zoo. Vi var lige ved at give op på vej derind, da der var så laaaang kø. Det var egentlig også planen vi skulle have været i Legoland i går, men det droppede vi, da vi kunne se på flere opslag på Facebook at det havde været et mareridt p.g.a. rigtig mange mennesker. Da vi først havde passeret indgangen til Givskud Zoo var det ikke så slemt. Det var rigtig hyggeligt at have hele familien med og børnene stor nød det. Prikken over i’et var den store dinosaur udstilling med rigtig mange forskellige dinoer i “real size”. Aksel var helt vild og Anna også, det var så godt at vi tog en ekstra runde derinde lige inden parken lukkede.

2016-07-28