The circle of life

Vi har i dag mistet vores kære oldemor og mormor, himlen er blevet den smukkeste stjerne rigere. Efter en fantastisk jubilæumsfest lørdag aften blev jeg ringet op søndag formiddag af min far. Han fortalte at min mormor var faldet og havde fået en meget stor hjerneblødning, hjerneblødningen var så stor at lægerne ikke kunne gøre noget, så vi viste hvilken vej det gik. Jeg havde tømmermænd, var ked af det græd og følte mig fastlåst alt for langt væk fra min kære mormor og familien i Sunds. Men jeg kunne ikke køre og var for træt til at det var ansvarligt, jeg talte flere gange med min mor, tankerne kræsede konstant omkring vores Olde. Om aftenen besluttede jeg mig for at jeg ville køre derned så snart jeg vågnede næste morgen og krydsede fingre for det ikke var for sent. Vi bestemte os også for at fortælle børnene om det. Jeg ved ikke hvor meget af det Aksel forstår. Men Anna, hun forstod det hele, hun blev vred hvilket hun ofte gør, når hun bliver ked af det og ikke rigtig kan kontrollere sine følelser, hun mente at det var ”den værste dag”.

Mandag morgen kørte jeg mod Sunds, efter en hurtig kop kaffe og et stort kram af mor, far, Lene og Moster fra Frederikshavn, kørte vi ind på sygehuset. Jeg var forberedt på at mormor var forslået grundet faldet og jeg var forberedt på hun ikke var ved bevidsthed, det havde min mor fortalt. Men da min søster og jeg kom derind, var det som om hun var vågen. Det ene øje var åbent og hun rørte på sig. Vi satte os ned ved hendes side, holdt hende i hånden, aede hende på panden, snakkede med hende og fortalte hende hvor meget hun ville blive savnet. Jeg fortalte hende om dagen midt i marts hvor jeg sammen med min mor, Anna og Aksel var inde at besøge mormor. En dejlig eftermiddag, hvor hun fra kørestolen storsmilede ved at se børnene lege. Og da vi skulle hjem gav begge børn Olde et kæmpe knus. Det var som om hun svarede på det, to gange sagde hun en lyd. Min søster og jeg kiggede på hindanden, jeg er sikker på hun både forstod og hørte hvad jeg fortalte. Vi sad hos hende en 4 timer, min mor og moster var der også. Det var fredsfuldt og det virkede til at vores mormor var afklaret med situationen, der blev langsomt længere og længere mellem hun trak vejret. Det var meget hårdt at sige farvel til hende, jeg viste at det var sidste gang jeg fik lov til at holde hende i hånden og give hende et knus, de gamle hænder, den fantastiske dejlige kvinde der har været så meget igennem og været så meget for sin familie et samlingspunkt, et omsorgsfuldt og kærligt menneske. Et liv der ender ud men et godt og langt liv.

Jeg kørte forbi Sunds med min søster og ind forbi min far for at få en kop kaffe inden turen igen gik mod Aalborg. Da jeg kom hjem var Anna meget interesseret i at vide hvordan det gik med Olde, og hun synes det var lidt snyd at det kun var mig der var dernede. Hun ville gerne lige sige godnat til Olde, så vi lavede en lille video og sendte til min mor. Da Anna skulle puttes, talte hun meget om begravelse og nævnte at hun ville lave en tegning til Olde, hun sagde også at hun ville ønske at alle dem hun holdte af ville leve for evigt, ”mor, hvorfor kan man ikke leve for evigt?”. Senere om aftenen kom Aksel kravlende ind i sengen til mig, jeg puttede mig ind til ham, tog hans lille hånd i min, på samme måde som jeg havde holdt ved min mormor’s. The circle of live, så smukt og samtidig utroligt sørgeligt lige i sekundet.

Det første jeg gjorde i morges da jeg vågnede var at kigge på telefonen, der var ingen besked, hun er en tapper gammel dame vores mormor. Men kl 06.56 ringede min mor, vores mormor var stille sovet ind ca. 06.40, så fik hun fred, nu skulle hun ikke kæmpe mere. Anna blev noget rørt over det og hun var også ked af det, da hun blev afleveret i børnehave. Da jeg hentede Anna og Aksel i børnehaven her til eftermiddag fortalte pædagogerne, at Anna og Aksel havde talt meget om deres Oldemor, samt tegnet en tegning til hende. Vi krammer lidt ekstra disse dage, er lidt mere følelsesladet, men livet går sin gang og i morgen skal vi fejre Aksels 4 års fødselsdag. Livet er smukt og fuld af kontraster!

Elsket og savnet, mormor og oldemor

En tanke om “The circle of life

Der er lukket for kommentarer.